Svar: Lær at sove, dreng 15 uger
Kære Nathalie
Der er mange ting som spiller ind, når børn skal sove og det er rigtigt, at nogle børn har brug for hjælp til at finde roen og overgive sig til søvnen.
Der er skrevet mange bøger om emnet, så søvn og børn er noget forældre generelt synes er svært. Det er således ikke kun dig:o) Hvilken bog man vælger at følge er meget afhængigt af, hvordan man er som menneske og hvad tanker man gør sig om f.eks. børneopdragelse. Det er der lige så mange meninger om, som der er forældre - og derfor også mange forskellige meninger i bøger.
Jeg er ikke stor tilhænger af "Godnat og sov godt" men jeg ved godt at mange forældre synes det er en rigtig god bog. Du kan finde den i min bogguide og her læse min anmeldelse.
Som udgangspunkt mener jeg ikke at du kan forvente at en dreng på 15 uger kan lægges i en seng og så selv falde i søvn. De fleste børn vil i hans alder have behov for at blive ammet, få en flaske, blive vugget eller lignende for at finde roen. Børn i hans alder er meget nysgerrige, ser sig omkring, interesserer sig mere og mere for verden omkring sig og det betyder også at de får rigtig mange stimuli. Derfor har de brug for at man hjælper dem med at blive skærmet og blive beroliget - og især når de skal sove.
Du skriver at din dreng som hovedregel er god til at sove i barnevognen. Det kan hænge sammen med at han her ligger under kaleche, som giver lidt hulestemning og derfor skærmer ham. Det kan også hænge sammen med at barnevognen trilles lidt og det virker beroligende på samme måde som at ligge i dine arme. Så kan det handle om at han om dagen ikke bliver overtræt, men måske puttes lidt før han viser træthedstegn, hvor han om aftenen måske når at blive for træt, simpelthed fordi han så gerne følger med i alt.
Der er mange forældre som tænker at jo mere de kan proppe barnet med mad i løbet af aftenen, jo bedre sover barnet. Dette er ikke altid tilfældet, da barnets tarme jo også skal nedbryde føden og derfor kan det nogle gange give en lidt bedre søvn at fylde barnet lidt ekstra op om dagen.
Da du helst vil amme, kan du således forsøge at tilbyde brystet lidt hyppigere. I takt med at din dreng er blevet så stor, som han er nu, så spiser han sikkert mere kortvarigt end han gjorde tidligere. Prøv derfor om du kan få ham til at spise lidt mere som han gjorde da han var mindre. Giv ham et bryst, hold ham igang, så han spiser godt der, skift ham og ...
... tilbyd ham så bryst nr 2. Næste gang starter du så på bryst nr. 2 lader ham spise godt der, skifter ham og tilbyder så bryst nr. 1.
Det vil være en god idé at I nu begynder at finde et fast putteritual, det kan være at synge den samme sang, kærtegne ham på samme måde igen og igen, give ham en sut, putte ham med en sutteklud osv. Altså skabe genkendelighed og dermed tryghed.
Der er for mig at se ingen problemer ved at du ammer eller giver en flaske om aftenen som en optakt til at skulle sove. Prøv at svøbe ham. Det at være svøbt vil give ham fornemmelsen af tryghed og at være tæt - men det vil være af et klæde og ikke af jeres arme.
Det er naturligt at han protesterer, når han lægges fra en varm favn ned i en kold seng. Nogle har derfor glæde af at lune sengen lidt ved f.eks. at bruge flonelslagner og ved at bruge en varmedunk eller lignende på madrassen før barnet puttes. Hvis man gør dette er det dog meget vigtigt man sikrer sig at sengen ikke er for varm, da børn ikke må overophedes pga risikoen for vuggedød.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Sengen kan også gøres hyggelig og tryg ved at have en sengerand, en himmel eller lignende, så barnet på den måde er omsluttet og føler sig mere som "liggende i en lille hule".
Når I lægger ham fra jer, skal det være inden han falder i så dyb søvn, at han ikke ænser at han bliver flyttet. Det er synd for ham, hvis han sover godt og idet han så lægges ned, så oplever han et skift og bliver forskrækket fordi han pludselig er lagt et helt andet sted. Det er utrygt. Det er derfor vigtigt at han lige når at følge lidt med i at han rent faktisk flyttes, men samtidig på et tidspunkt, hvor han er træt nok til at sove videre og ikke protesterer - det er svært, men det kan lade sig gøre.
Se og lyt til hans vejrtrækning, hans øjne. Prøv at lægge ham fra dig, når du fornemmer at vejrtrækningen er blevet roligere, langsommere og når du kan se at han er lige ved at falde i søvn og endnu ikke sover tungt. Stille og roligt putte ham fra din favn ned i egen seng. Han er stadig svøbt og han har sin sut eller sin sutteklud. Stå lidt ved ham, hold dine hænder roligt på ham, så han fornemmer at du stadig er der. Lad dine hænder have lidt vægt på hans krop, så der er lidt tyngde, vug ham blidt imens han ligger ned, stille og rolige, rytmiske bevægelser.
Dette er efter min mening den mest omsorgsfulde og kærlige måde at putte sit barn på. Håber at det virker for jer:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Flaskegivning
Når du giver dit barn flaske, så er det vigtigt, at du gør det til en hyggestund for jer begge. Det er vigtigt, at du sidder godt, og det er vigtigt, at dit barn har kropskontakt, når det spiser. Derfor er det rigtig godt, hvis du kan sidde med dit barn i din favn og ikke lader barnet ligge alene med flasken.
Når du sidder med dit barn i dine arme og giver barnet flaske, så sørg for, at barnet en gang imellem får en pause, hvor det har mulighed for at komme af med en bøvs. Sid...
Søskende
Det er helt normalt at der kan opstå jalousi, når der pludselig kommer en lille ny, som kræver at få noget af den opmærksomhed, der tidligere var forbeholdt storesøster eller storebror. Her er lidt råd til hvordan du kan imødegå nogle af de problemer der kan opstå:
- Husk at give den store opmærksomhed. Vær opmærksom på at den store har savnet dig imens du har været indlagt med den lille ny. Gør familien opmærksom på at de gerne må komme med gaver til den lille, men det er næsten...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Vi vil bare sige dig tusinde tak!! Det er uvurderligt, at du findes og giver så mange gode råd! Men det bedste er, at du er så anerkendende i dine svar om alverdens små og store problemer hjemme i de små familier. Det er en rigtig rar følelse, at man ikke behøver holde sig tilbage, når man skriver til dig, fordi du aldrig dømmer i dine svar. Så tusinde tak for en fantastisk brevkasse!
Hilsen drengens forældre