Brev:
Vågner op til 10 gange om natten 8 mdr
Hej Helen
Først og fremmest: Tillykke med 'alderskassen', så man kan skrive barnets alder :)
Havde ikke troet, at jeg allerede skulle til tasterne igen - håbede nok på at problemet blot var en fase. Men nu har hun sovet rigtig dårligt i snart 1 måned, og vi er lidt i tvivl om hvorvidt vi hjælper ell. modarbejder en god rutine om natten. Og jeg ville høre om du havde nogle tanker i den forbindelse.
Hun lægges mellem 19 og 20 uden problemer, hvor hun ammes. Her sover hun som regel til kl. 24 (men rigtig mange nætter vågner hun hver time frem til 24 hvorefter hun kan sove et par timer mere). Men generelt har det været sådan, at hun vågner hver time og ofte hver 15 minut i et stræk over tre timer. Hun græder, når hun vågner - nogle gange mere utrøsteligt end andre. Det starter ikke med klynken, det er nærmest et råb ud af det blå og så gråd indtil vi foretager os noget.
Trods, at vi er nervøse for, at hun vækker storebror (det er sket et par gange), så starter vi med at lægge en hånd på maven og sige 'sååååh'. Hvis ikke det hjælper så synger vi. Hvis ikke det hjælper, så en tår vand. Og endelig: hvis alt andet glipper, så tager vi hende op og vugger hende et par minutter og lægger hende igen. Nogen gange er det som om hun bare ...
... vil have den helt tætte kropskontakt, og stiller sig tilfreds med at blive lagt igen efter et par minutter.
Men... At alt dette sker med løbende intervaller natten igennem er uholdbart. Jeg synes ikke vi reagerer for hurtigt på hendes opvågning, men tænker også, at hun jo ikke skal ligge og græde.
Og vi spekulerer selvfølgelig over, om der er noget galt: Tænder? (hun har to), maven (men hun trækker sig ikke sammen) eller drømme?
Fra i nat vil vi forsøge at ændre på tingene. Men spørgsmålet er, hvad fremgangsmåden skal være. Vi havde tænkt os, at far skulle gøre det, så vil vi i samme åndedrag fjerne den ene natamning (som plejer at ligge et sted mellem 03-05). Og mor sover så sammen med storebror i den anden ende af lejligheden.
Men hvad skal far gøre med alle de opvågninger? Skal han reagere med det samme (vores erfaring er, at hun blot græder videre, hvis ikke der sker et eller andet) - eller vente et par minutter. Og skal han tage hende op eller for enhver pris sige 'Du kan godt finde ud af det, store pige - far er her, men du skal ligge der i din seng' og IKKE tage hende op?
Det skal lige siges, at hun spiser ok om dagen, så det er ikke sult der vækker hende.
Håber du kan hjælpe lidt med strategien.
Go' weekend,
Moar
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
9. april 2025 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen. Tak for et godt forum med mange gode input. Vi har en datter,...
9. april 2025 | Sovevaner | 8 mdr.
Opvågninger om natten - 8.5 måned
Kære Helen. Vores datter er 8.5 måned og er i 5 måneders tid vågnet hver...
23. marts 2025 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores dreng, som nu er blevet 10 måneder, er startet i dagpleje....
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
Viden om børn:
Kæledyr og børn
I rigtig mange børnefamilier har man en eller anden form for kæledyr, og det er ofte en hund, kat eller et andet kæledyr med pels.
Det kan være rigtig dejligt for børn at vokse op sammen med dyr, og det er lærerigt at skulle hjælpe til med at passe et dyr og sørge for,, at dyret har det godt. At skulle være med til at tage sig af et kæledyr lærer dit barn om ansvar. Det overordnede ansvar for kæledyret er dog dit. Du kan ikke regne med, at dit barn selv kan sørge for et kæledyr,...
CE-mærket
Se efter CE-mærket når du køber legetøj
Legetøj skal være CE-mærket. Det er en sikkerhed for at legetøjet opfylder en række krav til sundhed, sikkerhed og miljø. CE-mærket er fælles for Europa og det er Forbrugerstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen, der holder øje med at reglerne for CE-mærkning overholdes. Der foretages løbende stikprøvekontroller for at kontrollere at det legetøj, vi kan købe til vores børn, er i orden.
Du skal også være opmærksom på...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar til min ældste søn og hans spørgsmål om ’bierne og blomsterne’. Vi har læst et par bøger sammen, han grinede rigtig meget … men fik stillet sin nysgerrighed!
Det var en rigtig god idé at læse bøger sammen, for du har jo fuldstændig ret: Det kan være grænseoverskridende for både barn og voksen af snakke om den slags sammen, mens en bog oplyser nøgternt og godt. Intimsfæren bevares intakt, genialt!