Svar: Snart 9 mdr. med manglende søvn
Kære Dionne og Jesper
Tak for jeres brev. Jeg kan godt forstå at I er trætte, men jeg er glad for at se at I ikke har mistet jeres humor endnu:o) Jeg tænker at Christian også må være træt, han har jo ligeså meget brug for sammenhængende søvn som I, især nu, hvor han er startet vuggestue og det skal ske så meget både omkring ham og med hans udvikling.
Jeg kan godt forstå at det er svært for jer at gennemskue situationen, men jeg tænker at I et eller andet sted godt ved hvor skoen trykker. I skriver at han drikker rigtig godt med mælk men samtidig stiller I også spørgsmålet om Christian spiser som et 9 måneders barn om dagen - og det gør han ikke. Jeg tror faktisk at Christian er sulten om natten og derfor drikker sine 300ml mælk det - det er altså et reelt behov.
At I ikke oplever forskel i weekenden hænger måske sammen med vane, men det hænger også sammen med at det jo ikke er mælk Christian skal have. Han er så gammel nu at mælken skal trappes ned og det lyder næsten som om I synes den trapper op og også gerne vil have at han får mere mælk i vuggestuen? Men det er rigtig mad, som drengen skal have. Han skal simpelthen have noget som mætter ham i maven.
Det handler især om at han spiser med alt for mange timer imellem. Han skal have mange flere måltider i løbet af en dag. Og jeg tror det er meget vigtigt at I begynder at kigge på klokken mere end på Christian, så I får skabt nogle faste rutiner for hvornår han spiser, hvad han spiser og hvornår han sover om dagen. Jeg kan ikke ud af jeres brev se hvormeget Christian sover om dagen, men i forhold til hans alder vil det være relevant med en kort formiddagslur og en lidt længere middagslur.
En plan for et barn på 8-9 måneder kunne se således ud:
Morgen (7): Evt. flaske med mme, ellers så meget gerne en portion grød. Havregrød, øllebrød, flerkornsgrød gerne med lidt frugtmos på.
Formiddag (9): Grød eller en flaske ...
... kan gives her, hvis den ikke er givet om morgenen. Har han fået flaske om morgenen skal han ikke have flaske igen på dette tidspunkt, men rigtig mad - grød!
Puttes til formiddagslur og sover mellem 9.30-10.30.
Mellem 11 og 12 frokost: Grøntsagsmos med kød/fisk, Rugbrødshapsere med smørbart pålæg, vand eller mælk i kop. Ingen flaske.
Puttes til middagslur og sover måske mellem 13-15
Eftermiddag (15.30-16): En lille portion tykmælk med rugbrødsdrys, frugtmos, frisk frugt f.eks. banan. Gerne ½ bolle med smør. Vand eller mælk af kop.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Aften (18): Mere familiemad, meget gerne ris, boller i karry, pasta med kødsovs, kartoffelmos med millionbøf, frikadeller (kød/fisk), laks i ovnen osv. Hvad I nu spiser. Gerne lidt grøntsagsmos som tilbehør, men han skal have meget mere af jeres mad.
Frugtmos eller frugtgrød med mælk som dessert. Vand eller mælk af kop.
Puttes til natten kl. 20 som nu og puttes naturligt med en flaske - må her gerne drikke 200ml hvis han kan.
Som I kan se her, så er der meget mere mad i løbet af dagen og det er rigtig vigtigt at I begynder at give ham dette. I skal virkelig udnytte at han har en alder nu, hvor han er nysgerrig og interesseret i alt og gerne putter i munden.
Det er uhyre vigtigt at I får mælkeindtaget skruet ned, så han begynder at opleve hvad det vil sige at være sulten og begynder at få mere lyst til rigtig mad. Og så skal tilbuddet naturligvis være der. Hvis de ikke serverer mad i vuggestuen, så må han have madpakke med - det må helt klart kunne lade sig gøre at få mellemmåltider - det skal de andre børn jo også have.
Men I skal også gennemføre det i weekenden og jeg er ret sikker på at I vil opleve en forskel, når jeres lille dreng begynder at spise mere alderssvarende. Jeg er ret sikker på at han vågner fordi han er skrubsulten, ikke fordi han mangler mælk, men fordi han mangler mad:o)
Rigtig meget held og lykke fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Vestibulærsans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Vestibulærsansen registrerer hovedets bevægelser i forhold til tyngekraften, og den hjælper os med at finde ud af, hvad der er op og ned, når vi bevæger os. Dette sker via receptorer, som er beliggende i det indre øre....
Sushi til børn
Børn må gerne få sushi - men der er nogle ting du skal overveje:
- Fisken der bruges skal have været frosset ned til - 20 grader i mindst 24 timer. Der kan forekomme parasitter i fisk og disse dræbes ved frysning.
- Sushien skal fremstilles under hygiejniske forhold. Den bør spises samme dag som den er lavet og køber du den færdigpakket skal du være opmærksom på korrekt opbevaringstemperatur og holdbarhedsdato.
- Børn under 3 år må højst spise 25...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.