Svar: 1 årig og separationsangst?
Kære Mia
Du gør på ingen måde Naja en bjørnetjeneste ved at reagere helt instinktivt på hendes kalden og hendes behov for nærhed og tryghed.
Naja er så gammel nu at hun virkelig oplever verden. Hun går omkring, ser ting, mærker på meget, lærer hele tiden og vil også rigtigt gerne lære og udforske og det er supergodt. Men det betyder også at hun stimuleres rigtig meget på det udforskende plan, altså verden omkring sig - det fylder timer. Og hun har stadig også rigtig meget behov for det nære, det meget tætte og det er I forældre bedst til at give.
Hun har således rigtig meget behov for at være tæt, for at sidde og putte, knuge sig ind til jer, kæle med jer, tumle, kildeture osv. - altså den mere kropslige kontakt. Hvor amning og flaske tidligere har givet hende meget mere kropslig kontakt, så er det begrænset ...
... hvad hun får af dette nu, men behovet for nærheden er der stadig.
Jeg tænker derfor at vejen frem for jer netop er at give jer mere tid til det nære, det kropslige. Alt hvad hun ellers oplever i dagpleje og hos bedsteforældre det er også super godt, men når hun er hjemme, så prøv at imødekomme hende pjevsen med mere kropslighed. Altså præcist imødekomme hendes kalden som du også selv så fint skriver.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Du må naturligvis gerne bede hende komme til dig. Det er ikke sådan at forstå at du skal komme springende til hende hver gang hun kalder. Motiver hende til også at søge dig og vis hende så med knus og kram hvor glad du er for at se hende. Og når hun søger dig og spørger efter dig, så vær der for hende. Det har hun behov for lige nu.
Rigtig meget held og lykke fortsat. Hun lyder til at være en rigtig dejlig pige:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...
22. august 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Min datter er lige blevet 8 måneder. Hun har altid været meget...
Viden om børn:
Ekstra væske baby
Børn, der får flaske, kan i visse perioder have behov for at få ekstra væske. Det kan være ved sygdom med feber, eller i særligt varme sommerperioder.
Nogle gange vil barnet vise behov for en ekstra flaske mælk, og det er helt fint. Børn der får flaske skal have lov til at selvregulere deres behov. Men andre gange vil det være fint at tilbyde væsken som vand. De første 4 mdr. skal vandet koges. Derefter kan barnet få vand fra hanen, med mindre man har privat vandboring.
Babyslynge
En babyslynge er et klæde, som man på forskellig vis binder omkring sig. Oftes er der et spænde eller en ring i den ene ende. Når Slyngen bindes fremkommer en lomme, hvori baby ligger eller sidder.
Slyngens fordel er at den yder støtte til hele babys krop og hoved, både når dit barn ligger og sidder. Der er mulighed for at variere bærestilling, hvilket er godt, hvis barnet bæres ofte eller længere tid af gangen.
I en babyslynge kan du normalt bære din baby længe...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.
Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)
Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.
Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!
Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!
Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder