Svar: Sen eftermiddagslur og mad
Kære Elisa
Hvor er det dejligt at høre, at det går så meget bedre med at sove om dagen. Bibehold endelig den gode udvikling:o)
De fleste børn vil i alderen 6-7 måneder begynde at kunne nøjes med to lure dagligt og vil således stille og roligt kunne springe den sene eftermiddagslur over. I starten vil det ofte være sådan at barnet springer luren over nogle dage og andre dage har behov for den, så det må I vurdere udfra hvordan jeres datter virker.
Det lyder som om det godt kunne være tilfældet hos jer, at I skal prøve med en lidt ny rutine nogle dage. Fleksibilitet hører sig til:o)
Nu er sovevaner jo forskellige og nogle børn sover mere end andre. Men sådan gennemsnitligt, så vil de fleste børn på mellem 6-7 måneder altså begynde at sove 2 lure dagligt. Disse to middagslure vil til sammen vare 3-4 timer. Om natten vil børn i den alder typisk sove 10-11 timer, dog afbrudt af at få mælk.
Som jeg læser jeres brev, så sover jeres datter nogle dage 3 timer i løbet af dagen - det kunne så måske være en af de dage, hvor hun springer den sidste sene eftermiddagslur over. Hvis hun andre dage, så sover lidt kortere, så har hun måske behov for en powernap om eftermiddagen.
I putter hende og hun sover omkring 20.30 og vågner ...
... kl. 07. Det giver ialt 10½ time - altså lige efter bogen. I kan faktisk ikke forlange mere og jeg synes det lyder meget passende at I forsøger at gøre klar til natten omkring kl. 20 og at hun så sover 20.30.
I takt med at hun bliver ældre og fast begynder at springe den sene lur over, så kan I måske putte hende allerede kl. 20, men det er så fint nok.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Når jeg læser jeres brev, så bliver jeg i tvivl om, hvad I egentlig foretager jer om aftenen? Hvis I spiser mellem 18-19, så er der jo tid nok til at putte hende derefter. Hvis hun har behov for mad tidligere, altså kl. 17, så må I give hende lidt og så kan hun spise lidt igen sammen med jer, når I spiser. Hun må jo gerne sidde kortvarigt i høj stol nu, så hun kan sidde med ved bordet sammen med jer og så få en brødskorpe, agurk eller gulerod i hånden - og evt. smage lidt fra jeres tallerken, hvis hun viser interesse for det.
Det kan være flere ting som spiller ind på hendes appetit i øjeblikket. Måske er der en tand på vej, måske en forkølelse. I bliver nødt til at forsøge og så tænke i nye smagsvariationer. Nu hvor hun er 6 måneder må hun jo få meget mere forskelligt og kan også begynde at få kød/fisk osv. i sin grøntsagsmos.
Rigtig meget held og lykke med hende fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Amning og medicin
Når du spiser og drikker, så går det du indtager via din blodbane over i mælken og vil således blive overført til dit barn. Derfor er det meget vigtigt at du taler med din læge, hvis du har behov for at tage medicin, når du ammer dit barn.
Der kan være mange grunde til at man får medicin, når man ammer. Der kan være behov for smertestillende, der kan være behov for antidepressiv medicin, antibiotika og mange andre ting og der findes næsten altid præparater, som kan tages selvom...
Omega-3 og amning
Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.
Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse) og undersøgelser viser at indtag af fisk og omega-3 tilførelsen til barnet via modermælken har stor betydning helt op til barnets 2 års alder.
Et for lavt indtag af fisk og dermed omega-3 fedtsyrer er også sat i forbindelse med forringet finmotorik og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.
Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)
Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.
Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!
Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!
Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder