Svar: Udmattende at komme ud af døren
Kære forældre
Jeg tror desværre ikke at jeg har den gyldne løsning, men jeg vil give jer lidt af mine tanker omkring jeres lille datter og hele situationen:o)
Når jeg læser jeres brev, så får jeg et billede af en lille pige, som de første måneder af sit liv, har brug rigtig meget energi på at græde og der har ikke været overskud til særlig meget andet. Nu er dette så stoppet (og hvor dejligt!) og pludselig skal hun til at opleve. Verden åbner sig for hende og hun vil rigtigt gerne følge med i al ting og hun har et helt andet overskud til dette nu og måske derfor også overskud til at protestere mod at blive 'pakket ned'.
For det er jo sådan set det I gør, når I putte hende og det er vigtigt for hende at hun sover osv. som I også er inde på, men det er for hende en hindring i at opleve verden og måske det hun protesterer imod?
Jeg tror det er vigtigt at I fortsat hjælper hende til at finde roen, når hun skal sove og blive puttet i hue og overtøj er jo nødvendigt, når det er koldt - så er er ikke så meget at diskutere:o) Hendes søvn er, som I selv siger, vigtig idet det jo giver hende energi til så at være mere vågen og være på, når den mulighed er der.
Det kan diskuteres hvor meget tøj hun skal have på i voksiposen - en hue er nu at foretrække efter min mening. Både i forhold til hendes alder, men bestemt også i forhold til at hun allerede har haft øreproblemer. En tyk trøje, eller måske en fleecedragt kan også være nødvendigt synes jeg, det kommer lidt an på temperatur, vejr og vind. Men flyverdragten bliver for varm på nuværende tidspunkt. Hun er jo fin, når hun vågner, så I må gå ud fra at ...
... hun er iklædt passende - hvis hun har det for varmt, bliver hun svedig i nakken og måske i håret.
Hendes protester mod at komme i tøjet, kunne måske afhjælpes ved at du prøver at lægge hende til brystet, når hun har tøjet på - min tanke er at hvis hun oplever at noget er behageligt i tøjet, så er det måske lettere at acceptere at have tøjet på.
Hendes protest mod at blive sat i autostol er svær. Spændes fast det skal hun jo og du forsøger jo at sidde ved siden af hende uden at det gør en forskel. Måske kan I finde noget spændende som hun kan underholdes med i bilen, måske et spejl, så hun kan få øje på sig selv... Igen skal man jo så passe på ikke at have alt for meget løstliggende i bilen, da det også er farlig ved sammenstød.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Mange børn protesterer mod at få tøj på, både at få noget over hovedet og på at få armene igennem ærmer. I forhold til jeres datters alder, så kunne det hænge sammen med at hun nu selv er begyndt at få en lidt større kropsfornemmelse - studerer sine fingre, hænder, strækker og bøjer sine arme, tager ud efter ting - det at I tager hendes armen og putter dem i ærmer, føler hun måske hindrer hendes egen bevægelighed og måske er hun allerede på et vist niveau bevidst om dette...tja - hun lyder jo til at være en kvik og opmærksom lille pige.
Jeg tænker at I kan have ret i at hun kan have temperament (sådan noget er jo arveligt?!), men det handler sandsynligvis også meget om hendes alder og den udvikling hun går igennem lige nu. Derfor tror jeg også det er en fase og at tingene ændrer sig stille og roligt.
Håber at I kan bruge mine tanker. Rigtig meget held og lykke med hende:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...
22. august 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Min datter er lige blevet 8 måneder. Hun har altid været meget...
Viden om børn:
Angst hos børn
Børn vil i løbet af deres liv have perioder, hvor de er bange for forskellige ting. Man kan skelne lidt imellem frygt og angst. Barnet kan f.eks. blive bange for en stor hund der står og gør - her er der tale om frygt, og det kan være hensigtsmæssigt, fordi det er med til at holde barnet fra en situation, som måske kan være farlig.
Angst ligger lidt dybere og det kan f.eks. være når barnet ikke kan falde i søvn på grund af f.eks. tordenvejr. Når barnet oplever angst, så oplever...
Amning og sex
Når du ammer og dit bryst er fyldt med mælk, så vil det være helt naturligt at brystet lækker eller direkte sprøjter med mælk, hvis du bliver seksuelt stimuleret.
Brysterne kan også være følsomme på en anden måde, end hvis du ikke ammer. De kan være mere ømme og mere spændte, brystvorterne kan også gøre ondt.
Det er heller ikke unormalt at man oplever brystet meget anderledes, når det pludselig tjener som næringskilde for ens barn. Nogle kvinder (og også mænd)...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.