Svar: Søvn, rejser sig, spise med gaffel mm.
Kære Anja og Selma
Det lyder som om at der sker rigtig meget med Selmas motoriske udvikling i øjeblikket og det er helt normalt at hun ikke kun øver sig motorisk om dagen, men også gør det om natten. Det er en fase og det ændrer sig igen.
Det er naturligvis vigtigt at du sikrer dig at Selma ikke kan falde ud af sin seng, hvis hun ligger i tremmeseng, så skal bunden sættes ned så hun ikke kan komme ud. At give hende en sele på tror jeg bestemt ikke hun vil bryde sig om. Nu ved jeg jo ikke hvordan I bor og hvordan hun sover, men hvis sengen er farlig på den måde at hun kan falde ud af den, så kan du da godt overveje en sele - alternativet kunne jo så være en madras på gulvet, så havde du måske også mulighed for at ligge hos hende.
Jeg synes det lyder som et rigtig godt forsøg at sove i samme rum i nogle nætter for at se om du kan lære hende at sove igennem på denne måde. Ikke at du fast skal flytte ud af soveværelset, men det er bestemt et forsøg værd.
Du skriver at hun først sover godt, hvis hun til midnat kommer ind til jer - sover hun så her i jeres seng? Det er naturligvis både kærligt og omsorsgsfuldt og jeg mener også at børn skal have lov til at komme i soveværelset, men det er også svært selv at sove særlig godt, med et barn imellem sig natten igennem. Måske skulle I overveje om I i en periode skulle flytte hendes seng ind i soveværelset. For det første ville du kunne sove ved siden af hende, men i din egen seng, jeres datter ville få trygheden ved at være i nærheden og I ville sandsynligvis alle få en mere sammenhængende nattesøvn.
...det er bare tanker:o)
Med hensyn til flaske, så er det fortsat vigtigt at hun får sine 400ml mme dagligt til hun er et år. De fleste børn drikker derfor 1-2 flasker dagligt, får lidt modermælkserstatning i morgengrøden osv. i 10 måneders alderen.
I takt med at hun nærmer sig et år, så trappes ned, så hun kun får 1 flaske dagligt og fra 1 års alderen er sutteflasken slut. I stedet kan hun så få en tår mælk af en kop, en godnathistorie eller lignende. Det er som regel aftenflasken som er ...
... den sidste man fjerner.
Det vil være fint at du allerede nu udskifter eftermiddagsflasken med en portion tykmælk, A38 eller lignende med lidt frugtmos, bær, rugbrødsdrys m.m. og alt efter hvor meget hun drikker af mme i flaske, får i maden osv. så kan du begynde at fjerne morgenflasken også.
I takt med at flaskesutterne skal udskiftes så købes der ikke nye og så er flasketiden forbi:o)
Du kan sagtens begynde at give Selma en gaffel og vise hende, hvordan hun skal stikke maden på gaflen og føre den til munden. Lad hende bare forsøge sig. Ske vil hun ikke kunne spise med endnu, her skal hun være omkring 16 måneder.
Med hensyn til at lære at gå, så har dette forskellige faser og det tager ofte lang tid at lære og kræver stor modighed fra barnets side. Hvis I vil hjælpe hende, så hold hende så vidt muligt om livet og ikke i armene, men ellers er det sådan at børn ofte starter med at gå ved ting.
I første fase trækker barnet sig op ved tremmerne i sengen, eller møblerne i rummet, herefter bevæger barnet sig fra side til side, ved hele tiden at holde fast med hænderne og flytte sine fødder.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
I anden fase bruger barnet kun sine hænder til at holde balancen med og har derved langt mere styrke i sine ben og fødder. Barnet flytter ofte hånd over hånd og kan når det er sikkert nok, begynde at flytte en fod og en hånd af gangen.
I tredie fase øver barnet sig i at bevæge sig fra f.eks. et møbel til et andet. Endnu kun møbler, hvor barnet med sikkerhed kan nå det ene før det andet slippes.
I fjerde fase forsøger barnet at gå imellem møblerne uden støtte. Det vil sige slipper et møbel og bevæger sig hen til et møbel som er lidt uden for rækkevidde, tager et enkelt skridt og får fat i næste møbel. På dette tidspunkt kan barnet også stå op frit på gulvet uden støtte.
I femte fase vakler barnet forsigtigt og selvstændigt to eller tre skridt imellem møbler eller personer. Der er dog fortsat behov for støtte til at gå længere end dette.
I sjette fase begynder barnet at gå helt selvstændigt
Rigtig meget held og lykke med hende fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
13. juni 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Min datter på 2 år og 6 måneder går i en vuggestue med cirka 25...
Viden om børn:
Æg
Hårdkogte æg, eller æggepandekage, kan gives fra 6 måneders alderen. Men i små mængder. Æg kan således gives som en del af en varieret kost og mange børn kan godt lide smagen af æg.
I æggeblommen findes et relativt højt indhold af kolesterol, det er dog først og fremmest madens indhold af mættet fedt, der påvirker blodets kolesterolindhold.
Man ved ikke præcist, hvor meget æg man kan tåle før det ses på kolesterolindholdet. Nogle mennesker kan spise meget æg og...
Frysning af babymad
Du kan fryse grøntsagsmos, frugt- og bærmos ned i mindre portioner. Rens grøntsager og frugter grundigt, kog sammen med lidt vand i en tykbundet gryde, blend med kogevandet og frys ned.
Mosen bør kommes i små bægre, der er beregnet til frysning af babymad og som er fri for skadelige stoffer.
Når grøntsags- eller frugtmosen skal bruges, bør den optøs direkte i gryden. Derved bevares vitaminer og mineraler bedst.
Grøntsagsmos kan du med fordel fryse...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
For gud ved hvilken gang er jeg på din hjemmeside for lige at tjekke, hvordan det nu er med forkølelse og graviditet. Jeg har brugt siden så mange gange. Og hver gang har jeg fået højt kvalificerede og superpraktiske og tryghedskabende svar. Det vil jeg bare lige sige tak for.
Mvh Birgitte