Brev:
Dårlig og mangelfuld søvn
Min lille datter Julie er nu 3 ½ måned og har siden hun var 3 uger været temmelig urolig og haft svært ved at sove i længere perioder ad gangen. Hun begyndte at græde meget intenst og længe - dog ikke i timevis som kolikbørn - men hver dag og flere gange om dagen. Nogle dage smågræd hun hele tiden, men jeg har altid kunnet trøste hende i kortere perioder. Hendes gråd er aftaget, selvom den stadig er der, og det er blevet nemmere nu hvor hun smiler og pludrer, så man får lidt kontakt i løbet af dagen.
Det største problem er hendes søvn eller mangel på samme. Det startede med, at hun kun sov et kvarter om formiddagen og højst 35 minutter ad gangen hele dagen. Om natten gik det okay, men samlet fik hun kun ca 8 timers søvn i døgnet, hvilket nok også forklarer hendes skrigeri.
Nu bliver hun lagt ud hver formiddag og på gode dage (der er meget langt imellem) kan hun godt sove 3½ time, men de fleste dage vågner hun efter 40-45 minutter. Nogle gange kan det lade sig gøre at få hende til at sove videre, mens det andre gange er helt umuligt. Når hun har været vågen mellem 1-2 timer (alt afhængig af længden på den første lur) er hun klar til at sove igen. Jo længere vi kommer hen på dagen, jo sværere bliver det at få hende til at sove, og uanset hvad vi gør, så vil hun ikke sove selv om aftenen.
Jeg har prøvet med godnat-ritualer (sang osv.) og meget få gange har det lykkedes mig at få hende til at sove efter lang tids kamp. Hun skriger helt vildt, når hun bliver lagt i vuggen, selvom vi har pakket hende ind i dynen, varmet vuggen op osv. Jo flere gange vi prøver, jo mere intens bliver hendes skrigeri. Jeg har også forsøgt at trøste hende med sutten mv. mens hun stadig ligger i vuggen, og sætte mig ved siden af og holde en hånd på hende, men ...
... intet virker. De gange hun er faldet i søvn er hun vågnet efter de obligatoriske 40 minutter eller mindre (ofte er hun ikke ked af det når hun vågner), og det er ligemeget om klokken er 19 eller 22.
Det ender hver aften med, at hun falder i søvn på mig, fordi både mor og far er udkørte og giver op. Der sover hun så de første 3-4 timer af natten, hvorefter hun bliver ammet i sengen og sover videre. Oftest kun et par timer ad gangen. Nogle gange 3. Det er umuligt at lægge hende fra mig uden hun vågner og bliver ked af det. Vi har prøvet op til flere gange.
Jeg begynder efterhånden at frygte, at hun aldrig lærer at sove selv. Jeg har en teori om, at hun er overtræt, men det skyldes sandsynligvis hendes manglende søvn i løbet af dagen. Jeg har prøvet at lægge hende mens hun stadig er glad, men det resulterer også i skrig. Det er svært at se på hende, når hun er træt. Jeg forsøger virkelig at læse hendes signaler, men jo længere vi kommer hen på dagen, jo sværere er det. Måske fordi hun er lidt træt hele tiden.
Vi har været ved lægen flere gange. Hun fejler ikke noget. Hun presser dog en del og kan kun komme af med afføring siddende. Hun har afføring ca. 1 gang dagligt. Nogle gange hver anden dag. Lægen tror det er hendes mave og siger det går over. Kan det være maven, der forstyrrer hendes søvn? Noget må jo genere hende, når hun nogle dage sover fint. Jeg prøver at sige til mig selv, at det går over, men jeg kan snart ikke holde til at hun ligger på mig længere, ligesom jeg er bange for, at jo længere der går, jo sværere bliver det at rykke hende i egen seng.
Min egen sundhedsplejerske har rådet mig til at forsøge at skippe forskellige madvarer, hvilket jeg har forsøgt uden held.
Jeg håber du har et godt råd.
Med venlig hilsen
Iben
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
Viden om børn:
C-Vitamin
Vitamin C findes i frisk frugt, grøntsager og kartofler. Danske børns indtag af vitamin C er normal tilstrækkeligt og Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor ikke ekstra tilskud af vitamin C til mature børn.
Præmature børn, dvs. børn født før 37 uge har mindre depoter af jern, vitaminer og mineraler end mature børn. Det gælder især for de fedtopløselige vitaminer A, D, E, K, men også for C-vitamin.
På neonatalafdelingerne vil det præmature barn få ekstra tilskud af...
Regntøj
Børn der bor i Danmark har brug for regntøj, når de skal være udenfor og lege, og vejret er mildt og vådt.
Regntøjet skal være vandtæt, men uimprægneret. Det er en god idé at vælge regntøj af tekstil, nylon (polyamid) eller plasttypen polyurethan (PUR). Gå derimod uden om regntøj af PVC som er mistænkt for at være hormonforstyrrende.
Spørg evt. i forretningen og bed evt. om dokumentation fra producenten.
Regntøjet skal sidde godt uden at stramme. Det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Tusind tak for din hjælp til ammestop. Jeg har i denne uge endelig lagt amningen på hylden, og lillepigen har ikke sagt et kvæk. Hun falder så pænt i søvn, imens jeg synger for hende. Hun er så dygtig, og jeg er glad for, at det har været så let. Der er selvfølgelig stadig mælk i mine bryster, men de er ikke spændte. Så tusind tak for dine råd...
Hilsen en mor, der gerne ville gøre ammestop så let som muligt for både mor og barn.