Svar: Fra bryst til flaske?
Kære Anne
For at tage det sidste først.
Sundhedsstyrelsen i Danmark anbefaler at børn får D-vitamin 10 mikrogram dagligt fra 2 uger gammel til 1 år. Det gives som dråber, evt. sammen med lidt mælk på en ske. Man skal give D-vitamin fordi der i det første leveår er en risiko for at barnet ikke får tilstrækkeligt med D-vitamin gennem dagslys (det er jo trods alt begrænset hvor meget små børn opholder sig ude) og D-vitamin forebygger også engelsk syge (rakitis) og forebygger bløde knogler (knoglemineralisering).
Med hensyn til Jern, så anbefales det at give jerndråber (8,8 mg) dagligt fra 6 mdr. til 1 år. Hvis barnet med sikkerhed får 400 ml jernberiget modermælkserstatning eller tilskudsblanding dagligt, så er det ikke ødvendigt at give jerndråber.
Jerndråber/glycifer (5 dråber) bør tages sammen med lidt mad. Det smager ikke særlig godt og derfor kan det være en fordel ikke at give det sammen med første mundfuld skemad, men vente til barnet er godt igang med at spise. Jerntilskudet skal sikre at barnet ikke udvikler blodmangel.
Med hensyn til mælk, så kan barnet fra det er 6 mdr. få lidt sødmælk i kop, eller sødmælk kan indgå i madlavningen. Men ellers udgør ammemælk eller modermælkserstatning fortsat hovedparten af barnets mælkebehov.
Hvor meget mælk barnet skal have afhænger af, hvormeget skemad barnet får. Efterhånden som barnet er godt igang med skemad kan man springe et brystmåltid over. På den måde nedsættes mælkemængden langsomt. Når barnet er ca 9 mdr. ...
... bør mælkemængden ikke overstige 750 ml i døgnet. Det kan naturligvis være lidt svært at beregne når man ammer:-)
Hvornår man skal ophøre med amning er altid svært. Det nemmeste er jo hvis både mor og barn er eninge om, at det ikke er så interessant mere. Jeg synes at en langsom nedtrapning er langt at foretrække. Jeg vil derfor foreslå at du midt på dagen, når du giver grød/mos, giver lidt mælk i kop i stedet og derfor springer amningen over her (og heller ikke giver flaske). Når din datter så har vænnet sig til det, så kan du f.eks efter 3-4 dage springe endnu et ammemåltid over og give skemad + kop i stedet.
Hvis din datter ammer om natten, så kan I også sætte ind her. Natamning er vigtig for at producere mere mælk, og hvis produktionen skal sættes ned, så kan det være en god idé at stoppe om natten. Efter 6 mdr´s alderen er der heller ikke noget ernæringsmæssigt grundlag for at amme om natten, og I skulle nødig ud i at amningen slutter om dagen for så at trappe op om natten i stedet:o) Hvis hun vågner om natten, så kan far give hende lidt vand i stedet.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
De fleste børn vil selv sige amningen fra på et tidspunkt. De fleste er mellem 9-10 mdr. gamle, men nogle gør det før og er ikke mere end 7-8 mdr. Hvis du får din amning skruet lidt ned i takt med at din datter får skemad istedet, så vil mækemængden naturlig blive mindre og din datter vil så måske miste interessen. Det vil være den blideste overgang efter min mening.
Håber du kan bruge dette. Også en god jul til dig.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
Viden om børn:
Fedtcreme - fedtprocent
Der findes rigtig mange forskellige cremer på markedet, og til behandling af børneeksem er det en god idé at vælge fedtcreme. Jo højere fedtprocent cremen har, jo mere fedtet og klistret vil den ofte være - og dermed også for mange mere ubehagelig. Derfor er det en god idé at vælge så fed en creme som muligt, som samtidig virker behagelig - og til behandling af børneeksem i ansigtet er det ofte en god idé at vælge en creme med en fedtprocent omkring 30-40%. Det er ofte også en god idé at...
Calcium
Calcium findes hovedsagligt i mælkeprodukter, herunder modermælk og modermælkserstatninger.
Calcium er vigtigt til opbygning af skelettet og er derfor af stor betydning for børn, der naturligt skal vokse meget. Hvis barnet ikke får calcium nok, vil der frigøres calcium fra skelettet for at opretholde koncentrationen af calcium i blodet.
Børn der ammes eller får flaske får dækket deres behov for calcium derigennem og det anbefales at børn får modermælk eller...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.