Annonce

Annonce

Svar: Putteritual 6 måneder


14. december 2006

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Ninas mor

Sikke en filur, jeg kan godt forstå du synes det er lidt hårdt:o)

Når jeg læser dit brev, så får jeg indtryk af at Nina er utroligt opmærksom i forhold til sin alder, hun er kun 6 måneder, men hun opfører sig som om hun er ældre. Der er naturligvis forskel på børn og nogen er bare mere på end andre, men et eller andet sted, så tænker jeg at I måske skal forsøge lidt af de principper man normalt ville bruge til et lidt ældre barn. Det kommer jeg ind på senere.

Først lige det med tandbørstningen. Mon det ville hjælpe med en lille pause et par dage, så hun lige glemte det lidt? Hvad ville hun sige til at få en elektrisk tandbørste i munden? Kunne hun ligge ned, f.eks. på sofaen og få det gjort, så kunne det måske være mere en leg end pligt, kunne I lave det hele lidt sjovt, så hun også kildes eller andet, så hele stemningen omkring det bliver noget hun klukker over og måske så derfor glemmer at det er lidt irriterende og bedre accepterer at I så kommer med tandbørsten....

Og så tilbage til sovevanerne. Det er super dejligt med en gyngestol - det kunne rigtigt mange familier have glæde af - jeg ville ønske at jeg havde haft en selv:o) Men det er selvfølgelig ikke så godt, når det ikke virker. Et eller andet sted, så tror jeg at Nina søger for meget underholdning, hun kan simpelthen ikke koncentrere sig om at falde i søvn, hvis I sidder med hende for længe, samtidig kan hun heller ikke finde roen, når hun ligger for sig selv.

Hun er jo stadig en lille pige, som har behov for rigtig meget tryghed og det at blive holdt om, menjeg tror det forstyrrer hende, når du sidder med hende. Jeg tænker derfor om du kunne amme hende, så I er sikre på at hun har fået, hvad hun har behov for, og om far så kunne tage over.

Derudover tænker jeg at den store forskel på at hun falder i søvn om dagen og ikke om aftenen måske er voksiposen? Om dagen puttes hun tæt i den og vugges lidt ...


Annonce

... ved at blive kørt lidt og så sover hun. Om aftenen lægges hun i sengen og hun "bliver helt speedy, benene kører som trommestikker" - måske er løsningen derfor at prøve at putte hende i voksiposen om aftenen. Altså amme, finde roen hos mor, puttes i voksipose og far tager over. Kunne det forsøges - det handler måske om at tænke lidt alternativt.

Der er også forældre som vælger at tage barnevognen indendøre, montere hjul på tremmesengen osv. men der synes jeg ikke vi er lige nu:o)

Med hensyn til hendes opmærksomhed på verden og det at hun på nogle punkter kan virke ældre end hun er, så tænker jeg at det kan være en mulighed at bruge det jeg kalder "se-til-metoden". Hvor I putter hende og så går fra hende, men hele tiden kommer tilbage, viser at I er der, kærtegner hende blidt, hjælper hende med at skifte stilling, putter igen osv. hvis det er nødvendigt, ellers bare kommer ind, så hun kan se at I er der og hun ikke er ladt alene. Der må aldrig gå mere end 3 minutter imellem at man viser sig, heller ikke selvom hun ikke siger noget. Er hun ulykkelig når man går, så tager man hende op, vugger hende blidt og prøver igen at lægge hende ned og gå kortvarigt.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Hver gang I putter hende, om det så er på den ene eller den anden måde, så brug suttekluden hos hende. Nogle børn finder aldrig en 'substitut' på denne måde, andre børn kommer til at elske det - men det er måden at gøre det på.

Tilsidst vil jeg lige sige at du kan have ganske ret i dine tanker omkring hendes suttebehov. Og det er naturligvis vigtigt at hun får dette stimuleret og problematisk, da hun ikke tager sutten, men kun vil brystet - især fordi det får dig til at føle dig som Nora malkeko:o) Har I nogen sinde forsøgt med en flaske? Måske var det måden far kunne få hende til ro på og mor kunne komme lidt ud af det...

Håber at mine tanker hjælper jer lidt videre. Og tak for dine pæne ord:o) Rigtig glædelig jul til jer alle 3.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger

Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...

Læs hele brevet og Helens svar


19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

Natamning - snart 8 mdr.

Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...

Læs hele brevet og Helens svar


18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Putning og for meget natamning

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Baby vågner hele tiden om natten

Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...

Læs hele brevet og Helens svar


16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?

Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Renlighed

Renlighed betyder, at barnet har kontrol over vandladning og afføring. Der er store individuelle forskelle på, hvornår børn bliver renlige.

De fleste børn bliver renlige inden for de første 3 år, hos andre sker det langt senere. Børn bliver ofte først renlige om dagen og senere også om natten.

At træne renlighed bør altid ske i et samarbejde med barnet. Der skal være plads til små uheld og det er vigtigt at støtte barnet og aldrig skælde ud, hvis og når det går...

Læs mere i Babylex

Ekstra væske baby

Børn, der får flaske, kan i visse perioder have behov for at få ekstra væske. Det kan være ved sygdom med feber, eller i særligt varme sommerperioder.

Nogle gange vil barnet vise behov for en ekstra flaske mælk, og det er helt fint. Børn der får flaske skal have lov til at selvregulere deres behov. Men andre gange vil det være fint at tilbyde væsken som vand. De første 4 mdr. skal vandet koges. Derefter kan barnet få vand fra hanen, med mindre man har privat vandboring.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.

Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)

Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.

Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!

Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!

Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder


Annonce