Annonce

Annonce

Brev:

Ammeproblemer og overgang til flaske 13 uger


29. september 2006

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Ammeproblemer og overgang til flaske 13 uger

Kære Helen

Ja, så er det tid til spørgsmål fra min side igen. Denne gang drejer det sig om spisning og nattesøvn.

Min datter Dagmar er blevet ammet fuldt ud til for ca. 1½ uge siden, hvor vi valgte at supplere med mme, og fra i tirsdags er vi gået over til at give alle hendes dag-måltider på flaske. Sagen er den, at amningen næsten er gået strygende indtil for omtrent fem uger siden, hvorefter det er blevet tiltagende vanskeligt. Hun har haft sværere og sværere ved at spise koncentreret igennem, og til sidst har vi måtte ligge ned i soveværelset hver eneste gang, for at hun fik noget indenbords.

Jeg har tidligere skrevet til dig, fordi min mælk "væltede ud", og jeg har på fornemmelsen, at hun i takt med, at hun er blevet mere bevidst (hun er super-meget "på"), nærmest har valgt bare at spise sig "ikke-sulten" frem for mæt! Så har hun til gengæld fundet sin tommelfinger, som det lader til, hun trøster sig med i stedet for...den sutter hun heftigt på og det startede nærmest samtidigt.

Under alle omstændigheder er amningen blevet til et kæmpe problem, og jeg har haft fornemmelsen af, at hun kun sjældent var ordentlig mæt. I kølvandet på dette har min produktion svinget meget, da hun også spiste meget uregelmæssigt, nogle gange 10 gange/døgn, andre gange 6-7 gange. Så jeg halter nærmest konstant 2 dage efter Dagmars appetit. Vi er derfor for en uges tid siden i samråd med egen sundhedsplejerske startet med at give ca. 80-100 ml. mme om aftenen, og derpå har jeg ammet hende liggende til hun faldt i søvn.

Det har hun godt kunne lide, og umiddelbart lader det til, hun spiser samme mængde fra brystet til trods for forretten! Fra i tirsdags er vi så gået over til, at jeg malker ud så meget, jeg kan, og hun får nu udelukkende flaske om dagen , enten min mælk, eller mme, (evt. hygge-bryst bagefter, når hun har lyst).

– situationen var op til tirsdag spidset fuldstændig til: Hun sjatspiste hele dagen igennem. Nok til nærmest lige at glemme, at hun var sulten, og hun har kun over de seneste fire uger taget 500 g. på – det skal dog her nævnes, at hun i en alder af 12 uger, forrige torsdag, vejede 6.700 g., så hun hører ikke til de mindste!

Med flasken er spisningen blevet mere regelmæssig og meget mere rolig. Hun tager mellem 100 og 130 ml. pr gang. og hun spiser ca. 4-5 gange i dagtimerne, evt. efterfulgt af bryst, hvis der er ro nok over hende til det, og så 3-4 gange om natten, som dog også er blevet problematiske.

Udover kvalerne i dagtimerne er der altså også kommet nattesøvns-problemer til. Dagmar var ellers for omtrent en måneds tid siden oppe på at sove ca. 6 timer i første stræk, og derefter 2-3 timer førend morgenamningen. Det var jo fantastisk fint.

Vi putter hende kl. 20.00, hvor hun ...


Annonce

... generelt sover uden den store ballade, men nu er vi oppe på at spise igen (bryst) kl. 22.30, kl. 01.00, kl. 3.30 og kl. 5.30. Det kan jeg godt holde til i en periode, men håber på det er en overgang, da vi jo begge to har brug for vores nattesøvn i en lidt mindre afbrudt udgave.

Mine spørgsmål går nu på:

1. Hvor meget mme må jeg give hende pr. dag, hvis jeg ønsker langsomt at optrappe hende, så hendes mave kan følge med? Vi har til nu givet 2 gange pr dag á ca. 100 ml. uden problemer. Er det nødvendigt at trappe op eller kan vi bare "køre på"? Hun får Nan 1.

2. Kan det passe, at hun er ved at være mere sulten end modermælk kan mætte hende (hun er tre måneder gammel i dag, men er født to uger over tid)?

3. Hun spiser jo nu meget hyppigt om natten igen, og sover oftest "lige under overfladen": Er det tegn på, at hun er mere sulten end hun spiser til? Jeg har jo på fornemmelsen, at hun af ovenstående eller uvisse årsager har "spist mere for at leve" end "levet for at spise"?

