Annonce

Annonce

Brev:

Stædig 8-årig med temperament


10. januar 2004

Kategori:
Alder:
8 år

Stædig 8-årig med temperament

Kære sundhedsplejerske

Lidt baggrund: Vi er en familie på 6 medlemmer. Mor, far, to piger og to drenge. Pigerne har alderen 8½ og 6½ år, og drengene 3½ og 14 mdr.

Pigernes biologiske far og jeg gik fra hinanden, da de var hhv. 2½ år og 6 mdr. Jeg har dog kendt min nuværende mand (været kæreste, og senere gift) i 5 år. De ser deres "bio-far" hver anden weekend og vi har et fornuftigt forhold til hinanden.

Pigerne er meget glade for deres små brødre, og jeg tror ikke, det har nogen betydning i deres indbyrdes forhold, at de "kun" er halvsøskende.

Vi mener desuden, at pigerne og min mand har et godt forhold (knus og kram, bruger ham som forældre, spørger ham til råds, vil trøstes af ham når de er kede af, kalder ham sågar for far efter eget ønske - sidstnævnte startede da ældste bror begyndte at tale)

Efter vores mening har vi en god "sammenført" familie, som fungerer i de indbyrdes forhold.

Men - som overskriften antyder, så har vi i perioder nogle "kriser" i familien, som bunder i den ældste piges væremåde og vores måde at håndtere det på - eller skulle vi sige mangel på samme.

Hun er en dejlig pige med en god fantasi. Hun har et stærk personliged, meget kreativ, god til at tegne og synge, dygtig i skolen, har mange venner. Hun er også meget distræt, stædig og har et voldsomt temperament. Herudover er hun en dygtig retoriker, der virkelig forstår at diskutere og forhandle. Hun er overvejende glad, og godt fungerende.

Men vi har også nogle kedelige situationer med hende, fordi hun ikke hører efter hvad vi beder om. Dette er dog ikke unikt for hende - sådan er mange børn.

Hun bliver fornærmet, hvis man skruer bissen på efter at hun har ignoreret ens besked gentagne gange og vi føler ikke, vi er ikke i stand til at motivere hende til at "skynde" sig, når der er behov for det.

Vi mener desuden, at vi efterhånden kan forvente, at hun kender vores rutiner ...


Annonce

... hhv. morgen og aften, og selvfølgelig også "udfører dem" - tøj på, pakke taske, børste tænder etc så vi ikke hele tiden skal være i hælene på hende.

F.eks. kan man bede hende om at børste tænder. På vej til toilettet falder hun over en bog, hvorefter hun begiver sig til at læse. Hun har så "glemt" alt om, at hun skulle børste tænder, som hun så bliver mindet om. Ikke desto mindre bliver hun fornærmet over påmindelsen, og undskylder sig med at være glemsom - og "det ved vi jo godt". Der er ingen selverkendelse, ej heller forsøg på at godtgøre "glemslen" ved f.eks. at skynde sig, så vi stadig kan nå at komme ud af døren til tiden.

Vi kan så opleve denne "glemsel", for hver gang, der er en praktisk ting der skal udføres - pakke taske, tage overtøj på etc.
Og hver gang skal vi: huske at "hun jo er glemsom", opleve, at hun bliver fornærmet, høre på anklager, om at vi er dumme og altid sure. Og ikke mindst opleve, at alt hvad vi siger er til diskussion. I disse situationer enten råber eller skriger hun ad os - eller vælger at tale i et meget flabet og provokerende tonefald.

Nogle gange kammer det over og resulterer desværre i, at jeg også råber og skriger.

Vi kommer til kort, fordi vi ingen sanktionsmuligheder har - vi har prøvet: ingen lommepenge, stuearrest, ingen legekammerater med hjem, ingen tv, ingen computerspil etc. Og lige meget hjælper det.

Vi mener ikke, vi generelt indbyder til "en flabet opførsel", og har et ellers kærligt og udmærket forhold.

Vi slår ikke, men nogen gange kan man blive så frustreret, at man forstår hvordan det kommer så langt ud.

Det er opslidende og til stor frustration, at hun fylder så meget, de yngre søskende bliver bange, når hun skriger og bliver utrygge, når der er så dårlig en stemning.

Jeg undskylder, at mailen blev så lang, men håber alligevel på et råd eller to.

På forhånd tak og med venlige hilsner.
Frustreret mor

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.

8 årig med hjemve

Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...

Læs hele brevet og Helens svar


6. maj 2024 | Opdragelse | 9 år

Hvordan får jeg børnene til at hjælpe til med huslige pligter?

Hej Helen, Jeg håber på, at du kan hjælpe mig igang med at få min datter på...

Læs hele brevet og Helens svar


15. februar 2024 | Sovevaner | 8 år, 7 mdr.

8-årig kommer ind til mor og far om natten

Kære Helen. Jeg skriver da mig og min mand ønsker at få dobbeltsengen...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Mellemmåltider børn

Børn har brug for at få 3-4 mellemmåltider i løbet af dagen. Børn over 1 år bevæger sig ofte meget og mellemmåltiderne sikrer deres energibehov. Derfor skal mellemmåltider også være sunde.

Mellemmåltiderne vil ofte ligge formiddag, eftermiddag, før aftensmaden og som godnatmåltid.

Mellemmåltider kan være:
- Grovbolle f.eks. havregrynsboller, eller grovbrød med lidt frugt
- Rugbrødssnitter med smør, ost, frugt
- Frisk frugt, råkost,...

Læs mere i Babylex

Pusleplads til baby

Der er flere tusinde gange, du skal skifte dit barn, hvis det bruger ble i ca. tre år. Sørg derfor for at indrette en god pusleplads - altså et sted hvor barnet ligger trygt og godt, og hvor du ikke får ondt i ryggen af de mange bleskift.

- Sørg for at puslepladsen passer i højden til den person, som hyppigst skifter barnet.

- Sørg for at have alt, hvad du skal bruge inden for rækkevidde. Når dit barn ligger på puslebordet, må du af sikkerhedshensyn ikke gå fra...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusinde tak for dine fantastiske sider - det er dejligt at kunne skrive til dig, når man bor i Italien hvor der ikke findes sundhedsplejerske ;o)

Kærlig hilsner
Tanya fra Italien


Annonce