Brev:
Trods og temperament - Hjælp!
Hej Helen
Jeg er lige nødt til at få lidt luft for mine bekymringer ang. min datter. Hun er 2 år og 10 mdr. og har et temperament uden lige. Det har hun sådan set altid haft, men hun har altid været "til at nå". I foråret, da hun var knap 2½, havde hun en periode, hvor hun virkelig var strid – ville alt, og alligevel intet, var sur og vranten nu og da.
Hun blev storesøster i juni, og det har været meget svært for hende. I begyndelsen var hun meget glad for sin lillesøster – men da "hverdagen" indfandt sig, blev hun nu og da bisset overfor den lille – det viste sig i alt for hårdhændet omgang med hende, et par "dask" og en enkelt gang har hun bidt hende. Hun bider ellers aldrig.
Vi har hver gang meget bestemt fået hende væk og gjort klart at DET ville vi ikke have. Det er tydeligvis efter parolen: Dårlig opmærksomhed er bedre end ingen – på trods af at vi virkelig føler vi har gjort meget for at inddrage hende i tingene omkring baby OG give hende ene-opmærksomhed. Hvis manden har babyen, har jeg leget, læst eller kørt små ture med storesøster eller omvendt. Men det er med meget blandet effekt.
Men vi kan simpelthen have nogle ture med hende, hvor jeg efterfølgende bare har lyst til at sætte mig ned og tude – for jeg ANER simpelthen ikke mine levende råd. Som nu her til aften – jeg vil fortælle dig udførligt om aftenen, og så håber jeg du vil give dit besyv med – fortæl mig ENDELIG rent ud af posen, hvor du ser jeg fejler. Jeg vil bare så gerne have en udenforståenes syn på det.
Vi laver aftensmad som normalt og spiser. Efterfølgende får hun lov til at se 10 minutters børnetime, da vi var lidt sent ude med aftensmaden. Hun ser at vores computer er tændt og spørger, om hun må prøve at spille Pixeline, et børnespil vi har lånt på biblioteket for nogle uger siden. Det må hun gerne.
Da hun har spillet i 10-15 minutter med min hjælp nu og da, siger jeg, at når hun er færdig med et puslespil, skal vi slutte, da hun skal i nattøj. Det nægter hun. Jeg gentager, at der skal slukkes, når puslespillet er slut. Nej, er svaret. Jeg står ved siden af hende, og da hun er færdig med puslespillet, vil hun i gang med noget andet, men jeg siger nej og slukker for Pixeline, og lukker computeren ned, mens jeg siger, at nu skal vi ind og have nattøj på.
Hun nægter FULDSTÆNDIG. Jeg siger at det SKAL hun, og at vi kan læse hendes yndlingsbog bagefter. Det har ingen effekt, og jeg bærer hende ind på badeværelset, hvor jeg begynder at tage hendes bluse af. SÅ starter sirenen – hun bliver enormt vred og skriger at hun kan selv. Jeg siger OK – så tag den selv af NU. Det vil hun ikke. Så jeg fortsætter med at tage hendes tøj af, og det ender med at jeg faktisk tager hendes tøj af "med vold". Hun bliver vanvittig hysterisk og løber ind på sit ...
... værelse og hamrer døren i. Jeg går efter hende og siger at hun skal lade være med at smække med døren, og at hun skal tage sit nattøj på. Hun nægter, og jeg giver hende det på, igen "med vold".
Hun er nu så vred, at hun slår ud efter mig og forsøger at sparke. Jeg bliver selv meget vred, for DET vil jeg simpelthen ikke acceptere, så jeg siger meget bestemt at NU stopper hun – og så forlader jeg hendes værelse. Jeg går ind i stuen, og hun løber efter mig og slår igen ud efter mig. Jeg bliver igen vred og bærer hende ind på hendes værelse og siger at hun skal blive der til hun stopper med at slå. Hun skriger og græder og er SÅ vred. Men jeg kan høre at hun falder ned, og lidt efter kommer hun igen. Vi snakker og knuser – og læser en bog.
