Svar: Amning og søvn - 9 mdr.
Kære Kristina
Det er helt naturligt at din dreng har søgt brystet, nu hvor han har været forkølet. Amningen virker for det første beroligende og tryghedsskabende for ham og for det andet, så hjælper den lune mælk til med at løsne for snottet i næsen.
Men nu hvor forkølelsen er ved at være ovre og din dreng også er så gammel som han er, så er det vigtigt at du får skruet ned for amningen. Det er godt at han har interesse for at spise, så selvom han ikke lyder til at være råsulten, så får han trods alt noget ned i løbet af dagen. I takt med at du trapper amningen ned, så begynder han dog nok at spise lidt mere og du skal være opmærksom på at tilbyde ham mange mindre måltider i løbet af dagen.
For det første synes jeg at du skal forsøge at bibeholde morgenamningen da det er en dejligt måde for jer begge to at vågne op og en god måde at forlænge natten en lille smule på:o)
Derudover synes jeg det vil være rigtig godt at du vedbliver at amme ham til natten, da amningen er en del af hans putteritual og det er dejligt for ham at falde til ro på denne måde.
Ammes i løbet af dagen skal han ikke, ammes i løbet af natten heller ikke. I forhold til hans alder er 2 amninger nok og om eftermiddagen kan han i stedet få en portion tykmælk eller lignende, så er hans mælkebehov fint dækket ind.
Han vil have behov for et mellemmåltid formiddag inden formiddagsluren og igen et mellemmåltid (tykmælk) om eftermiddagen i stedet for den amning som ligger der.
I takt med at du ammer mindre, så vil din mælkemængde ...
... naturligt mindskes og han vil derfor (forhåbentlig) også selv begynde at miste interessen. I løbet af dagen må du prøve at holde ham fra brystet og aflede ham, tilbyde ham vand eller mælk af kop, give ham et stykke brød, frugt eller lignende at sutte på.
Du kan som overgang amme ham inden du selv går i seng, men rent aldersmæssigt burde han ikke have behov for det. Det handler kun om at du et eller andet sted skal vide at han har fået og du derfor med god samvittighed kan 'nægte' ham brystet imellem kl.24 og 06. Hvis han bliver puttet omkring kl.20 og først beder om brystet kl. 02, så kan han jo faktisk godt sove igennem (6 timer) - så er det jo et spørgsmål om at de timer flyttes til mellem 24-06 da det er betydeligt rarere for alle parter. Og stille og roligt vil han så kunne sove hele natten, eller nøjes med vand.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Lad være med at ligge med attributterne fremme, tag en tætsiddende t-shirt eller lignende på, så han ikke selv kan finde brystet. Hvis det kun er amning der duer, så må du give ham brystet og få ham til ro, men gør så det at du trækker vorten ud af munden igen så snart han er rolig. Brokker han sig for meget, så giv ham den igen, men hele tiden trække brystet væk. Imens du gør dette så vip ham lidt (jeg forestiller mig at du ligger ned i sengen og ammer ham), kærtegn ham blidt, lad ham holde din hånd osv. ganske små kærtegn som stille og roligt vil være nok og brystet ikke længere behøves.
Håber at ovenstående vil hjælpe jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke med projektet og god weekend:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Overtøj til børn
Vindtæt og vandtæt overtøj, som flyverdragt, jakke og overtræksbukser er ideelt, når børn skal lege ude og det er køligt.
Luffer eller vanter sættes fast i ærmet med trykknap eller specielle spænder, som man køber netop til formålet. Snore, halstørklæder og bælter er for farligt. De kan medføre at barnet hænger fast, når det klatrer rundt og bevæger sig i leg, og det kan i værste tilfælde medføre, at barnet hænger fast og bliver kvalt. I stedet for halstørklæde kan man købe en...
Tandbørstning
For at undgå huller i tænderne skal barnet have børstet tænder, ligeså snart den første lille tand bryder frem.
Det er vigtigt at børste tænderne to gange om dagen - morgen og aften.
Gør det til en vane at børste tænderne hver dag og på et tidspunkt, hvor det passer ind i jeres rutiner - f.eks. om morgenen, når I står op, og om aftenen inden barnet skal i seng.
Brug en blød tandbørste, som passer til barnet alder. Børst både indvendig og udvendigt på...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.