Svar: Viljestærk 5 1/2 årig der spænder ben for sig selv

---

Hej med dig

Tak for dit brev og din meget fine beskrivelse af din datter. Det er jo et emne som jeg tror der kunne skrives en rigtig god bog om og jeg kan desværre ikke komme ind på det hele her, men jeg vil prøve at dele nogle af mine tanker med dig og henvise dig til lidt litteratur.

For det første tror jeg det er meget vigtigt at skelne imellem begreberne selvtillid og selvværd. Det er to vidt forskellige ting. Selvtillid handler om det vi kan, det vil sige de ting som vi er gode til, de ting vi præsterer. Hvis man er god til at klatre i træer, spille bold eller andet, så har man selvtillid på disse områder.

Selvværd handler om at man synes man selv har værdi. Det handler om hvem man er og hvordan man forholder sig til sig selv. Børn får højt selvværd af at blive set og anerkendt af deres forældre, af at føle de er værdifulde.

Selvværd og selvtillid er altså to forskellige ting og det er vigtigt at man er bevidst om at god selvtillid på forskellige områder ikke give et bedre selvværd. Det er derfor også vigtigt at forældre er bevidste om, at det at rose barnet kan give barnet masser af selvtillid, men at ros ikke behøver påvirke deres selvværd.

Din datter har brug for at du elsker hende og ser hende som den hun er. Hun har behov for at føle sig set og lyttet til, føle sig forstået. Det giver hende selvværd. Har man et højt selvværd, så ved man at man er god nok selvom man har begået en fejl. Det er sådan hun vokser og det er det, som gør at hun tør prøve noget nyt også selvom det måske ikke lykkes - eller at det måske bliver en succes. Altså at turde for uanset hvad der sker, så er jeg god nok.

Jeg kender godt fornemmelsen af ærgelse fordi man som voksen jo ved, hvad der vil være godt for barnet og man tænker 'hvis hun bare... så kunne det blive til en sejr for hende' osv. og man ønsker jo bare at hun skal have den oplevelse. Nogle gange kan man også presse lidt på og andre gange skal man lade være, det kommer helt an på situationen.

F.eks. med hensyn til svømning. Her tænker jeg at det er vigtigt hvorvidt det er hende der har ytret ønske om at ville lære at svømme eller om det er jer forældre som synes at det var en god ting at lære? Det er også vigtigt at medtænke om hun har følt det grænseoverskridende og sådan lyder det lidt. Hun har ikke været parat til at svømme uden badevinger.

Som regel bruger man ikke badevinger når man skal lære at svømme, men der er jo forskellige måder at lære på. Der findes f.eks. hold hvor man er med sine forældre i vandet sammen med en instruktør, der findes også hold, hvor barnet er i vandet uden forældre sammen med instruktør og så er der jo hold hvor barnet er i vandet og instruktøren er oppe på kanten af bassinet. Hvis hun et eller andet sted gerne vil lære at svømme og du tænker at det kunne være godt, så tror jeg det er vigtigt at I finder lige præcis den form, som hun kan have det trygt med.

Med hensyn til fastelavnskostume, så er det helt normalt at hun vægrer sig lidt ved at få så meget opmærksomhed. Det var jo rigtig flot fundet på og jeg tænker at det man skal fokusere på er processen. At hun har fået idéen, at man ...

---

---

... kan se at hun har gjort sig umage og generelt tale mere med hende om hvordan hun har lavet det forskellige, om det var sjovt, svært osv. end om hvor dygtig hun er. Kan du se forskellen. Igen handler det lidt om at styrke selvværdet fremfor selvtilliden.

I forhold til at være ude hos andre, så er dette også en balance. Det er fint at I er mest hjemme hos jer, hvis hun føler sig mest tryg ved at lege på hjemmebane. Med den alder hun har er der dog ikke noget i vejen for at tale med hende om at I har været hos jer de sidste par gange så måske de kan være hos veninden denne gang - eller at man laver et kompromis, hvor de f.eks. starter med at være hos jer og så følges I hen til veninden og så slutter de med at lege der.

Du kan også prøve at tale med hende om hvad det er der gør at hun helst vil være hjemme. Nogle gange er det jo tanken om hvad hun skal gøre, hvis hun skal tisse eller hvis hun bliver ked af det og så kunne man jo lave en aftale i den forbindelse.

Du skriver at I selv var generte som børn du og din mand. Det er derfor meget vigtigt at være opmærksomme på, hvordan du/I selv virker. Selvom I måske ikke føler at I virker generte længere, så læser jeres datter jer som et spejl og hun fornemmer helt sikkert, hvis du/I bliver forlegen eller utryg ved situationer.

Vær opmærksom på ikke at kalde hende genert. Man kan ofte være tilbøjelig til at sige 'nå, bliver du helt genert nu' eller 'lad nu være med at være så genert'. I kan måske også nogle gange sidde og tale med andre voksne om at jeres datter er genert. På den måde bliver hun holdt fast i rollen som 'den generte'.

---

---

---

Lad også være med at sammenligne hende med andre børn. 'Du kan da også løbe hen og lege med de andre' eller 'se den anden pige, hvor hun...'. Det er ikke befordrende for hendes selvværd. Igen har hun brug for at vide at hun er god nok som hun er.

Hjælp hende med at være social. Når du kan se at hun vægrer sig ved at gå hen til de andre børn eller andre voksne, så fortæl hende at du godt kan forstå at hun er utryg, men at du gerne vil gå med hende og så tager du hende i hånden og I følges derhen. På den måde får hun nogle værktøjer til at tackle forskellige situationer.

Der findes en rigtig god bog som hedder "Trygge børn" skrevet af Jorunn Hansson og Christina Oscarsson. Du finder den i min bogguide under børneopdragelse. Derudover så findes der mange gode børnebøger og forlaget Maaholm har bla udgivet en hel serie af bøger som handler om børns følelser. Der er bla. en bog som handler om det at være genert, om at blive drillet og så er der lige kommet nye bøger til (som jeg desværre ikke har nået at anmelde endnu) men som handler om at tage ansvar, at vise respekt og at være høflig.

Jeg tænker at det kunne være en god idé at læse nogle af disse bøger sammen med din datter. Nogle gange så hjælper det at få tingene lidt på afstand så det ikke er hende det drejer sig om, men mere bliver noget generelt. I visse situationer kan man så bringe det op 'kan du huske, det var lidt ligesom i bogen vi læste' osv.

Håber mine tanker hjælper dig lidt videre. Rigtig meget held og lykke med hende:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---