Svar: Temperament - 13 mdr.

---

Kære Marianne

Tak for dine pæne ord:)

Der er rigtig mange ting, som gør sig gældende i forhold til din datter og jeg skal prøve at nedfælde lidt af mine tanker.

For det første er der hendes alder - jeg ved godt du skriver at det har været sådan de sidste måneder, men det er også en rigtig svært periode på mange måder.

Jeres datter har for det første været igennem seperationsfasen og det at hun fortsat kravler kunne godt tyde på at hun et eller andet sted fortsat er lidt der. Det er meget svært for hende at være adskilt fra jer, hun har behov for at kunne se jer for at vide at I ikke har forladt hende, og det er fortsat svært for hende at følge med. Det bliver således bedre i takt med at hun lærer at gå.

Det er også pga denne fase at hun har det bedre, når I venter på hende og hun således får mulighed for at følge med jer ind i et tilstødende lokale.

Derudover så er hun jo nu igang med det som tidligere hed 'trodsalder' og som nu hedder selvstændighedsfase og det betyder også at hun nu begynder at prøve grænser. Der er således også lidt opdragelse i det og når det bliver for voldsomt, må du fortælle hende at det er forkert. Man kan på den måde godt opdrage lidt på et 1 årigt barn:o)

Jeres datter har en rigtig stor udforskningtrang og samtidig er der ikke langt imellem gråd, frustration og glæde. Det er en rigtig svær tid og hun har behov for jeres fulde støtte og omsorg, når det hele bliver for svært.

Hun udforskerbåde når hun kaster med tingene (lyden af ting som falder på gulvet, suser gennem luften osv.), men hun udforsker også hvad det gør ved ...

---

---

... omgivelserne, når hun gør disse ting. Hun prøver at finde ud af, hvad det gør ved jer - hvilken reaktion hun får fra jer.

Derfor er det en rigtig god idé, hvis I prøver at skelne imellem hvad det er hun vil. Nogle gange smider hun måske med tingene for at se, hvad lyd det frembringer. Banker noget ned i bordet osv. Her vil det være en god idé at vise hende et alternativ at banke på - det kunne være at give hende et hammerbræt, en tromme eller lignende. Fortæl hende at I ikke vil have hun banker i bordet (eller hvad det nu kan være), men at hun kan tromme i stedet.

Nogle gange vil hun også prøve af, hvad der sker med jer, når hun gør noget, som hun ved er forkert. Her er det lettest for hende at forstå et nej! hvis I lader en handling følge med. Hvis hun f.eks. bliver ved med at pille i DVD afspilleren, så fjern hende imens I siger nej.

---

---

---

Nogle gange bliver hun ked af det og frustreret fordi det er for svært, hun kan ikke få det låg op eller få bamsen puttet ned i æsken eller hvad det nu kan være. Så hun bliver ked af det. Her er det meget vigtigt at I lytter til hende og sætter ord på hendes følelser og viser hende at I gerne vil hjælpe hende: "Driller bamsen, er det bare så svært, nu bliver du bare så ked af det, skal mor hjælpe dig" osv.

I gør således ikke noget forkert, for I er der jo for hende og som sagt, så ændrer det sig ganske givet i takt med at hun begynder at gå. Men I kan støtte hende på forskelligvis alt efter, hvad situationen er og på den måde hjælpe hende igennem det.

Håber at ovenstående hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---