4. Tror du, vi skulle give hende flaske om natten, evt. med mme, i stedet for at jeg ammer hende – i givet fald vil min produktion vel gå helt i stå?

5. Jeg malker ud med en lejet maskine, og jeg kan omtrent få 100-120 ml. pr gang. Jeg har læst din artikel om udmalkning, men er lidt i tvivl mht. at blande det: Må jeg, hvis modermælken opbevares separat pr. udmalkning, blande to udmalkede portioner i en flaske, lige inden hun skal spise?

6. Tror du, der er håb for en at vende tilbage til mere rolig nattesøvn, når hun kommer igennem denne sultne periode?

7. Hun spiser fint og roligt om natten, bare hyppigt, kan hun have vendt rundt på sin døgnrytme, så hun i stedet fylder op om natten til om dagen – og i givet fald kan vi vende det på denne her måde?

8. Sidst men ikke mindst, hun er begyndt at sutte på tommelfinger i søvne også, kan de hyppige nattespisninger være et større sutte- end sultbehov? Og i givet fald skal vi lade hende sutte på tommelfinger eller forsøge med sut eller sutteklud – hun er bestemt ikke gode venner med sutten i disse tider!

Det blev til en lang historie og mange spørgsmål – jeg håber ikke, den er for rodet, men vi er ganske meget i tvivl om, hvordan vi skal forholde os til vores lille piges spisning. Jeg ville ønske, jeg kunne amme hende længere, men har måtte opgive efter meget kamp, da jeg ikke kan holde ud at have på fornemmelsen, hun ikke får nok – hver amning endte med mælk over det hele, en grædende Dagmar og en ulykkelig mor. Selv mødregruppe måtte jeg udvandre fra før tid hver gang, fordi vi skulle ligge ned i rolige omgivelser, hvis hun bare skulle få mere end en lille smule mælk.

Jeg håber, du kan komme med nogle gode råd – vi trænger lidt til dem :-)

Mange hilsener og god weekend,
Sofie

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?

Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.

Gråd i barnevogn - del 2

Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...

Læs hele brevet og Helens svar


4. april 2025 | Sovevaner | 2 mdr.

Gråd i barnevogn - 2 mdr.

Hej Helen Tak for dit svar til mit brev “Dårlig dagssøvn 2mdr”. Du har...

Læs hele brevet og Helens svar


1. april 2025 | Sovevaner | 2 mdr.

Dårlig dagssøvn 2mdr

Kære Helen Jeg har en datter på 11 uger, som har meget svært ved at sove....

Læs hele brevet og Helens svar


22. marts 2025 | Sovevaner | 2 mdr.

Natfest

Kære Helen. Uanset hvornår vi lægger vores søn, vågner han HVER nat mellem 3...

Læs hele brevet og Helens svar


8. marts 2025 | Sovevaner | 2 mdr.

Lang eftermiddagslur - kortere søvnstræk om natten

Hej Helen. Vores søn på 2 måneder sover i løbet af dagen lure på 1-2 timer,...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sundhedsplejerske

Alle sundhedsplejersker er uddannet sygeplejersker og har arbejdet på forskellige børneafdelinger i sygehusvæsnet samt i den kommunale pleje. Derudover har sundhedsplejersken taget en diplomuddannelse til sundhedsplejerske.

En sundhedsplejerske følger børnene fra de bliver født (nogle gange allerede i graviditeten) og indtil de går ud af folkeskolen.

Alle børnefamilier i Danmark får tilbudt at modtage besøg af sundhedsplejersken. Når et lille barn bliver født, så...

Læs mere i Babylex

Ufrivillig natlig vandladning

Når børn tisser i sengen om natten, så kalder man det ufrivillig natlig vandladning, sengevædning eller Enuresis. Og der kan være flere årsager til at børn tisser i sengen om natten.

1. Arvelighed. Hvis mor og/eller far har tisset i sengen om natten, så er sandsynligheden for at barnet kommer til det større.

2. Hormoner. Det antidiuretiske hormon (ADH) udskilles fra hjernen om natten og skal nedsætte urinproduktionen om natten. Men nogle børn er lidt længere tid...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Du har hjulpet mig med at få min datter til at sove i egen seng og sidenhen på eget værelse og det er bare gået SÅ fint! Jeg fulgte dine råd til punkt og prikke og det virkede fra første aften. Jeg er imponeret.

Tak fra Winnie, mor til pige på 8 måneder


Annonce