Brev:
Farsyg - 20 mdr.
Kære Helen
Nu skriver jeg igen, med håbet om at du igen kan give nogle gode råd.
Vi har en datter på snart 20 mdr. og hun er MEGET farsyg, og har været det i snart et år, men det er som om det bliver værre og værre, og jeg bliver mere og mere ked af det. Jeg vil prøve at give et billede af vores lille familie.
Vores datter havde kolik indtil hun var 3 mdr. hun fik flere gode timer end dårlige men hun var stadig meget pjevset, og græd en del, dvs. hun ”hang” meget på mig i løbet af dagen, og jeg havde derfor også et behov for at give hende videre til hendes far når han kom hjem fra arbejdet.
Jeg gik hjemme i 8,5 md. Derefter gik min mand på orlov i 6 uger, og så startede hun i vuggestue, som hun så går i idag, hvor min mand afleverer hende om morgenen, og jeg henter hende. Jeg er gået på deltid og henter hende ved 15 - 15.30 tiden. Vores fordeling er ofte at vi i weekenden deler os, når der skal ordnes ting, dvs. vores datter og jeg er sammen og min mand for sig selv. Det er oftest mig som tager vores datter med, samtidig har min mand også været væk nogle weekender alene, det har jeg aldrig været, jeg har været ude med nogle veninder nogle få gange om aftenen, min mand og jeg har dog været til fester sammen, hvor vi har fået vores datter passet.
Når hun er syg er det mig som sidder oppe med hende om natten, tager hende med til lægen, ørelægen (vi går også til børnelægen på sygehuset hvor hun blev født, pga. problemer med tarmsystemet, her er det også mig som tager hende med). Det skal lige siges at min mand er selvstændig, og derfor er det stort set altid mig som gør disse ting med hende, hvilket er en helt enig aftale mellem os.
I det hele taget så er jeg noget mere sammen med hende end min mand er, og alligevel er det oftest FAR som duer. Et eksempel kan være at hun sidder på armen af hendes far, og jeg skal så tage over, så kaster hun sig ind til ham og begynder at græde, og sige NEJ….., så tager jeg hende, og så går hun fuldstændig i bro, og skriger. Og når jeg så sætter hende ned så styrter hun tilbage til hendes far, jeg kan ikke engang nå at få hendes opmærksomhed på noget andet.
En anden ting er at hvis hun slår sig, så kan jeg slet ikke få lov at trøste hende, der er det kun far som duer, og er han ikke hjemme, så kan hun finde på at skubbe mig væk, og selv vende sig væk fra mig. I det hele taget skubber hun mig meget væk, og det er ...
... noget af det mest sårende jeg nogensinde har oplevet, både fordi det gør ”ondt” på mig at hun ikke ”vil” mig, men det gør også ondt at se hende græde sådan uden at jeg føler jeg kan gøre noget for hende.
Normalt hører man så meget om morsyge, og jeg ville forstå at hun blev FARSYG hvis jeg aldrig var hjemme, men sådan hænger det jo ikke sammen. Jeg er begyndt ”opgive” lidt, dvs. jeg tager ikke kampen med hende mere. Det skal lige siges uden at det skal lyde som en dårlig undskyldning, men jeg har stort set været syg (forkølet m.m.) siden januar, samtidig med at jeg er gravid igen, jeg er i 11. uge, og har ret meget kvalme, og har også kastet ret meget op, dette er dog overstået, nu er det ”kun” kvalmen, og træthed jeg døjer med. Men jeg kan mærke at min tærskel ikke er hvor den normalt har været, jeg bliver meget hurtigere irriteret på hende, hvis hun f.eks. ikke lige vil ha’ skiftet ble, eller sove o.l.
Det skal dog lige siges at det er sjældent jeg skælder ud, jeg prøver virkelig at sætte ord på hende følelser, dvs. prøve at sige f.eks. ”jeg kan godt høre at du er vred lige nu……” Men jeg føler jeg taler for døve øren. Til gengæld er jeg også blevet MEGET følsom, jeg græder meget, og min kære datter kan virkelig få mig ud i torvene.
Jeg havde aldrig forestillet mig at skulle stå i en sådan situation, jeg troede naivt at børn bare gerne vil begge deres forældre, selvfølgelig nogle dage/perioder den ene mere end den anden, men dette har stået på snart et år.
Når min mand ikke er hjemme så har vi det rigtig godt sammen, kan grine, lege, læse, hygge m.m. sammen uden problemer.
Min mand og jeg har talt om, hvorvidt vi skulle prøve at gå til en form for ekspert som evt. kan hjælpe. Vi ved bare ikke hvad det er for en person, og vil høre om du kan hjælpe, enten med nogle gode råd til hvordan vi kan løse vores problem, da det jo også er enormt hårdt for min mand, både at se mig ha’ det så dårligt, men også at han stort set ikke kan gå igennem stuen, uden at hun ”hænger” på ham. Eller om du kan hjælpe os med at finde ud af, hvor vi kan gå hen for at få hjælp.
Og så lige en sidste ting, hun er begyndt at slå hovedet ind i ting, såsom vores køkkenskabe, sin seng eller sofabordet hvis hun bliver irriteret, noget driller eller hun ikke får sin vilje. Er det normalt for hendes alder, eller hvordan skal vi tackle det?
Mange hilsner fra
En meget frustreret MOR
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
13. oktober 2024 | Sygdom | 18 mdr.
Skoldkopper, bedsteforældre og smitte
Kære Helen. Vores søn på 18 måneder har fået skoldkopper og i den...
16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.
Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...
12. august 2024 | Sovevaner | 19 mdr.
Kun far kan putte - og det tager +1 time.
Hej Helen Vi skriver til dig da vi har udfordringer med putning til nat. Vi...
1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.
Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...
9. marts 2024 | Sovevaner | 17 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar til min forrige besked angående vores søn som...
Viden om børn:
Rotavirus
Rotavirus er den hyppigste årsag til diarré og opkastninger hos spædbørn. De fleste børn smittes mens de er mellem 6-24 måneder. De får kraftige opkastninger, vandig diarré og måske feber og barnet er i risiko for at få væskemangel. Symptomerne kan vare op til 7 dage.
Tegn på væskemangel er tørst, irritation, uro, sløvhed, indsunkne øjne, tør mund og tunge, tør hud og sparsom vandladning. Hvis du ikke kan få dit barn til at drikke og du oplever et eller flere af ovenstående tegn...
Vådservietter baby
Mange familier synes, det er praktisk at bruge vådservietter, når barnet f.eks. skal skiftes eller lige skal have tørret sine fingre.
Vådservietter kan dog indeholde parfume og miljøbelastende stoffer, som kan give dit barn allergi. Undgå derfor vådservietter med parfume- eller aromastoffer i indholdsdeklarationen.
Gå efter vådservietter, der er svanemærket med Svanemærket, eller med Astma Allergi Danmarks Blå Krans eller Allergy Certified.
Overvej også, om...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.
Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)
Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.
Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!
Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!
Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder