Svar: Søvn, amning og mad - 8 mdr.
Kære Louise
Velkommen til og sikken en masse spørgsmål. Jeg tager lige et af gangen:o)
Umiddelbart så har Laura ikke behov for mælk om natten mere og med nat, så mener jeg i tidsrummet mellem kl. ca 23 til 06. Men samtidig så tænker jeg også at hun måske har behov for at spise lidt større mængder mad af gangen i løbet af dagen og at hun på en eller anden vis, så alligevel tilfredsstiller sit behov mest i mælk.
Jeg vil derfor foreslå at i prøver at tilbyde mere grøntsagsmos sammen med rugbrøddet eller måske lige før hun spiser rugbrød, så hun på den måde fyldes mere op med mad, ved det enkelte måltid. Du må kunne fornemme at hun spiser mere, hvis hun får noget med ske ved siden af.
Derudover så må hun rigtig gerne begynde at få meget mere af jeres mad - ris, pasta med kødsovs osv. - også fortsat grøntsagsmos osv. som I giver hende nu.
Det lyder ikke som om Laura har behov for yderligere mælk og derfor ikke flaske. Hun drikker jo rigtig fint med mme af kop og så drikker hun også godt ved brystet. Med den alder hun har og den mængde hun drikker, så burde en flaske ikke være nødvendig.
Med hensyn til mad om dagen og grød, så tænker jeg at hun ville have godt af at starte dagen med et grødmåltid og at hun måske netop ikke spiser særlig meget grød om morgenen fordi hun er ammet flere gange i løbet af natten - hun er ikke sulten nok på det tidspunkt. Så jeg synes altså at hun skal have både grød og grøntsagsmos ved siden af den øvrige mad.
Og for at give plads til dette, så vil det være rigtig godt, hvis din mand kunne tilbyde hende vand om natten. Så tror jeg hun ville være mere sulten om morgenen og jeres rytme kunne således blive en lidt anden. Tingene hænger jo sammen.
Du må gerne amme hende om dagen, hvis det får hende til at sove videre. Søvnen er også vigtig for at hun trives og har overskud til at udvikles og spise.
Det er amningerne om natten som skal fjernes først og fremmest. Du må gerne amme hende aften, når hun skal sove. Du må også gerne amme hende inden du selv går i seng, eller hvis hun vågner efter et par timer og gerne vil die igen. Men om natten kan hun ...
... tilbydes vand af far, eller bare hjælpes om på siden og sove videre igen.
I takt med at hun begynder at spise mere og mere mad, så vil hun også selv begynde at regulere amningerne og du må her vurdere, hvad tidpunkt der vil være bedst at stoppe på. Det vil ofte være sådan at den sidste amning man fjerne er den hun puttes på om aftenen. Om dagen kan lidt lun mælk af en kop være en rar overgang.
Det lyder helt realistisk at stoppe amningen om et par måneder, da hun allerede på nuværende tidspunkt er så god til at drikke af kop og faktisk drikker rigtig meget mælk på den måde.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Tidspunktet for hendes lure lyder passende i forhold til hendes alder. Det er meget normalt at børn sover formiddagslur omkring kl. 10 og at de sover en lille times tid - 45 minutter i hendes alder. Om eftermiddagen kan de så sove lidt længere, fuldstændig som din datter. Det lyder fint.
Når du ammer hende i søvn om aftenen, så kig på hende. Når du lægger hende fra dig, skal det være inden hun falder i så dyb søvn, at hun ikke ænser at hun bliver flyttet. Det er synd for hende, hvis hun sover godt og idet hun så lægges ned, så oplever hun et skift og bliver forskrækket fordi hun pludselig er lagt et helt andet sted. Det er utrygt. Det er derfor vigtigt at hun lige når at følge lidt med i at hun rent faktisk flyttes, men samtidig på et tidspunkt, hvor hun er træt nok til at sove videre og ikke protesterer - det er svært, men det kan lade sig gøre.
Se og lyt til hendes vejrtrækning, hendes øjne. Prøv at lægge hende fra dig, når du fornemmer at vejrtrækningen er blevet roligere, langsommere og når du kan se at hun er lige ved at falde i søvn og endnu ikke sover tungt. Stille og roligt putte hende fra din favn ned i egen seng. Hold hende svøbt og giv hende evt. en sut. Stå lidt ved hende, hold dine hænder roligt på hende, så hun fornemmer at du stadig er der. Lad dine hænder have lidt vægt på hendes krop, så der er lidt tyngde, vug hende blidt imens hun ligger ned, stille og rolige, rytmiske bevægelser.
Håber at jeg kom igennem det hele og at du har fået lidt hjælp videre. Rigtig meget held og lykke fortsat og god jul:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
13. juni 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Min datter på 2 år og 6 måneder går i en vuggestue med cirka 25...
Viden om børn:
Babysvømning
Der er mulighed for at gå til babysvømning i de fleste svømmehaller. Der findes også private hjem, med et opvarmet bassin, hvor man har små hold for babyer og deres forældre.
Babysvømning er godt for barnets balance, hvilket har betydning når barnet senere skal lære at sidde, kravle eller gå. Det at være i lunt vand, kender barnet også fra sin tid i livmoderen og når barnet er i vandet stimuleres alle sanser - ikke bare balancen, men også høresansen, lugtesansen (og nogle gange...
Brystbetændelse
I daglig tale bruges betegnelsen brystbetændelse om to tilstande i brystet - det der egentlig er tilstoppede mælkegange, som er en ikkeinfektiøs tilstand i brystet og så en infektiøs brystbetændelse.
Tilstoppede mælkegange opstår ofte fordi amninger springes over eller fordi barnet ikke har fået "tømt" brystet tilstrækkeligt, måske fordi barnet dier med forkert teknik.
Infektiøs brystbetændelse opstår ofte, fordi det er gået hul på brystvorten, hvorved der er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.