Svar: Dreng på 20 mdr - hvor tit sut?
Kære Line
Først vil jeg lige sige at det bestemt lyder som om I har været og er rigtigt gode til at sætte ord på og hjælpe David med at verbalisere sine følelser. Det er således superfint at han er i stand til at fortælle at han blev sur fordi han ikke måtte få sin sut. Det er lige sådan det bør være:o)
Med hensyn til brug af sut, hvornår og hvorfor, så tror jeg der er ligeså mange holdninger til dette som der er forældre og den eneste rigtige løsning findes ikke. Desværre :o) Og jeg tror heller ikke at man kan være 100 pct. konsekvent lige netop omkring sutten med den alder jeres dreng har. Det vil jo netop være sådan at han nogle dage vil være lidt sløj eller ked af det og derfor have mere brug for den end andre dage. Derfor er det nødt til at være en vis fleksibilitet.
Det betyder dog ikke at han skal have den altid og det er en god og fornuftig beslutning at sige at den hovedsageligt er til når man skal sove.
Hvor meget den skal bruges i løbet af dagen afhænger også af, hvad David ellers gør. Hvis han f.eks. begynder at sutte på tommelfinger i stedet for, fordi han savner sin sut, så er det problematisk. Eller hvis han begynder at få påvirket tandstilling fordi sutten er i munden hele tiden - det dur naturligvis heller ikke. Så hvad er for lidt og hvad er for meget...
Når han er syg, så har han behov for trygheden og sutten er for ham tryghed og en måde at finde roen på. Det er super fint at han er i stand til at lægge sutten fra sig i sengen og det samme at han kan tage den ud af munden, når han taler. Det lyder således som om han egentlig har en fin evne til at regulere sit behov for sutten, selvom han ikke er ældre.
Det kan ikke undgås at I kommer i nogle situationer, hvor der opstår konflikter. I hverdagen føles konflikter besværlige, de kommer om morgenen, ved ...
... middagsbordet, ved sengetid, når man er ude at handle osv. Konflikter vil vi helst undgå.
Det er dog sådan at konflikterne er med til at udvikle både dig og din søn og de er en del af livet. Det vigtige er dog at løse konflikterne på en god måde. Det vigtigste i en konflikt er at lytte til hinanden, begge parter skal føle sig lyttet til og forstået. Nogle gange kan det man gerne vil godt lade sig gøre, andre gange ikke, og atter andre gange kan man finde et kompromis.
Det er altså meget vigtigt at du lytter til din søn og prøver at finde ud af hvad det er han vil. Idag vidste du at det var sutten han ville have - kunne du måske have givet ham et alternativ, kunne du have afledt ham, pjattet lidt med det og på den måde fået ham på andre tanker. Eller var der egentlig noget i vejen for at han fik den på det tidspunkt?
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det er altid smadder svært og der er aldrig en vej som bare er den rigtige. Som du beskriver det og situationen hos jer, så tænker jeg dog at du ikke skal være bange for at han vil 'udnytte' situationen. Han er ikke så gammel så derfor er han ikke beregnende og tænker ikke: "Hvis bare jeg bliver ved længe nok så får jeg nok min vilje". Nogle gange skal man holde fast i sit nej, andre gange må man lige overveje hvorfor man siger nej og om et ja måske ville være i orden.
Så hvad gør du næste gang. Måske gør du som idag, fordi du er helt sikker på at det ikke er sutten han har behov for. Måske får du ham afledt og I læser en bog i stedet hvor trygheden skabes ved at få lov til at sidde på skødet og putte i en dyne. Måske, ja måske noget helt tredie. Udgangspunktet er i hvert fald at du lytter til ham og det gør du jo faktisk allerede.
Har jeg svaret på dit spørgsmål? I hvert fald har du fået lidt af mine tanker, håber det hjælper dig lidt videre. Rigtig meget held og lykke fremover:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...
22. august 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Min datter er lige blevet 8 måneder. Hun har altid været meget...
Viden om børn:
Babynest
En babynest er oprindeligt en svensk opfindelse, som efterhånden har spredt sig over hele verden. Også i Danmark er det meget populært at bruge en nest til sit barn.
En babynest kaldes også en babyrede, og den bruges til at lægge dit barn i, når du gerne vil have, at dit barn skal føle sig omsluttet og holdt, og du ikke selv kan have dit barn i armene. Det vil sige, at hver gang du lægger dit barn fra dig, fordi du f.eks. skal ordne vasketøj, lave mad, tale i telefon eller...
Vitaminer børn
Sundhedsstyrelsen anbefaler følgende vitaminer til børn:
- D-vitamin gives dagligt til alle børn, fra barnet er 14 dage, og til det fylder 4 år. D-vitamin er med til at styrke barnets knogler. Der gælder særlige regler for D-vitamin til børn med mørk hud, og børn som får modermælkserstatning.
- Jern-dråber gives til børn, der er født for tidligt (< 37 uger) og til alle børn, som har en fødselsvægt på under 2500 gram. For tidligt fødte børn har behov for...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen!
Tusind tak for dit tip om "drilleblæren" og "drillenumsen". Det var lige i øjet!
Pludselig blev af-med-ble et projekt, som vores datter kunne forholde sig til og føle sig som en del af. Lige fra den håbefulde: "Vi skal nok få krammet på den drilleblære, ikk?" til den lettere truende: "Jeg har sagt til drillenumsen, at hvis den ikke opfører sig ordenligt, så ringer jeg til politiet, også kommer den i fængsel".
Så nu er hun uden ble (om dagen) og siger fint til selv og overholder de faste toilettider - om morgenen og aftenen og efter måltider - uden (ret meget) brok.
Tak for hjælpen. Det er stor lettelse for os ikke at skulle skændes med hende om den åndssvage ble.
Venlig hilsen
Helt Utrolig Lettet