Svar: Lære at falde i søvn selv, 15 mdr.
Kære Susanne
Tak for dit brev og jeg bliver nødt til at starte mit svar til jer, med at skrive hvor dejligt og omsorgsfuldt det er, den måde I har gjort tingene på i forhold til Mikkel. Det kan godt være at mange i jeres omgangskreds mener at I skulle have gjort det anderledes og at situationen I er i er "ris til egen ..." men det mener jeg helt ærligt ikke.
Når jeg læser din beskrivelse af hvordan I har håndteret situationerne omkring Mikkel, så får jeg helt klart indtryk af at I har været rigtigt gode til at lytte til ham og være der for ham. Det er omsorg og I har derfor ikke gjort noget forkert!
Jeg kan godt forstå at I begynder at have lidt ønske om at Mikkel skal lære at sove i sit eget værelse, hvilket han også godt kan lære, men det vil naturligvis fortsat være vigtigt at han kan høres om natten og at han, når han begynder at kunne stige ud af sin seng, vil være i stand til at kunne komme ind til jer, når han f.eks. vågner af en drøm. Du skriver at værelset ligger i den anden ende af huset og i første omgang tænker jeg derfor at I må kunne bruge en babyalarm. Jeg synes ikke han skal ligge så lagt væk, at I ikke kan høre ham og jeg tænker at det også vil give dig mere ro i sjælen.
I skal naturligvis overveje, hvorvidt det er nu, han skal lære at sove der eller om han skal være ældre. Det er klart at jo ældre han er, jo sværere kan det også blive at få ham flyttet, fordi han bliver mere og mere bevidst og han vil, naturligvis som I vil, helst sove sammen med en anden. Han vil ikke synes det er særlig sjovt at skulle sove alene og slet ikke når han bliver så gammel at han bliver bevidst om at det er det han gør.
Men i takt med at han bliver ældre, vil der også komme perioder, hvor han vil have behov for at være hos ...
... jer. Hvor voldsomme drømme, mareridt og lignende vil gøre at han har ekstra brug for jer. På samme måde som perioder med sygdom også vil kræve jer lidt mere og på en anden måde:o)
Så det er nogle tanker I skal have med jer, når I beslutter jeg for at nu skal det være.
I forhold til det med at falde i søvn selv, så bliver jeg i tvivl om hvad det egentlig er I vil. I beskriver et fint putteritual, hvor I ved at sidde hos jeres dreng, får ham til at sove i løbet af 10 minutter. Er der noget i vejen med det? Jeg synes det er helt perfekt og jeg bliver i tvivl om hvad det er I ønsker - er det at kunne putte ham og gå og han så selv skal falde i søvn - hvis det er det I vil, hvorfor så det?
Jeg kan helt ærligt ikke se at der er noget galt i at sidde hos sit barn i 10 minutter, når det skal sove om aftenen, når resultatet er at barnet roligt lægger sig til at sove og sover godt resten af natten...
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
I skriver at han har to senge, en på sit værelse og en i soveværelset og at sengene er ens. Har han nogensinde sovet på værelset f.eks. om dagen? Det kunne være en mulighed, for at lade ham prøve at sove der.
Men ellers tænker jeg at det vil være sådan at I putter ham i hans værelse, i en seng han kender, med et putteritual osv. som I plejer og så skal I naturligvis sidde hos ham i de 10 minutter ligesom I gør allerede nu, så han er tryg ved at lægge sig til at sove der.
Vågner han om natten, så skal du kunne høre ham og derfor kræver det måske en babyalarm... og er han ked af det, drømmer osv. så må han fortsat have lov til at komme ind i soveværelset. Hans seng kan jo i princippet blive stående der, så han fortsat puttes for sig selv og ikke havner i 'smørhullet'.
Håber I kan bruge mine tanker lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Epiduralblokade ved fødsel
En epiduralblokade bruges til fødende kvinder, når man ønsker at smertelindre dem fuldstændig under f.eks. udvidelsesfasen, hvorefter man så kan trappe bedøvelsen ned, og den fødende kan presse sit barn ud. Det kaldes også en rygmarvsbedøvelse.
Man har på danske fødesteder idag mulighed for at få en "walking epidual", hvor den fødende har mulighed for at bevæge sig lidt mere. Den tager toppen af smerterne, men er ikke så kraftigt bedøvende, som en egentlig epiduralblokade er.
Fødsel
En graviditet varer normalt 40 uger, men naturen er ikke altid sådan, og nogle gange går fødslen igang før, andre gange senere. Føder du mellem uge 37+0 og 41+6 siger man, at du har født til tiden.
Mange kvinder oplever plukveer i graviditeten. Det er sammentræninger af musklerne i livmoderen, og det er måden, at livmoderen forbereder sig til fødslen på. I starten er disse sammetræninger uregelmæssige, men i takt med at fødslen nærmer sig, bliver sammentrækningerne mere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.