Brev:
Lille sarte mave
Kære Helen
Nu skriver jeg og beder om et af dine kompetente råd igen. Min pige er nu 5 mdr. + en uge, og for nogle uger siden fik jeg endelig knækket koden til al vores uro og maveproblemer. Hvidtøl! Som jeg troligt har drukket hver aften for at producere god mælk. Efter jeg stoppede med det (og en del andre ting: al alkohol (fx ½ glas vin, selvom promillen er dampet af for længst når hun ammer), jordbær, kaffe, cola, chokolade, lakrids, nogle rå grøntsager) blev nattesøvnen bedre, den konstante hikken gik væk, bøvserne kommer meget nemmere, og det allerbedste; min pige er glad, nem, leger, smiler endnu mere end før, kan sove om dagen og tager af og til også et længere stræk om natten!
Så begyndte vi på grød da hun var 4 mdr. fra termin (hun er født 36 + 4), da hun kiggede glubende på alt vi spiste og drak, og jeg en dag godt kunne tænke mig at prøve at sove lidt mere stabilt om natten :0). Hun er meget glad for det, men blev forstoppet efter et par dage på risgrød (startede med hirse, men det fik hun galt i halsen efter nogle dage). To-tre dage hvor hun pressede og virkede lidt utilpas af det. Derfor puttede jeg en teskefuld svesker i grøden i går, og nu er vi tilbage til gylp og afføring om natten, vågne og pjevsede perioder med på flere timer, urolig søvn osv. osv. Her til morgen måtte jeg igen svøbe hende og rokke hende i gyngestolen før hun fik ro til formiddagsluren.
Så kan jeg jo bare lade være med lige at give hende svesker. Men da jeg ikke har kunnet få fat i min sundhedsplejerske, og derfor i de sidste måneder har fået meget forskelligt artede råd fra dem jeg fik fat i, min læge har travlt, så undersøgelserne bliver foretaget af en sød kvinde i turnus, ...
... der desværre ikke ved meget om spædbørn (kendte fx ikke Mylicon), vil jeg alligevel gerne have din mening med mig til 5 mdr. undersøgelse.
Jeg har selv rigtig meget allergi, også i fødevarer (dog hverken gluten eller laktoseintolerans). Er det normalt med en så sart mave i en alder af 5 mdr.? Kan det være noget allergisk?
Hvad kan jeg bedst give hende at spise, og hvor længe ville du vente med at introducere måltid 2? Jeg tænker hjemmelavet risgrød med hjemmelavet pæremos. Hvornår ville du begynde på andre smage? Er der noget der er endnu mildere for hendes mave? Hvilken modermælkserstatning ville du bruge til at lave grøden på, er en type 1 fx bedre end en tilskudsblanding?
Har du en liste over alle de fødevarer man fraråder når man ammer? Jeg spiste eksempelvis koldskål i går aftes inde jeg gik i seng, kan det have noget at sige?
Hvis jeg spiser/drikker nogle af ovenstående ting får hun tynd mave x 4/5 i døgnet i cirka 3 dage. Tager ellers fint på 7,5 kg – 65 cm mod 3 kg 50 cm ved fødslen. Hendes rytme er ellers nogenlunde:
Vågne 6.30
Bryst 7.00
Bryst 8.00 – sove 8.30. Her har jeg haft held til at få hende til at sove 1½ time et par dage.
Grød cirka 1 dl 10.30/11.00 + vand af kop (40-50 ml)
12.00 bryst, sove 12.30. Her har jeg haft held til at få hende til at sove 2½ time et par dage.
Eftermiddagen går lidt ud i et med cirka 3 tømninger i begge sider og evt. en lille lur, hvis hun er vågnet tidligt fra eftermiddagslur.
Godnat mellem 19.30 – 20.30
Bryst 21.30/22.30
Bryst 01.00/01.30 (denne her har hun tre gange sprunget over! Fantastisk :0) )
03.00/04.00/05.00 Bryst
Jeg glæder mig meget til at høre hvad du har at sige.
De bedste hilsner
Camilla
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
16. marts 2025 | Amning | 6 mdr.
Kære Helen, Først skal lyde et kæmpe TAK for dine råd og din vejledning ift....
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
12. marts 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Kære Helen Min søn er 5 måneder, og han er de sidste 1.5-2 måneder begyndt...
8. marts 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære sundhedsplejerske, Vores lille Luca på 6 måneder (på mandag) har altid...
26. februar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære Helen, Først vil vi – som et par forholdsvis nyudklækkede...
Viden om børn:
Body Mass Index - BMI
Body Mass Index er en beregning af hvordan en persons højde passer til personens vægt. BMI defineres som vægten i kg divideret med højden i meter i anden (kg/m2).
Et sundt BMI for voksne ligger mellem 18.5-24.9. Man bruger ikke denne måling til små børn, men i stedet bruger man vækstkurver.
Ved at tegne barnets længde/højde og vægt ind på en kurve, så kan man følge om barnet vokser som det skal.
En tommelfingerregel lyder at små børn fordobler...
Apgar score
Dette er betegnelsen for en undersøgelse som jordemoderen laver af barnet lige efter fødslen. Apgar Score blev udviklet i 1952 af Virginia Apgar og den bruges til at vurdere, hvordan barnet har det, lige når det er blevet født.
Jordemoderen har 5 ting hun ser på:
1. Hun ser på barnets reflekser,- reagerer barnet på forskellige stimuli, griber barnet, søger barnet osv.
2. Hun mærker barnets puls, for at se på hvor hurtigt barnets hjerte slår og om...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.