Brev:
Ammestop og nyt putteritual - 7 mdr.
Hej Helen
Jeg har med stor interesse læst dine svar til andre mødre, og har selv kunnet bruge mange af dine svar. Nu har jeg dog selv brug for at stille et par spørgsmål til dig.
Min dejlige datter Josephine er nu 7 ½ mdr. og hun trives rigtig godt. Det går utrolig stærkt med hendes udvikling lige for tiden, især motorisk sker der virkelig meget. Hun triller, drejer sig rundt og er kommet op på hænder og knæ og kryber fremad.
Problemet er om natten når hun er lagt i seng. Hidtil er hun blevet ammet inde på sit eget værelse, og er faldet i søvn i mine arme, hvorefter jeg har båret hende over i hendes tremmeseng. Dette har fungeret uden problemer. Men nu er hun begyndt at afvise brystet, og kan derfor ikke finde ud af, hvordan hun så skal falde i søvn.
Jeg har indført et nyt putteritual, hvor jeg sidder med hende på hendes værelse på samme stol som hidtil, giver hende sutten (som hun først nu har godtaget) synger en velkendt sang, og rokker stille frem og tilbage med hende. Hun falder fint til ro, men når jeg lægger hende over i sengen, går benene som trommestikker og dynen bliver sparket af. Jeg taler roligt til hende og går derpå ud af værelset, hvorefter hun begynder at græde mere og mere inderligt. Når jeg går ind til hende, er hun trillet om på maven og ligger og hiver ned i sengeranden, som om hun kigger efter mig. De sidste par aftener har hun grædt i 40 min. inden hun er faldet i søvn, alt imens jeg står ved sengen.
Jeg er klar over, at hun er på vej ind i ...
... separationsfasen, så jeg gør meget ud af, at gå ind til hende mange gange (hvert minut), mens hun er ked af det. Gør jeg noget forkert, og hvor længe skal hun blive ved med at græde sig selv i søvn? Det kan mit moderhjerte bare ikke bære! Om natten er jeg oppe mellem 4-10 gange for at vende hende om på ryggen igen, give sut eller hjælpe hende til at falde i søvn igen. Det er utrolig udmattende og tærer på min energi om dagen. Er der mon tale om vanebetinget afbrudt søvn? Hun sover 1-3 timer i træk. Kan jeg gøre noget for, at hun sover bedre om natten? Hun sover 2-3 gange dagligt, men virker træt når hun bliver lagt i seng kl. 20.
Mit andet spørgsmål går på, om Josephine mon får nok kalk og jern, nu hvor hun ikke vil ammes mere. Hun kan absolut ikke lide mme, og gider ikke flaske. Har prøvet med modermælk af kop, men det er ikke meget der ryger ned. Og hun skal jo have ½ liter mælk om dagen ikke? Således ser spiseplanen ud:
Morgen: Øllebrød (pulvergrød) med frugt og lidt sødmælk af kop. 5 d-dråber.
Puttes til formiddagslur.
Middag: Grøntsagsmos m. kød/fisk, rugbrød m. smørbart pålæg og frugt. Vand af kop.
Puttes til middagslur.
Eftermiddag: Grød (pulvergrød) m. frugt og vand af kop.
Evt. eftermiddagslur.
Aften: Grøntsagsmos m. kød/fisk og frugt. Vand af kop. 8 jerndråber.
Ser det fornuftigt ud? Jeg er meget nervøs for, om hun får de vitaminer hun skal have. Kunne jeg give lidt tykmælk og noget ost i stedet for mælken?
Håber du kan hjælpe mig.
Venlig hilsen Line
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
Viden om børn:
Kostfibre og børn
Det lille barn kan få diarré og løs afføring af at få for mange kostfibre. Især hvis barnet spiser grød og brød med hele kerner, eller rå grøntsager og meget frugt, kan barnet få for mange kostfibre.
Små børn må gene spise fuldkorn, men det anbefales, at de også spiser andre kornprodukter, da de let kan få for meget kostfiber. Når barnet i 8 måneders alderen begynder at spise brød, så bør ca. halvdelen af brødet være rugbrød og fuldkornshvedebrød og resten varieres mellem hvidt...
NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test
NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test er en blodprøve, som kan være et alternativ til kvinder, der har fået tilbudt, men ikke ønsker at få foretaget moderkageprøve eller fostervandprøve.
NIPT kan tidligst tages, fra du er mindst 10 uger henne, og det skal være bekræftet af en ultralydsundersøgelse. NIPT er en blodprøvetest for kromosomafvigelse hos fosteret. I den gravides blod findes DNA fra fosteret i en blanding med den gravides DNA. Med en avanceret analyse af en blodprøve fra den...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.