Annonce

Annonce

Brev:

Min søn slår sin lillesøster


25. april 2007

Kategori:
Alder:
2 år, 9 mdr.

Min søn slår sin lillesøster

Hej Helen Lyng Hansen

Jeg har før henvendt mig med et problem og fået et meget brugbart svar så derfor prøver jeg igen.

I oktober fik vi en datter og min søn var på det tidspunkt 2 år og 3 mdr. Han har taget fint imod hende og er utrolig glad for sin søster. Hun får mange kys og kram og over for alle fortæller han at hun er hans. Så ingen tvivl om at han er glad for hende.

Men... i marts startede han i børnehave og er blandt de mindste. Hans sprog er ikke super godt endnu og han kan være svær at forstå for andre. Han er en meget aktiv dreng og måske lidt af en vildbasse. Der er fuld drøn på fra morgen til aften. Han er begyndt at blive utrolig gal når han får nej, hvilket er helt ok og vi prøver at give en kort forklaring men holder fast på vores beslutning. Vi prøver virkelig at være konsekvente. Men her på det sidste er han begyndt at slå og smide ting efter os. Han gør det i 2 situationer.

1. Når vi siger nej til ham, går det ud over hans søster. Han slår hende eller kaster legetøj i hovedet på hende. Nogen gange kaster han også noget efter os, og ...


Annonce

... det er altså ikke kun bløde bamser der bliver kastet.

2. Helt umotiveret og nærmest som en leg, kaster han legetøj i hovedet på sin søster eller slår hende i hovedet eller træder på hende når hun leger på gulvet.

Vi prøver at sige Nej! det må du ikke. Fjerne ham og forsøge at aflede med noget andet. Skælud virker absolut ikke, det bliver det kun værre af. Ofte griner han bare og siger "Jo, må godt". Hvis vi virkelig bliver gale i skrælden bliver han ked af det og nogen gange helt ulykkelig andre gange vred og kaster med noget mere.

Jeg er virkelig ked af det på min søns vegne for jeg vil ham virkelig det bedste, men jeg aner ikke hvordan vi får vendt den her spiral til noget positivt igen.

Det skal siges, at over for andre børn kan han også godt være streng, hvis de skubber, skubber han tilbage. Hvis de tager noget han var igang med at lege med, så skubber eller slår han.

Han er altså også en rigtig sød og kærlig dreng, det er ikke alt sammen ulykker, men jeg håber vi kan få vendt spiralen, så vi kan komme ud af det her igen, for det tærer på os.

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

22. november 2024 | Opdragelse | 3 år

Fysisk reagerende 3 årig

Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...

Læs hele brevet og Helens svar


26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Sure morgener - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....

Læs hele brevet og Helens svar


17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Flytning - 2.5 år

Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....

Læs hele brevet og Helens svar


31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.

Uro i kroppen - 2 år, 6 mdr.

Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...

Læs hele brevet og Helens svar


21. august 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Datter vil bæres

Hej igen Helen Og som altid tak for dine meget grundige svar! Hvor er det...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Æg

Hårdkogte æg, eller æggepandekage, kan gives fra 6 måneders alderen. Men i små mængder. Æg kan således gives som en del af en varieret kost og mange børn kan godt lide smagen af æg.

I æggeblommen findes et relativt højt indhold af kolesterol, det er dog først og fremmest madens indhold af mættet fedt, der påvirker blodets kolesterolindhold.

Man ved ikke præcist, hvor meget æg man kan tåle før det ses på kolesterolindholdet. Nogle mennesker kan spise meget æg og...

Læs mere i Babylex

Øjenbetændelse

Øjenbetændelse kaldes også conjunctivitis. Det er betændelse i øjets bindehinde, som dækker indersiden af øjenlåget og det hvide af øjet.

Der er to former for øjenbetændelse - en mild og en svær.

Den milde øjenbetændelse opstår ofte hos forkølede børn. Øjet bliver let rødt, det løber i vand, og der kommer "gule klatter" i øjenkrogen, især efter søvn. Denne form for øjenbetændelse skyldes virus, som kun er lidt smitsom, og børn med denne form for øjenbetændelse må...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Jeg skriver da jeg gerne vil takke dig for dine råd og støtte. Lige da jeg læste dit brev blev jeg ked af det, for jeg ville for alt i verden være en mor, som giver sit barn opmærksomhed nok. Men du havde jo ret :0)

Jeg har fået det godt igen, er begyndt at arbejde og får medicin og går til samtaler ved en psykolog. Det har hjulpet mig meget.

Jeg vil sige 1000 tak til dig for at støtte mig og give mig råd.

Du hører nok fra mig igen

Knus fra mig


Annonce