Brev:
Mad 9 ½ måned
Hej Helen
Jeg har en dejlig søn på 9½ måned som trives godt. Han er en (for det meste) glad og smilende dreng, som kravler derud og som har travlt med at rejse sig op ad alting. Han vejer ca. 8,2 kg og hører derfor ikke til i den tunge vægtklasse. Jeg ammer stadig formiddag, eftermiddag, inden sengetid og 1-2 gange om natten, hvilket blandt andet er det jeg har brug for lidt råd omkring.
Forhistorien med hans spisning er, at han blev fuldt ammet indtil han var ca. 7½ måned - inden da ville han ikke spise hverken grød eller mos. Da han var ca. 8 måneder blev amningen skåret kraftigt ned til som før beskrevet, og han spiser nu havregrød til morgenmad, rugbrødshapser suppleret med lidt grød til frokost, grød om eftermiddagen og hvad vi spiser til aftensmad.
Problemet er nu, at jeg ikke synes han spiser særlig meget. Til morgenmad bliver det i gennemsnit til ca. 15 skefulde havregrød, og til frokost en 5-10 bidder rugbrød og måske 5-10 skefulde grød. Jeg er dog meget i tvivl om, hvor meget der reelt ryger ned af rugbrødet, da han tager bidderne ud af munden, leger lidt med dem og derefter putter dem ind igen. Til aftensmad gentager det samme sig.
Han er meget interesseret i maden, bliver meget ivrig og vi kan næsten ikke få gjort det klart hurtigt nok. Men efter tre-fire bidder begynder han at skubbe maden ud med tungen og sidder så og leger med det. Han er endnu ikke så god til at tygge, hvilket betyder at hans aftensmad stadig bliver most meget groft. Her på det sidste har han overhovedet heller ikke villet spise kartofler, hvilket betyder at det er en kæmpe udfordring at finde på aftensmad vi alle kan spise - det er jo begrænset hvor meget ris og pasta man kan indtage ;-)..
Med hensyn til amning vil jeg meget gerne stoppe natamningen, hvilket vi også har forsøgt. Jeg har forsøgt at amme ham inden jeg gik i seng, men så er han vågnet ved 4 tiden, hvor han så har fået en tår, hvilket har medført at han næsten ikke spiser noget havregrød ved syv tiden. Hvis jeg ikke har ammet ham inden jeg gik i seng er han vågnet ved 2-3 ...
... tiden og har spist, og er så vågnet igen ved 6 tiden.
Der er ingen fast rytme i hans måde at vågne på om natten, det eneste jeg er sikker på at han virkelig er sulten, da hans mave rumler og han virkelig spiser igennem. Vi har også forsøgt at det er far der tager over natten med vand eller mælk, men dette har bare resulteret i timelange skrigeture om natten. Men nu har jeg snart brug for at sove en hel nat - foruden amning om natten vågner han nemlig op til flere gange hvor han skal have sut, vendes osv. Den manglende søvn er ved at sætte sine spor på mig i form af meget kort lunte og en følelse af at gå rundt i en osteklokke hele tiden.
Jeg har tænkt på måske at stoppe amningen helt, da jeg tænker at det måske kan være forvirrende for den lille gut med både amning og rigtig mad, og at der egentlig heller ikke er så meget plads til rigtig mad, når han stadig ammes de der 3-4 gange i løbet af dagen. Men hvordan kan jeg gøre dette?, og hvad skal jeg i stedet tilbyde for amningen?
Hele madsituationen har gennem flere måneder nu været grund til mange frustrationer og bekymringer, hvilket tærer på hyggen i det lille hjem. Der er endvidere bekymring for hans vægt, da jeg jo kan se at han er en bette en i forhold til hans alder (de andre børn i mødregruppen er ca. 11 kg alle sammen). Jeg finder dog trøst i, at jeg kan se at han udviklingsmæssigt er helt med og han er en glad dreng, samt at hverken jeg eller hans far hører til verdens største mennesker, så vi kan jo nok heller forvente at vores søn vil være en ordentlig basse :-).
Ja, mange spørgsmål i en måske noget forvirrende mail, men det er svært at koge det hele ned.
Et sidste spørgsmål handler om bad. Er det okay at bade ham hver dag? Som regel putter vi ikke nogen form for sæbe eller olie i vandet. Det er dog efterhånden blevet nødvendigt at bade ham hver dag, da hans mad som ofte ender i håret, bag ørerne og i hele ansigtet.
Håber min mailen er nogenlunde overskuelig og at du har nogle gode råd - vi har efterhånden godt brug for dem.
Kærlig hilsen
Guldklumpens mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Søvn
Børn sover ikke som os voksne, og søvnen og måden barnet sover på, ændrer sig lidt hele tiden. I nogle periode vil børn naturligt sove dårligere end i andre perioder - det sker især, når barnet udvikler sig rigtig meget både motorisk og mentalt, ligesom børn der starter i daginstitution, er syge eller måske får en ny lillebror eller lillesøster, naturligt også sover dårligt i disse perioder.
Jeg bliver tit spurgt: "Hvad gør jeg galt?" eller "Hvordan skal jeg præcist gøre for at...
Stå selv
Mange børn kan slet ikke vente på at komme op i lodret stilling og vil allerede i 5-6 mdr´s alderen gerne trække sig op ved mors eller fars hænder. Når det lykkes er det dejligt med en hoppetur på mors og fars ben.
Vær dog opmærksom på at barnet skal være noget ældre før det er stærkt nok til selv at kunne holde sig oprejst. Først omkring 10 mdr´s alderen rejser de fleste børn sig ved møbler og andre faste steder.
At barnet vil stå, betyder ikke at barnet er parat...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.