Brev:
6 mdr. spiser for lidt - hjælp til madplan/kostforslag
Kære Helen,
Vi har brug for din hjælp igen. Vores sundhedsplejerske kommer først på besøg igen, 1 uge før Lærke er 7 måneder, og vi er lidt forvirrede...
Lærke er nu helt ovre på flaske (har dog hyggeammet lidt om morgenen, men hun gider mig ikke mere *snøft*), men vi tror hun får for lidt at spise.
Vi har den sidste uges tid skrevet ned, hvor meget hun har indtaget pr. døgn. Her kommer en opsummering (der er tale om ca. mængder pr. døgn, og det varierer en del):
1 x hyggeamning
1½-2½ dl. grød (ris, majs, ris/majs, havregrød og øllebrød, med frugtmos (vi holder os stadig fra grønsagsmosen pga. opkast)
20-40 ml. vand af kop (nogle gang MME, hvor hun tager 20 ml. I dag sødmælk, hvor
hun tog 30 ml, det var hun helt vild med)
425-625 ml MME fra flaske (oftest kun omkring 500 ml.)
Vi ville jo gerne, at hun som du sidst skrev, kom op på mindst 750 ml. og gerne 900-1000 ml. Oftest tager hun ca. 500 ml. fra flaske og får yderligere 150 ml. ind via grød og kop.
Hun afviser selv flasken og bliver tosset hvis vi fortsætter. Enkelte gange har hun taget 165-200 ml. men afviser oftest ved 140 ml. Jeg tænker det måske hænger sammen med, at hun blev ammet ofte under kolikken og derfor er vant til at spise i små mængder?
Men hvad skal vi gøre? Tilbyde hende flere flasker eller acceptere, hun ikke får mere MME?
Og så er der det med skemaden....
Hun har en periode været fuldstændig uinteresseret i skemaden, men har dog åbnet munden, når skeen er kommet forbi. Men hun har slet ikke spist med den nysgerrighed osv. som i starten.
Når jeg skriver hun virker uinteresseret i grøden, så er det fordi hun ikke længere rækker ud efter ske og tallerken, ofte bare sidder og fumler med selen i skråstolen istedet for at have kontakt til os, og hellere vil spise hagesmækken. Og det er uanset om hun ...
... har fået flaske for 1 time siden eller for 4 timer siden.
Til gengæld hiver hun vores tallerkener, bestik, glas og mad ud af hånden på os, smasker når vi spiser, og åbner munden, hvis vi har hende på skødet. Så vi regnede med, at grøden var begyndt at kede hende.
Derfor introducerede vi 2 dage før tid havregrød, som hun viste væsentlig større interesse for, og i dag øllebrød, som hun ikke bryder sig om. Hun får altid forskellig slags frugtmos på af æble, pære, fersken, banan, svesker. Og frugtmosen kan hun godt li.
Men vi ved ikke, hvordan vi skal forholde os ift. hendes manglende interesse. Vi vil være kede af at presse hende til at spise, hvis hun så helt mister interessen.
Hvor stor en mængde er et måltid? Nogle gange spiser hun ½ dl, og det accepterer vi. Men oftest spiser hun 1 dl. incl. frugtmos, og det synes vi er flot... hvis hun altså bare havde vist interesse for maden.
Og hvad skal vi dog gøre med det grønsagsmos? Hun kaster op, hver gang hun får kartoffelmos, og det er måske blevet en ond cirkel, for hun gør det også af gulerødder og broccoli.
Nu skal hun jo til at have fisk og kød osv. Og jeg kan jo ikke servere havregrød med kødboller... eller kan jeg?
Vi håber virkelig du kan komme med en fornuftig dagsplan til os, som vi vil prøve at følge. Samt nogle forslag til, hvordan vi påny skaber interesse for maden.
Og så vil vi til slut lige høre, hvor stor en del af hendes mælk, som må være sødmælk?
Og hvor gamle de ca. skal være, for at kunne håndtere en skorpe brød, en riskiks, et stykke frugt eller lign., uden risiko for kvælningsfare. Den anden dag kastede hun sig nemlig over min æbleskive, og havde hovedet fuld af flormelis. Men hun fik ikke lov at smage, for jeg var bange for om hun ville kunne håndtere "indmaden" fra sådan en.
Kærlig hilsen
Lærkes mor og far
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
Viden om børn:
Gulsot nyfødt
Ca. 60% af alle nyfødte får en gullig farve i huden, det kaldes gulsot eller icterus/ikterus. Det opstår ofte, når barnet er 2-3 dage gammelt, og det topper, når barnet er 5 dage.
Gulsot er hos de fleste børn en ufarlig tilstand, som ikke skader barnet, og som ikke kræver behandling. Det opstår, fordi børn fødes med en del ekstra røde blodlegemer. Da barnet lå i livmoderen, var blodlegemerne med til at ilte barnets blod, men efter fødslen har lungerne overtaget denne funktion,...
Zoneterapi
Zoneterapi er en alternativ form for behandling, som bruges i flere situationer.
Nogle oplever, at det virker smertelindrende under fødslen, og andre synes, det hjælper, når deres barn græder meget på grund af mavekneb eller lignende.
Zoneterapeuter findes mange steder. Hvis man ønsker at få zoneterapi under sin fødsel, kan man spørge på fødestedet, om en jordemoder kan tilbyde dette. Hvis man ønsker at bruge zoneterapi til sit barn, så skal man selv finde en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.