Brev:
Hvor meget mælk pr gang?
Hej Helen,
Tak for dit gode svar - det hjalp!
Du skriver, at børn på Sophies alder har brug for 900-1000 ml mælk i døgnet. Nu er jeg så i tvivl om Sophie får nok? Jeg ammer hende om morgenen og en enkelt gang eller to om eftermiddagen. Så får hun grød (lavet på vand og modermælk), mos til frokost, grød og frugt om eftermiddagen, mos til aftensmad og en flaske vælling (120 ml) til natten. Mosen laver jeg selvfølgelig også med MME, men det er jo ikke rystende store mængder, der kommer i.
Får hun nok? Eller skal jeg til at give hende MME til maden også? Hun gider ikke amme efter maden - hun er mæt. Samtidig er jeg også i tvivl om, jeg har nok mælk, for de gange vi giver hende lidt ekstra i en flaske lige efter jeg ...
... har ammet, kan hun sagtens tage mere. Skal jeg supplere? og i så fald; hvor meget skal hun have i løbet af dagen?
Det skal siges, at barnet fortsat er det man kalder "i trivsel". Hun er glad, fysisk aktiv og meget nysgerrig. Så det er altså kun fordi hun ikke ligner en af Rafaels engle, jeg er i tvivl. :-)
Hvad siger man i øvrigt med komælk? Må de få det? I Sverige og Belgien fraråder man det før 1 år, men de brochurer jeg har fra DK, siger ok til sødmælk. Jeg er selv mælkeallergiker, så det er jo lidt interessant. Hvis hun må få mælk, kan jeg så give hende yoghurt om eftermiddagen i stedet for grød? Bare for variationens skyld.
Endnu engang en stribe spørgsmål - håber du kan svare.
Med venlig hilsen
Kathrine
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
Viden om børn:
Klip i mellemkødet (Episiotomi)
I forbindelse med en fødsel kan det være nødvendigt at klippe kvinden i mellemkødet så barnet bedre kan komme ud. Dette kaldes en episiotomi og jordemoderen klipper i det stykke der er mellem skeden og endetarmsåbningen. Man kan også briste spontant.
Uanset om man brister eller bliver klippet, så vil man blive syet sammen, for at såret gror rigtig sammen igen.
Det er altid vigtigt at skylle såret efter hvert toiletbesøg den første tid efter fødslen, for at undgå...
Sove inde
Når barnet sover inde, så er det sikreste at sove i egen seng, men i samme rum som forældrene - i hvert fald, når der er tale om et spædbarn. Det nedsætter risikoen for vuggedød.
Vælger du at sove sammen med dit barn, skal dit barn have ligeså meget plads, som hvis det sov i egen seng. Det skal have sin egen dyne og skal sove på en fast madras uden løse lagner, tæpper eller lignende.
Temperaturen skal være mellem 18-20 grader og barnet skal iklædes tøj, der passer...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.
Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)
Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.
Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!
Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!
Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder