Svar: Lille vægtstigning 11 mdr. gammel
Kære Rikke
Når jeg læser dit brev får jeg fornemmelsen af at du egentlig gerne vil stoppe med at amme, men bliver ved, fordi "så får din datter jo trods alt noget", men jeg tror du skal holde op med at amme nu:o)
Det er jo altid svært at vide, hvor meget mælk barnet egentlig får ved brystet, men hvis du ammer 2-3 gange i løbet af natten og også et par gange i løbet af dagen, så kan hun sagtens få så meget mælk, at det tager lysten og behovet for anden mad. Man taler nogle gange om "mælkedrankere".
Du skal for det første stoppe med at amme om natten. I stedet må du eller far tilbyde hende vand, hvis hun vågner og er sulten. Det vil hun højst sandsynligt gøre og det bliver nok en lidt svær periode for jer alle tre, men i sidste ende er det nødvendigt og til jer alles bedste:o) Da du er vant til at amme om natten, vil du sandsynligvis få lidt brystspændinger om morgenen, hvis hun ikke har været på natten igennem. Det kan derfor godt være nødvendigt at du ammer din datter om morgenen i et par dage. I løbet af dagen må du også forsøge at holde igen. Du kan evt. amme hende, når hun skal sove om aftenen, hvis hun er vant til dette, men efterhånden skal du trappe ned, så du ...
... ender med at holde helt op.
Jeg tror at du langsomt vil opleve at hun får sulten og lysten til mad igen.
Læs i øvrigt mit råd til det spørgsmål der hedder "Min datter på 11 mdr. vil ikke spise". Du kan gøre brug af nogle af de ting der er nævnt der.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Med hensyn til din datters vægt, så er det rigtigt at hun ikke er stor, men I bliver fulgt af læge og det lyder som om at der er styr på det. Om den reflux hun havde som spæd skulle betyde noget nu, tror jeg umiddelbart ikke, men jeg skal ikke kunne sige det.
Din datter lyder i øvrigt til at være en energisk lille pige, som er godt med udviklingsmæssigt trods sin størrelse. Du skal tænke på at hun jo også bruger meget energi, hvis hun hører til de nysgerrige og meget aktive børn i modsætning til de børn der bare sidder.
Jeg kunne forestille mig at du sikkert også får en masse kommentarer som "er hun 10 mdr - hun er da ikke særlig stor at sin alder, hva`?" Det hopper du op og falder ned på. Der er ingen grund til at lade sig gå på af det, du kan jo hverken gøre fra eller til, hvis bare du sørger for at tilbyde den mad hun har behov for:o) Lad vær med at sammenligne, men nyd din datter som hun er, det skal nok gå det hele.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...
22. august 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Min datter er lige blevet 8 måneder. Hun har altid været meget...
Viden om børn:
Laktulose
Laktulose er et middel, som bruges ved hård mave. Hvis du oplever, at dit barn ikke kan komme af med sin afføring, afføringen er knoldet og hård, måske virker dit barn til at have smerter i forbindelse med, at det skal have afføring - så kan læge eller sundhedsplejerske anbefale dig, at du giver dit barn laktulose.
Laktulose drikkes, og kan f.eks. gives til baby på en ske. Laktulose virker ved at binde vand i tarmen og derved blødgøres afføringen, så barnet lettere kan komme af...
Øjenbetændelse
Øjenbetændelse kaldes også conjunctivitis. Det er betændelse i øjets bindehinde, som dækker indersiden af øjenlåget og det hvide af øjet.
Der er to former for øjenbetændelse - en mild og en svær.
Den milde øjenbetændelse opstår ofte hos forkølede børn. Øjet bliver let rødt, det løber i vand, og der kommer "gule klatter" i øjenkrogen, især efter søvn. Denne form for øjenbetændelse skyldes virus, som kun er lidt smitsom, og børn med denne form for øjenbetændelse må...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.