Brev:
Overstimulering? - 2 mdr.
Hej Helen
Min datter på lidt over 2 mdr. har tidligere ikke spist nok (vægtstigningen var på 250 g. over to uger) og derfor har jeg/vi prøvet flere forskellige metoder for at hun kunne spise nok til at tage mere på. Hun er flaskebarn.
Sidste gang min SP var her havde hun så taget 400 g. på over to uger, så det var jo godt. Problemet var så, at jeg følte at jeg pressede maden i hende, og derfor har jeg prøvet på at finde en anden metode som jeg kan have det godt med og så min datter spiser af lyst og ikke "tvang". Jeg ønsker jo heller ikke, at hun skal have et dårligt forhold til mad, så synes jeg at det er bedre at hun tager mindre på (hvad mener du i øvrigt er bedst?). Hun har jo heldigvis også lidt at give af, da hun var en stor pige ved fødslen (4.400 g. og 55 cm.)
Nå, men jeg er så kommet frem til en metode hvor hun spiser mere og har lyst til maden. Metoden har jeg nu brugt i en uge.
Det foregår på den måde, at hun spiser ca. 50-70 ml. og så vil hun ikke have mere. Så tager vi en pause, til at starte med var pausen kun omkring 15-20 min., nu er den blevet længere og gerne op til 40 min.
I pausen starter jeg med at bøvse hende af (nogle gange tager det laaaaang tid og andre gange sker det nærmeste lige med det samme). Så snakker jeg måske lidt med hende og leger lidt med hende (dog ikke hvis jeg stadig er meget træt, så orker jeg det altså ikke) eller også bliver hun puslet. Og herefter vil hun stadig gerne underholdes mere og meget gerne under den Kaj & Andrea musikuro hun har (hun er helt vild med Andrea…er det mon farverne?).
Når hun så har ligget lidt under musikuroen eller på aktivitetstæppe eller hvad jeg nu end har fundet på, så begynder hun at klynke lidt og så ved jeg at hun er klar til mere mad.
Det er jo superdejligt at jeg nu har fundet noget der virker for hende og mig. Problemet er nu bare (det var der ikke de første 3-4 dage), at når hun skal have madrunde 2, så vil hun gerne spise og munden siger ja, men armene eller hele kroppen stritter imod og siger noget andet. Armene gør det f.eks. ved at de ryger op foran munden eller dasker flasken væk.
Vi har også haft dette problem før ved andre metoder, så jeg har også snakket med min SP om det, og hun siger, at jeg ikke kan regne med armene og at jeg skal holde lidt fast i dem for at kunne give hende mad. Men det siger min intuition ...
... mig at jeg ikke skal, for så tit som min datter gør det føler jeg, at der er noget bevidst i det, selv om hun endnu ikke har kontrol over sine arme. Hvad mener du?
Jeg har tænkt på om uroen skyldes overstimulering og at hun måske har svært ved at sige stop når hun bliver aktiveret, tror du det er det?
Hun er en MEGET nysgerrig pige og har lige fra fødslen været utrolig opmærksom, det kommenterer folk (samt SP og sygeplejerskerne på barselsgangen) tit.
Da hun var helt lille var der ingen problemer med at være i storcenter (vi var der nok en gang om ugen) og at sidde hos familiemedlemmer og evt. få flaske af dem. Men nu kan vi mærke, at hun ikke er tryg ved det på samme måde, ved at hun lidt efter begynder at græde meget og virker urolig.
Jeg var selv med bus og tog til centret en dag hvor jeg gav hende mad midt i menneskemyldret og med spotlys over hele loftet (hun er ellers helt vild med lys). Det varer meget længe inden jeg prøver det igen, for det gjorde hende urolig og utilpas og det endte med at hun græd og jeg bare ville hjem, og så var det ikke sjovt at skulle vente på bus og tog.
Om natten og sen aften skal hun ikke underholdes, der spiser hun fint uden og falder næsten altid i søvn når hun har spist nok (der spiser hun 80-125 ml.).
Omkring kl. 17-18 begynder hendes ulvetimer hvor hun først falder til ro hvis vi svøber hende og går rundt i huset i længere tid eller hvis vi går i ½ time med hende i barnevognen. Herefter sover hun så frem til hun vågner ved 2-4 tiden om natten. Dog vækker jeg hende omkring kl. 21 for at hun kan få et måltid mere. Er det forkert af mig at vække hende her? Skal jeg lade hende spise dette måltid i søvne? Hun græder nemlig når jeg vækker hende.
Har ulvetimerne også noget at gøre med en evt. overstimulering? Kan vi gøre noget anderledes ved ulvetimerne?
Hun er ellers en dejlig nem pige som smiler og griner meget flere gange om dagen. Og hun eeeeeelsker at hænge på skulderen og opleve alt omkring hende.
Det blev en længere smøre, jeg håber det er til at forstå, da der pludselig dukkede noget mere op undervejs da jeg skrev, og jeg har ikke haft tid til at læse det ordentligt igennem, da min datter nu er vågnet fra sin middagslur.
Jeg glæder mig til at høre dit svar, da jeg altid synes du skriver nogle rigtig gode og uddybende svar.
De venligste hilsner
Louise
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
26. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.
Græder sig selv i søvn om aftenen
Hej Helen, Så skriver jeg igen .. Efter mit sidste brev er min datter...
4. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.
Dagsrytme for baby på tre måneder
Kære Helen. Først og fremmest mange tak for din gode postkasse. Det er...
1. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.
Hej. Jeg har en datter på 3 måneder. Jeg kan simpelthen kun få hende til at...
Viden om børn:
Vedligeholdelse af barnevogn
Med det danske vejr skal en barnevogn kunne tåle lidt af hvert, men hvis man vil have at den skal kunne holde længe, så er man nødt til at gøre sig nogle tanker om vedligeholdelse og også medtænke at bruge tid på vedligeholdelse.
For eksempel kan kalecherne ikke tåle stærkt sollys, så vognen skal ind i skyggen, hvis man vil undgå, at den falmer. Stellet kan heller ikke tåle salt fra snesjappet og skal derfor skylles af, når man kommer hjem, hvis man vil undgå rust. Og kassen...
Frysning af babymad
Du kan fryse grøntsagsmos, frugt- og bærmos ned i mindre portioner. Rens grøntsager og frugter grundigt, kog sammen med lidt vand i en tykbundet gryde, blend med kogevandet og frys ned.
Mosen bør kommes i små bægre, der er beregnet til frysning af babymad og som er fri for skadelige stoffer.
Når grøntsags- eller frugtmosen skal bruges, bør den optøs direkte i gryden. Derved bevares vitaminer og mineraler bedst.
Grøntsagsmos kan du med fordel fryse...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Endnu engang ros til dig. Det varmer virkelig mit hjerte at læse dine svar til andre. Din grundighed tåler ingen sammenligning og findes ikke hos mange andre! Mange forældre og børn kan prise sig lykkelig for at have dig!
Glæder mig til at læse din bog.
Mange varme hilsner fra
Sophus og mor