Svar: Mad - hvad skal vi gøre?
Kære Pia
Det gør ikke så meget at din datter er småt spisende, hvis hun i øvrigt trives og udvikler sig som hun skal. Nogle spiser meget og andre meget mindre, så dan er vi så forskellige. Det vigtige er dog at hun trives med det indtag hun har.
I forhold til hendes alder, så tænker jeg at I nu skal til at skrue ned for hendes mælkeindtag via flaske. Jeg ved godt at I tænker at via mme får hun trods alt noget næring og noget skal hun jo have. Men hun er også så gammel nu at hun egentlig ikke behøver flaske mere end måske to gange dagligt. Om eftermiddagen kan hun få en portion tykmælk, sødmælksyoghurt - hvad I nu kan få der hvor I bor. Hun kan også få ost af forskellig slags, du kan lave bananmilkshake til hende osv.
Da hun slet ikke er til grød, så lad være med dette og sats i stedet på at hun får det samme som I andre. Hvis I spiser brød til morgenmad, så giv hende dette, hvis I spiser cornflakes så overlever hun nok også det:o) Altså giv hende det hun ser I spiser.
Lad være med at lave specielle retter til hende, hun spiser det ikke alligevel og det er kun til frustration for jer. Så prøv at tage det så afslappet som muligt, selvom det er svært.
En plan for dagen for en pige på hendes alder, hvor udgangspunktet er jeres mad og ingen grød, kunne se således ud:
Morgen: Brød eller hvad I andre spiser. Det kunne også være en portion yoghurt eller lignende. Vand eller mælk af kop
Formiddag: ½ bolle med smør, ost, frugt i stykker. Vand af kop, evt. lidt juice.
Frokost: Brødhapsere, vælg brød med et højt fiberindhold og uden hele kerner, som vejer noget når I holder det i hånden. Tilbehør af forskellig frugt og grønt som kogte ærter, majs, gulerod. Må meget gerne få rester af aftensmaden som frikadelle eller kylling, pastaskruer osv. Vand af kop
Eftermiddag: En portion tykmælk, sødmælksyoghurt med drys, frugtmos eller lignende. Vand af kop
Sen eftermiddag: Frisk frugt, evt. ½ bolle med smør, evt lidt grøntsager som til frokost, vand af kop
Aften: Grøntsager i stykker, kød/fisk. Ris, pasta, sovs - hvad som helst I spiser. Hun skal have det samme som jer. Til dessert kan hun evt. få en portion frugtgrød med mælk, hun kan drikke vand af kop
Vælling eller mme til natten.
I planen her er det kun en flaske, resten af sit mælkebehov får hun via mælk af kop eller mælkeprodukter. Jeg tænker at det er vigtigt at holde hendes mælkeindtag af flaske på et minimum, da det lyder som ...
... om hun hellere tager flaske end rigtig mad og det er en udvikling i lidt den forkerte retning.
Så for at skabe appetit og lyst til mad, så foreslår jeg at I skærer kraftigt ned på flaskegivningen. Jeg vil dog godt gå med til to flasker og I kan så vurdere om det skal være en flaske til natten, når hun puttes og så måske igen inden I selv går i seng - simpelthen fordi I så med god samvittighed kan sige at flasker om natten er unødvendige.
Samtidig bør de flasker hun får i løbet af dagen udskiftes med noget andet, som ovenstående plan.
Jeg er lidt i tvivl om hvad I kan få af mad der hvor I bor nu, om du har mulighed for at købe godt brød eller måske kan bage selv. Hjemmebagt er jo altid dejligt:o) Jeg sender derfor et par opskrifter på hjemmebagte boller som er gode til børn:
Sundhedsstyrelsen har en opskrift på gode og nærende boller. Dejen lavet om aftenen og bages næste dag og du skal ikke ælte dejen med hænderne. Opskriften er her:
DAG 1
15g gær
3½ dl koldt vand
1 tsk salt
1 strøget spsk. sukker
1 spsk. olie eller blødt smør eller plantemargarine
100g grahamsmel eller havregryn
350-400g hvedemel
1. Rør gæren ud i det kolde vand
2. Tilsæt resten af ingredienserne
3. Rør dejen med en røreske, til den er ensartet og hænger sammen i en stor klump. Dejen skal ikke æltes med hænderne
4. Dæk skålen med husholdningsfilm og stil den i køleskab til næste dag.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
DAG 2
1. Tænd ovnen på 200grader
2. Læg bagepapir på en plade
3. Form 12-14 boller med 2 spiseskeer, ed at tage dej op svarende til en bolle på den ene spiseske og skubbe dejen ned på bagepapiret med den anden
4. Lad bollerne efterhæve ca. 10 minutter
5. Pensl bollerne med mælk og bag dem i ca 20-25 minutter til de er gyldne
6. Stil de nybagte boller til afkøling på en bageris. De er velegnede til frysning.
Opskriften er fra "Mad til spædbørn og småbørn" sst. 2006. De fleste mødre synes den er rigtig god.
Og her er en opskrift på havregrynsboller:
150g havregryn og 7 dl vand blandes og står i 10 minutter.
50g gær, lidt salt og lidt sukker, 1½ spsk. olie og 2 dl A38 blandes i havregrynene og tilsidst tilsættes ca 750g hvedemel.
Det hele æltes og dejen må gerne være lidt klistret. Hæver ca 1 time, slåes ned og formes til boller (ca 20 stk). Bollerne hæver 20 minutter, pensles med æggehvide, drysses med havregryn og bages ved 200 grader i ca 20 min.
Rigtig god fornøjelse:o) Og rigtig god fastelavnssøndag.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Sko
Det er vigtigt at barnets muskulatur i fødderne får mulighed for at udvikle sig rigtigt. Dette gøres bedst, hvis barnet får lov til at gå så meget som muligt på bare fødder.
Som hovedregel har børn ikke brug for sko, før de begynder at rejse sig og gå rundt. Når barnet skal have sin første sko, er det vigtigt at skoen er blød og passer til barnets fod. Der bør være en fast hælkappe og skoen bør ikke være så stor, at barnet risikerer at glide frem i den. Hvis foden glider, er...
Bug Buster
Bug Buster er en metode til at fjerne hovedlus. Joanna Ibarra fra den velgørende organisation Community Hygiene Concern i London har udviklet denne metode og princippet i i Bug Busting er, at du i en og samme arbejdsgang får tjekket for hovedlus og også får fjernet lusene.
Metoden bygger på viden om lusenes adfærd og udvikling og på benyttelse af tættekam, almindelig shampoo og hårbalsam. Behandling med insekticider er således overflødig.
Du kan købe "Bug Buster"...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
TAK for din fantastiske brevkasse! Jeg har overhovedet ikke tal på, hvor mange gange jeg har hentet uvurderlig hjælp ved at læse dine svar på alle mulige problematikker om tør hud, sutteflaske, søvn, afføring, øjenbetændelse osv. osv.
1000, 1000 tak!
Du gør livet nemmere for nybagte forældre og deres afkom. 😊
De bedste hilsner fra
Lise, mor til dejlige Anna på snart 5 mdr.