SÅ starter hele showet igen da hun skal have børstet tænder – det har tidligere været en HELVEDESKAMP, men indenfor den seneste tid går det bedre og bedre – men ikke i aften. Jeg ender med at måtte holde hende fast, mens jeg børster hendes tænder – og så er jeg selv så vred og ked af det, at manden må tage over. Han får hende nogenlunde ned – vi har aftalt at hun ALDRIG skal være vred og hysterisk når hun kommer i seng – og hun bliver puttet. Men bliver så VED med at stå op. Vi lægger hende i seng og siger at hun skal SOVE – men hun står op og går omkring i huset, så vi nærmest må true hende med en låst dør. Det gør hun også nu i skrivende stund – selvom hun er segnefærdig af træthed, nægter hun at sove.
For en times tid siden lagde jeg mig ind til hende for at nusse hende i søvn – men det ville hun ikke. Jeg skulle gå så hun kunne være alene. Og nu står hun op igen og går rundt i huset.
Det er vitterligt som om hun tirrer os – går fuldstændig efter de ting hun VED skaber konflikten. Og jeg hader det. Det kan få mig til at tude – især af bekymring, for jeg synes det er SÅ bekymrende at hun bliver så hysterisk vred at hun slår, sparker og bider efter os. At hun er SÅ fuldstændig ligeglad med hvad pokker vi siger til hende - Og jeg bliver SÅ bekymret over at jeg selv nogen gange næsten ikke ser anden udvej end at klappe hende en. Jeg ANER ikke mine levende råd !!! Og jeg bliver vred på mig selv, for JEG er sgu den voksne – hun er jo ikke engang 3 år!!!
Æv, altså. Jeg måtte lige ud med det…
På den anden side, så opstår disse episoder typisk når jeg/vi er trætte. Lillesøsteren bøvler lidt med nattesøvnen p.t., og det gør min lunte lidt kortere – men at der ikke skal mere til før at storesøsteren i dén grad kammer over, det bekymrer mig. MEGET. Lyder det ikke ekstremt i dine ører? Og hvad pokker skal jeg stille op? Selvfølgelig skal jeg forsøge at være udhvilet, have overskud, forudse "farlige" situationer – men det kan bare ikke lade sig gøre hele tiden.
Puha, jeg tuder sgu af at skrive det her!!!
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
19. april 2025 | Opdragelse | 3 år, 3 mdr.
Hej Helen. Så er vi virkelig trådt ind i 3-års alderen med fulde kraft. Og...
16. april 2025 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.
Hej Helen Min datter på 3 år, er begyndt at være en smule bange om aftenen....
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
28. marts 2025 | Opdragelse | 3 år
Børnehave og meget bestemt 3-årig
Kære Helen Jeg har skrevet før om vores familie, og er nu vendt tilbage til...
2. marts 2025 | Opdragelse | 3 år
Hvordan får jeg min datter til at hjælpe til
Hej Helen Jeg kunne rigtig godt tænke mig, at min datter begyndte at hjælpe...
Viden om børn:
Honning
Honning frarådes til børn under 1 år. Honning indeholder bakteriesporer og kan være infektionskilden vd spædbarnsbotulisme.
Botulisme er en sjælden sygdom, som skyldes et toksin (en forgiftning) dannet af den en sporedannende bakterie Clostridium Botulinum. Sporerne findes i omgivelserne, de er hårdføre og kan tåle kogning i flere timer.
Voksne og større børn bliver ofte ikke syge, da vores bakterieflora i tarmsystemet er anderledes. Men hos spædbørn medfører...
Opbevaring af modermælk
Hvis du malker ud og vil gemme din mælk til senere, så bør du straks efter udmalkning hælde mælken på en engangsflaske, der lukkes og mærkes med navn, dato og evt. klokkeslæt. Umiddelbart herefter placeres mælken i køleskab eller fryser.
Holdbarhed for ny udmalket mælk:
3 døgn i køleskab ved maks. +5 C
3 måneder ved min. -18 C
Mælk, der ikke er optøet ved hjælp af varme, d.v.s. optøet i køleskab, kan holde sig 1 døgn i køleskab
Mælk, der er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.