Brev:
Vores dreng sover dårligt
Kære Helen
Har flere gange læst dine gode og brugbare råd. Nu er vi så kommet i den situation, at vi også har brug for et par stykker i forhold til hans søvn og mad.
Vi har en stor, dejlig, aktiv og meget glad dreng på næsten 10 mdr. Han har kravlet den sidste måneds tid og er nu begyndt at rejse sig op ved alting. Kravler selv op af trappen, vi er selvfølgelig lige bag ham, men ellers klarer han det selv, vi synes han får masser af udfordringer og oplevelser, der burde gøre ham træt.
Vores største problem i den tid, vi har haft ham, har været hans søvn. De første måneder ville han have mad tit og ofte og også om natten. Hans store madindtag gav en del maveproblemer med dertil hørende gråd. Det samme var også gældende om dagen, og han havde tit svært ved at falde til ro og sove. Det betød, at vi ofte om dagen enten har vugget ham i søvn eller kørt ham i søvn i barnevognen.
Jeg har aldrig kunnet putte ham i barnevognen, hvor han er faldet i søvn af sig selv. Det vil jeg meget gerne ændre på, har du nogle forslag?
Jeg har forsøgt at lade ham sidde eller ligge 15-20 min og gået ud til ham, hvis han er blevet ked af det, men det ender altid med, at han bliver kørt i søvn til sidst.
Vores næste problem er så blevet hans nattesøvn. Han har ikke fået mad om natten siden han var 8 mdr. Han spiser aftensmad ved 18-tiden sammen med os og får efterhånden det samme som os, han spiser en stor portion. Bliver derefter puttet ved 19-tiden med en flaske 150-200 ml. og får en flaske når vi går i seng med 150 ml. og det har fungeret rigtig godt i et par måneder, han sover på sit eget værelse.
Når han har drukket sin ”putteflaske” siger vi godnat og går og han plejer så at ligge og pludre en ½ time og er derefter faldet i søvn.
Han vågner dog et par gange i løbet af natten og skal have sin sut. Om morgenen vågner han ved 5.30 tiden, hvor vi som regel tager ham ind til os og han kan så sove videre til ca. 7. Men det har vi efterhånden accepteret ikke kan være anderledes eller er der andre muligheder?
Vores problem er nu, at han efter sin ”putteflaske” er begyndt at rejse sig op i sengen. Vi går ind og putter ham igen, pakker dynen om ham og siger godnat lidt bestemt. 2 sekunder efter står han op igen, han er ikke ked af det, ...
... står og smiler/griner når vi kommer ind. Det kan måske stå på i et par timer. Om natten er han så også begyndt at rejse sig, og vi skal ind og ligge ham ned flere gange. Alt dette betyder, at vi er ved at være temmelig udmattede. Om dagen sover han ikke så længe af gangen, om formiddagen 45-60 min, om eftermiddagen ca. 1 time.
Har du nogle gode forslag til, hvordan vi får ham til at sove bedre og hurtigere om aftenen/natten? Er der noget vi kan gøre anderledes? Kan han nøjes med kun at sove en gang om dagen og vil det betyde at han måske kan sove 2-3 timer i stedet?
Vi synes, han får mad nok i løbet af dagen. Han er en stor dreng på næsten 12 kg og måler 74 cm. Hans madplan ser sådan ud:
Morgenmad ca. kl. 7.30: Havregrød m. moset banan
Puttes ca. kl. 9.30 og får forinden flaske med 150 ml.
Formiddag: evt. lidt frugt og ½ bolle.
Frokost ca. kl. 12: 1-1½ stk. rugbrød med forskelligt pålæg og evt. kogte grøntsager.
Puttes kl. ca. kl.13
Eftermiddagsmad ml. 15-16: hvor han får grød med frugtmos eller yoghurt med mos.
Aftensmad kl. 18, hvor han får stort set vores mad, (grøntsager, kartofler/pasta/ris og kød)
Puttes kl. 19 med flaske 150-200 ml
Kl. 22.30 flaske med 150 ml.
Han drikker masser af vand i kop til alle måltider, men de gange jeg har forsøgt med mælk spytter han det ud, hvad kan jeg gøre? Det er jo lidt et problem i forhold til den mængde mælk han skal have, og jeg vil jo gerne snart afskaffe hans flaske om formiddagen. Jeg putter lidt modermælkserstatning i hans grød, ca. 1 dl om dagen.
Skal han have sødmælk eller må han få letmælk, jeg tænker lidt på at han er en buttet dreng. Jeg er begyndt at reducere fedtstoffet, så han kun får 1 tsk. olie i havregrøden og smør på sit rugbrød.
I forhold til hans alder burde han så kunne tygge alt? Jeg har forsøgt at give ham agurkestav/æble-/pærebåde, men det har han ingen interesse i, han vil ikke engang tage det i hånden. Han har i det hele taget ingen interesse i at spise selv, vi prøver at ligge mad foran ham, men han fejer det bare på gulvet. Det eneste han rigtig godt kan lide at sidde med er en riskage eller en tvebak. Det er han helt vild med.
Hvad kan vi gøre for at give ham lidt større lyst til at spise selv?
Med venlig hilsen
To lidt trætte forældre
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...
9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.
Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2
Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
Viden om børn:
Moderkagebiopsi, moderkageprøve
En moderkagebiopsi kaldes også for Chorion Villus Samling eller CVS. Moderkageprøven laves for at undersøge for kromosomsygdomme og visse arvelige sygdomme hos fosteret.
Moderkageprøve laves, når du er mellem 11. og 16. graviditetsuge. Prøven laves normalt ved, at der stikkes en tynd kanyle ind gennem maveskindet. Det føles ofte som at få taget en blodprøve, men kanylen bevæges ofte lidt frem og tilbage, fordi man derved kan få taget en lille bid af moderkagen ud. Man scanner før...
Navlestreng
Navlestrengen forbinder dit barn og dig til hinanden, så længe barnet ligger inde i livmoderen. Navlestrengen går fra babys navle til moderkagen, og det via navlestrengen at dit barn får alt det, som barnet har brug for, når det skal vokse og udvikle sig i livmoderen.
Lige efter fødslen vil navlestrengen stadig forbinde dig og dit barn, og navlestrengen fungerer fortsat lidt. Man kan se, at den pulserer, så barnet får den sidste ilt fra moderkagen.
Når moderkagen...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Det kan ikke siges for mange gange. Din bog om barnets søvn er helt fantastisk og hver gang jeg læser i den giver den mig ro i stedet for at stresse over at mit barn ikke nødvendigvis sover 16-20 timer i døgnet i en alder af 3 mdr, som man læser mange andre steder.
Hilsen mor til pige på 3 måneder