Svar: Gode råd til søvn søges
Hej med dig
Jeg kan godt forstå at du er ved at være træt. Det har været en hård start for jer og det sidder jo stadig i kroppen. Det er især hårdt, da I også har en datter på 3 år - hun må have haft det svært i de første mange måneder. En ting er at blive storesøster noget andet at blive storesøster til en lillebror som kræver så meget. Heldigvis er koliktiden dog ovre nu, så nu skal vi bare have skabt lidt struktur og faste rammer:o)
Den første tanke jer får er, at jeres dreng får alt for lidt modermælkserstatning. Du skriver at han udelukkende for flaske ved siden af sin skemad og at han ikke får de 400ml dagligt, hvorfor du giver ham jerndråber. Det er alt for lidt mælk, han skal have meget mere - gerne det dobbelte af hvad han får nu!
Derudover tænker jeg at I skal arbejde mod at han sover 2 gange dagligt. En kort formiddagslur og en lidt længere middagslur. Lurene må passes ind efter hvornår storesøster skal hentes og afleveres i børnehave.
Jeg har forsøgt at lave en plan som jeg forestiller mig at den kan se ud. Jeg har lavet den ud fra det I selv har sendt og ud fra det rent praktiske i forhold til storesøster.
Dagsplan:
Tidlig morgen 05.30: Flaske med mme og sove lidt videre
Morgen (7.30-8): Havregrød, mme af kop og i og på grøden.
Storesøster skal afleveres og hvis I har mulighed for at gøre dette til bens, så putter I jeres dreng i barnevogn og triller af sted 9-10.
Her kan han så sove 45-60 minutter, hvilket er passende for hans alder.
Oppe igen må I gå ud fra at han er tørstig, hvorfor flaske med mme tilbydes når han vågner i stedet for før han lægges til at sove.
Frokost 11.30-12.00: Grøntsagsmos ...
... med kogt kød/fisk, vand af kop. Sidde i høj stol og tilbydes brødskorper og lignende som han selv kan sidde med.
Puttes til middagslur ca 13. Hvis han kan, så tilbydes han flaske inden ellers når han vågner igen. Her bør han sove et par timer.
Der er to ting. Enten går du med ham, hvor han sidder op i vognen og følger med i verden, bliver træt og du lægger ham ned når han er putteklar eller du starter med at putte ham og så går du med ham, når han viser tegn til at vågne og her kan du så evt. hente storesøster. Han skulle gerne kunne sove et par timer på dette tidspunkt.
Eller du forsøger at holde ham sovende og så henter du først storesøster senere den dag.
Eftermiddag: Flaske med mme, han må være tørstig når han vågner. Evt. lidt frugtmos, da det er med til at holde hans mave igang.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Aften: Grøntsagsmos med kød/fisk. Mere og mere af jeres mad, sidde i høj stol, brødskorper i hånden osv. Evt. lidt frugtmos til dessert. Vand af kop.
Puttes til natten med en flaske vælling ca 19.30-20
Sen aften: Endnu en flaske med mme eller vælling, når I selv går i seng, kl 23.
Jeg tror det vil gøre en forskel, hvis du kan få mere mælk i ham og hvis du kan få lidt mere struktur på hverdagen. Du må gerne nu begynde at putte ham lidt mere efter fast tid og forsøge at køre et mere fast skema i forhold til hvad der passer ind i jeres dagligdag. Mit skema må reguleres i forhold til dette. Hvis jeres datter ikke går i børnehave eller du ikke har til opgave at aflevere eller bringe hende, så kan planen jo passes ind i forhold til dette også.
Håber ovenstående hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke fortsat. Og fortsat god søndag:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Tandbørstning
For at undgå huller i tænderne skal barnet have børstet tænder, ligeså snart den første lille tand bryder frem.
Det er vigtigt at børste tænderne to gange om dagen - morgen og aften.
Gør det til en vane at børste tænderne hver dag og på et tidspunkt, hvor det passer ind i jeres rutiner - f.eks. om morgenen, når I står op, og om aftenen inden barnet skal i seng.
Brug en blød tandbørste, som passer til barnet alder. Børst både indvendig og udvendigt på...
Spinat
Når børn er 6 mdr gamle må de gerne begynde at få lidt spinat.
Du skal dog være opmærksom på, at spinat indeholder Nitrat, og det bør derfor ikke fylde mere end 1/10 af portionen eller alternativt kun gives med 14 dages mellemrum.
Læs mere i min bog Helens bog om børn og mad
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.