Svar: Opdragelse af 1-årig

---

Kære Victors mor

Dit spørgsmål handler jo om opdragelse og jeg tænker at der er lige så mange meninger om den sag, som der er forældre. Vi gør alle tingene på hver vores måde og i mange situationer, så behøver noget jo ikke at være mere rigtigt end andet.

Nogle har mange fine ting stående, som let kan gå i stykker og hvis man har noget, som man vil være meget ulykkelig over går i stykker, så mener jeg at man skal fjerne det uden for barnets rækkevidde. På samme måde er man også nødt til at fjerne ting, som man ved vil kunne skade barnet. Man skal altså sikre sig hjem bedst muligt, så barnet ikke kommer til skade. Når det er sagt, så kan man jo heller ikke 'bo i en æggebakke', alt kan ikke fjernes og man bliver også nødt til at lære barnet at visse ting, skal det ikke røre ved. Eller visse ting er ikke tilladt.

Men det er jo en balance og vi har som sagt forskellige regler. Hjemme hos os må man f.eks. ikke hoppe i sofaen, men det må man gerne hos nogle af vores venner - og det ved børnene jo godt - der er forskellige regler. Og kender børnene ikke reglerne, så kan de jo spørge - hvilket vores venners børn rent faktisk gjorde: "Helen må vi godt hoppe i sofaen" og så kunne vi jo tage en snak om det:o)

Din dreng har en naturlig nysgerrighed og lyst til at udforske verden. Han skal naturligvis have lov til at opleve men til det at opleve hører også at få sat grænser engang imellem. Og derfor er man som forældre nødt til at sige nej engang imellem.

Det er rigtig fint at du overvejer dit nej, det er nemlig meget vigtigt at man altid lytter til hvad det egentlig er barnet gerne vil og også overvejer, hvorfor man måske vil sige nej. Det kunne jo være fordi man selv fra træt og ikke rigtig havde overskud og så kan en dag hurtigt blive fyldt med nej, nej og det er lidt hårdt både for børn og forældre. Nogle gange er der ikke noget i vejen for ...

---

---

... at det bliver et ja, og børn der bliver mødt med et ja, vil også bedre kunne acceptere et nej andre gange.

I skal dog heller ikke være bange for at sige nej. Det er klart at han ikke altid vil kunne forstå, hvorfor han f.eks. ikke må få en is eller hvad det nu kan være og han synes ikke at det er i orden. Giv ham en forklaring, og hjælp ham med at sætte ord på - "du kan ikke få en is nu, for vi skal spise lige om lidt men du kan få en gulerod".

De frustrationer der kommer i forbindelse med at han 'ikke får sin vilje' dem skal han også lære at tackle. Der er masser af frustrationer livet igennem. Derfor kan man heller ikke fjerne alt, som vil give konflikter - der er visse konflikter, man er nødt til at tage. Og det er meget vigtigt at man ved at det at have konflikter er en del af det at udvikle sig. Kommer man på en god måde igennem en konflikt, så udvikler både barnet og den vokse sig.

---

---

---

Det er også vigtigt at I kan rumme hans følelser, dvs at I kan være hos ham imens han 'raser ud'. Det betyder at man skal kunne klare at han har alle de følelser han har, uden at man tager det personligt. Der skal være plads til at han er vred, gal, sur, glad, sjov, drillesyg, pylret, hysterisk, frustreret osv. - igen hører det med til at udvikle sig.

Så det bedste du kan gøre for Victor, tænker jeg, er at lytte til ham, prøve at finde ud af hvad det er han gerne vil, vælge ud hvad han skal have lov til at pille ved, kan noget være farligt (ledninger synes jeg f.eks. ikke at børn skal lege med), overveje hvornår du siger nej og hvorfor, tro på at den måde du gør tingene på kan være lige så godt som det dine venner gør - det bedste er dog at I diskuterer det, det er super. Der er som sagt rigtigt mange meninger omkring hvordan man opdrager og vi gør det forskelligt.

Jeg håber at du kan bruge mine tanker lidt videre. Rigtig meget held og lykke fortsat:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---