Svar: Ammestop og almindelig mad
Kære Tine
En sygdomsperiode kan slå alle gode rytmer i stykker og det er både søvn, amning og skemad. Men heldigvis så bliver de jo raske igen de små poder og så hjælper det ofte på tingene.
Når jeg læser dit brev, så bliver jeg lidt i tvivl om hvorvidt du ammer om natten eller om du er stoppet med det nu. Jeg kan forstå at du har ammet om natten længe, men at han i forbindelse med sygdom har sagt dette fra og jeg går derfor ud fra at amningen nu er næsten slut - altså lige bortset fra at han en enkelt gang imellem beder om en tår.
Jeg tænker derfor at din mælkemængde må reducerer sig selv stille og roligt og at du umiddelbart ikke behøver foretage dig noget i den forbindelse. I takt med at du ikke længere tilbyder hovedmåltider ved brystet, men kun en trøstetår i ny og næ, så mindskes din mælkemængde naturligt og han vil sandsynligvis selv sige fra, når der ikke længere er så meget at komme efter.
Det er jo så godt at han drikker flaske og 150ml 4 gange dagligt vil være okay til at dække hans behov, hvis du samtidig sørger for at han får skemad, vand og mælk af kop, måske lidt mælk på og i maden.
Du skal naturligvis være opmærksom på hvorvidt de små ammetåre ind imellem kommer til at fylde i maven og tage pladsen op for den egentlige mad, da han ikke er så begejstret for skemaden lige i øjeblikket. Jeg tænker dog at det handler om sygdom og om at han har brug for fornyelse og meget mere familiemad.
Hvis han er stærk i ryggen kan du sætte ham i den høje stol og giv ham gerne en brødskorpe i hånden, som han kan sidde med og opbløde med spyt. Lad ham sidde med ved bordet når I spiser og prøv at tilbyde ham lidt af den mad I andre får. Mos og grød er han nødt til at have med den alder han har, men udgangspunktet skal stadig være jeres mad - det kan være lidt sovs han får på sin mad, det kan være I kan mose nogle af de samme grøntsager, som I spiser, give ham indmaden af en frikadelle i mosen osv.
Mad som smager er noget er rigtig godt til hans alder og hvis du krydrer med de almindelige krydderier som oregano, timian, basilikum, karry eller bruger forskellige grøntsager og rodfrugter som giver god smag (kål, pastinak, persillerod, lidt selleri eller spinat, porrer og måske lidt løg) så synes han måske bedre om maden.
Du kan prøve at købe forskellige grøntsagsretter på glas og blade det sammen med ...
... din egen mad, hvis det hjælper lidt på appetitten og gør det mere praktisk for jer i dagligdagen, her hvor det er en overgang.
Din kæreste har ret i at I tilbyder og I bestemmer hvad I tilbyder ham, men det er ham selv der bestemmer hvor meget han tager. Og netop det er enormt frustrerende for de fleste forældre. Vi ved jo hvor vigtigt det er at børn spiser og når de så lukke munden - hvad så... Men du må tro på at han har en naturlig evne til at regulere sit behov og hvis han udvikler sig, triller omkring, smiler, pludrer, ler, tisser, sover osv. og bare virker til at være okay - ja så er han det også. Sådan er det nødt til at være.
Det er rigtig godt at han har været så god til at spise skemad tidligere, for det fortæller jo at han ikke har problemer med teknikken. Han kan sagtens, han skal bare have masser af nye smagsoplevelser, sidde med ved bordet i sin høje stol, tilbydes meget mere af det han ser I andre spiser osv.
Hvis det slet ikke dur i øjeblikket, så sker der ikke noget ved at du holder en pause på 1 uges tid. Men herefter skal du så ikke starte forfra, men i stedet forsøge med lidt mere smagfuld mad.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Med hensyn til at være tørstig når han vågner, så er der nogle børn som lige skal have lov til at vågne rigtigt op, inden de kan finde ud af at spise og det er ikke unormalt at nogen først er klar efter en times tid. Jeg tænker at du dog kan forsøge at tilbyde ham vand af en kop, når han vågner, så han får noget at drikke men samtidig noget som ikke fylder for meget. Han skal jo også lære at drikke af kop og blive bedre til dette stille og roligt.
Derudover tænker jeg at du ikke skal fokusere så meget på selve indtaget, men mere på at han spiser lidt og virker interesseret i det. Det er vigtigt at bibeholde interessen og den naturlige nysgerrighed han har for at putte i munden. Netop derfor også brødskorper og lignende at putte i munden selv.
Det er i princippet bedre at spise lidt men tit end meget og så få gange. Jeg tænker at du skal prøve at tilbyde ham mad 3 gange dagligt og så bare lidt af gangen. Det gør ikke noget, hvis det kun er 1/2-3/4 dl. der ryger ned. Hellere det 3 gange dagligt end 2 dl 1 gang dagligt.
Tak for dine pæne ord. Håber at ovenstående hjælper jer lidt videre. God bedring med ham og husk at der jo også kan være tænder som generer i munden med den alder han har...
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Orlov
Som børnefamilie i Danmark, har I særlige rettigheder i forhold til at få orlov.
I har f.eks. begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.
Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter...
Børn i bilen
Der er fem gode huskeregler, når du skal transportere dit barn i bilen:
1. Det er vigtigt at barnets autostol passer til både barn og bil. Tag derfor både barn og bil med, når du køber autostol.
2. Sørg for at autostolen sættes korrekt fast. Følg brugsanvisningen og stram selerne så godt til som muligt, så stolen er godt fastspændt til sædet i bilen.
3. Vælg bagudvendt autostol så længe som muligt. Det er mest sikkert for barnet.
4....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.