Svar: 9 måneder ammestop
Kære Victors mor
Det er rigtigt at det er min helt klare fornemmelse at en del børn selv siger amningen fra, når de er 9-10 mdr gamle. På det tidspunkt, vil det være naturligt at skære ammeintervallerne ned, så barnet går fra f.eks. 3, til 2 og så til 1 amning, hvilket ofte vil være godnatamningen.
Når børn er 9 mdr gamle kan de indtage en større mængde komælk og er i stand til at drikke af en kop og derfor er det naturligt at begynde at give dem noget andet mælk end modermælk.
I takt med at amningerne skrues ned, så nedsættes mælkemængden også hos mor. Nogle børn vælger helt at sige stop og andre kan så nøjes med en enkelt amning til de er 1 år eller mere. Nogle børn kan ikke finde ud af, hvorfor de nogle gange kan blive ammet og andre gange ikke - i et sådan tilfælde kan det være nødvendigt at stoppe amningen helt. Ellers opnår man alt for mange ulykkelige situationer. Hvis man modsat lader barnet komme til brystet hele tiden, så risikerer man at barnet tager alt for meget mælk hos mor og dermed ikke har plads i maven til den egentlige mad. I den alder er det vigtigt at barnet spiser en sufficient kost, her er mælk slet ikke næringsrig nok - heller ikke selvom det er modermælk.
Du skriver at Victor generelt ikke spiser så meget - og det hænger jo nok sammen med at han spiser hos dig om natten. Selvom du prøver at tage ham fra, så får han jo alligevel mælk hos dig og der kan sagtens ryge nogle hundrede milliliter ned. Det fylder alt sammen og rent ernæringsmæssigt har han faktisk ikke behov for amning om natten. Og det kan på sigt, godt være at gøre ham en bjørnetjeneste.
Han har behov for trygheden og for ham er det mest trygge i verden netop at blive ammet. Det var det første trygge han oplevede da han kom til verden - her fandt han roen, og sådan har det været lige siden - når han er ked af det, utryg, osv. så fandt han roen i din favn ved brystet.
Men selvom du kunne amme fra nu af og til han flytter hjemmefra:o), så er det vigtigt at han lærer at finde roen på en anden måde. Hvordan skal han ellers klare sig, når han bliver ked af det? Han har brug for sin mor og selvom det er dig, der har brysterne og styrer amningen, så er det stadig to forskellige ting. Han har derfor brug for sin mor og så en substitut for amningen, som han kan have hos sig, når han f.eks. skal passes og skal sove hos sin dagplejer. Altså noget som kan give ham tryghed og ro, når du ikke er der.
En substitut kunne f.eks. være en sutteklud, en bamse eller noget andet, som han puttes med og som er en del af putteritualet. En sang er faktisk ikke altid en god idé, et ...
... stille syyy, eller sååå og et par tunge beroligende hænder på hans krop kan hjælpe.
Det vil være en god idé at tilbyde Victor lidt om formiddagen. Det kunne f.eks. godt være lidt tykmælk med frugtmos. På den måde får han lidt mere mælk, når nu amningen skal væk. Det vil også være en rigtig god idé at du giver ham lidt om eftermiddagen. Når jeg ser på planen for dagen, så tænker jeg at der mangler noget grønt. Jeg tænker derfor at du måske kunne give ham lidt grøntsager af forskellig slags om eftermiddagen.
Hvis han så til aftensmaden ikke spiser så meget, så kan du jo stadig have god samvittighed for så har han jo fået noget, der var i orden.
Du skriver at du ikke kan klare at han græder, når amningen skal stoppe. Hvad handler det om? Generelt må man jo sige at det er rigtig vigtigt at du som mor er i stand til at rumme din drengs følelser - og det er alle følelser. At kunne rumme, betyder at du skal kunne holde ud at Victor er ked af det, frustreret, bange, vred - uden at ville ændre hans følelser. Hvis du ikke kan klare hans følelser, så vil han heller ikke selv kunne og det bliver derfor meget sværere for ham at håndtere. Det gælder ikke kun nu, det gælder også i tiden fremover, hvor I vil stå i situationer, hvor du skal kunne være der for Victor uanset, hvordan han så egentlig har det.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det betyder ikke at du skal overgive ham til far. Det kan nogle gange gøre det lettere for Victor, fordi brystet så ikke er i nærheden, men du må også gerne være der for ham. Trøste ham, fortælle ham at du godt forstår at han er ked af det, at du ikke forlader ham osv. Selvom han ikke er ældre, så må du gerne sætte ord på alt det du tænker og dermed også bare være der for ham. Du sender ham ikke ind på værelset for at han skal klare det selv - forstår du hvor jeg vil hen?
Det er godt at du har læst "Sov igennem uden gråd" og det er de rigtige ting du gør, men at vugge ham blidt, kærtegne, lirke brystet ud af munden osv. Ting tager tid og det kræver lidt tålmodighed. Men det er også vigtigt at du tager en beslutning - lige nu står du med det ene: "I dag er Victor endelig 9 måneder, så nu vil jeg gerne stoppe med amningen…" og det andet: "Jeg VIL VIL VIL ikke have, han skal græde.....Om jeg så skal amme ham til han flytter hjemmefra."
Så længe du ikke har taget en beslutning om at det er nu det stopper, så får du ikke ændret på tingene. Hvis du har brug for lidt mere tid inden du tager den beslutning, så er det okay, men beslutningen om at det stopper, bør du altså tage på et tidspunkt. Det er, efter min mening, det bedste for Victor.
Rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
Viden om børn:
RS virus
RS-virus eller respiratorisk syncytialvirus er i vintermånederne den hyppigste årsag til akut bronkitis hos små børn og RS-virus kan også udvikle sig til lungebetændelse.
RS-virus er meget smitsomt og det rammer typisk børn under to år og ofte er børnene under seks måneder. Det er især større søskende, som smitter de mindre søskende, som så kan blive rigtigt syge og kræve indlæggelse. RS-virus er dog sjældent livstruende og barnet kommer sig igen uden men.
De...
Navlestreng
Navlestrengen forbinder dit barn og dig til hinanden, så længe barnet ligger inde i livmoderen. Navlestrengen går fra babys navle til moderkagen, og det via navlestrengen at dit barn får alt det, som barnet har brug for, når det skal vokse og udvikle sig i livmoderen.
Lige efter fødslen vil navlestrengen stadig forbinde dig og dit barn, og navlestrengen fungerer fortsat lidt. Man kan se, at den pulserer, så barnet får den sidste ilt fra moderkagen.
Når moderkagen...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.