Svar: Overgang fra amning til modermælkserstatning
Hej med dig
Tak for dit brev og for din fine beskrivelse af, hvor hårdt det netop kan være at skulle få en amning til at fungere, malke ud, stimulere til mælk, give flaske osv. - det er netop helt som du skriver rigtig svært og det er problematisk, når alt det tekniske med udmalkning osv. pludselig fylder meget mere i hverdagen end det, som det egentlig drejer sig om, nemlig at være sammen med sin lille pige, på en rar måde.
Så jeg vil bare sige, at jeg helt forstår din beslutning og du skal bestemt ikke gå og føle dig som en dårlig mor fordi du ikke ammer. Jeg synes du har valgt rigtigt. Bare så du ved det og knus herfra.
Det er ikke altid at forstoppelse kan undgås og det sker nogle gange at børn får forstoppelse, når de får modermælkserstatning.
Man kan forsøge med forskellige typer erstatning. Der er 3 store producenter af almindelig modermælkserstatning i Danmark. Det er Hipp, Beauvais og Nestlé. Ernæringsmæssigt er de alle lige gode og kravene til dem er de samme og de opfylder alle de samme betingelser.
Det er Beauvais som fremstiller den syrnede erstatning, som du refererer til - den hedder grøn allomin eller syrnet allomin. Den kan gives fra fødslen og er identisk med Allomin 1 bortset fra syrningen, som er tilsat citronsyre, der ifølge Beauvais får proteinet til at fælde ud og lette optagelsen i barnets tarm. Den kan gives helt eller delvist og kan således bruges så man giver den som enkelte flasker. Nogle forældre bruger den også som "½ af hver". Den anbefales til børn med træge maver.
Nestlè laver den erstatning som hedder Nan H.A. 1. De har netop ændret sammensætningen i deres erstatning, så den nu indeholder ...
... langkædede flerumættede festsyrer. Dette er ifølge Nestlé for at efterligne brystmælken mest muligt. Den anbefales til børn med uspecifikke mavesmerter og forstoppelse, hvor amning ikke er mulig.
Hipp producerer økologiske produkter og det er de meget kendt for. Hipp laver en del børnemad, men har også modermælkserstatninger. Både en som anbefales fra fødslen og en tilskudsblanding fra 4 måneder.
Når du vælger erstatning, så må du vælge ud fra, hvad der tiltaler dig mest. Og det kan være nødvendigt at prøve sig lidt frem. Nogle gange så kan forstoppelse dog ikke undgås og så må man give laktulose, som er et afføringsmiddel du køber i håndkøb på apoteket. Men det tager vi, hvis det bliver aktuelt.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Med hensyn til udmalkning, så læser jeg dit brev som at du kun malker ud 2 gange dagligt nu? Hvis det er korrekt, så tænker jeg at du må prøve at gå ned til en gang dagligt og så kan blive nødt til at tage en ekstra gang, hvis brystet virker meget spændt og fyldt. Så kan du prøve at springe over så du malker ud efter 1½ døgn, så måske efter 2 dage og så stopper mælken sandsynligvis.
Du kan dog også få nogle piller hos lægen som vil stoppe din mælkeproduktion helt.
Med hensyn til din datters øgede appetit, så tænker jeg at du jo nu ved helt præcist hvor meget hun får. Det ved man jo aldrig helt, når man ammer. Samtidig bliver hun jo også større så derfor har hun også behov for hele tiden at sætte mængden lidt op. De fleste børn har netop omkring 3 mdr´s alderen et appetitspring, hvor de har behov for lidt ekstra mad, så det lyder helt naturligt, det du fortæller.
Håber ovenstående giver dig lidt mere overblik. Rigtig meget held og lykke fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
Viden om børn:
Bleudslæt
Bleudslæt ses som rødme på numsen. Det kan være små røde pletter, men det kan også være store røde skjolder på huden. Der kan gå hul og komme sår, hvis det er rigtig slemt.
Bleudslæt opstår ofte, hvis barnet har haft en ble på for længe, der har været for våd af tis eller afføring. Det er syren i urin og afføring, der så ødelægge barnets hud. Børn kan også blive røde i numsen i forbindelse med diarré, hvor man måske ikke når at opdage at barnet har noget i bleen og derfor ikke...
Donorhjælp
Hvis man ikke kan blive gravid på almindeligvis, så kan man benytte sig af en donor. Og i Danmark er der to muligheder:
1. Donor med sæd:
Kvinder der ikke har nogen mandling partner eller hvor den mandlige partners sædkvalitet ikke kan anvendes til befrugtning, har mulighed for at blive gravide med en sæddoner.
Sæddonation kan både være anonym og åben. På lægeklinikker vil den normalt være anonym, hvor man kan få åbne donorer på jordemoderklinikker.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.