Svar: Mareridt og trods

---

Kære Anne

Det med at børn er bange for noget, som du beskriver det, er jo meget psykologisk og derfor ikke noget jeg ved voldsomt meget om. Men jeg vil gerne dele lidt af mine tanker med dig.

For det første er det nok vigtigt at prøve at skelne imellem det at være bange/frygte noget og det at være angst. Det kan have forskellige grader, alt efter om det er det ene eller andet. At frygte noget er egentligt også en form for angst, men når man er angst, så vil angsten ofte inkludere noget mere voldsomt følelsesmæssigt - f.eks. at barnet bliver ængstelig eller panisk.

Det er normalt at børn i forskellig aldre frygter eller er bange for forskellige ting. Helt små børn (0-2 år) har det der hedder separationsangst i forskellige perioder. De er bange for fremmede og kan blive bange for meget høje lyde, eller for højder. De begynder at have lidt fare-fornemmelse.

Det er på samme måde normalt at børn på 2-3 år er bange for mørke og bliver bange for forskellige dyr. Det er således helt aldersmæssigt svarende at din datter netop med den alder hun har, bliver bange for f.eks. løver eller hunde.

Nogle gange ser man at forældres frygt for ting "smitter af" på børnene. Selv om man prøver ikke at vise sin angst, så kan det at man trækker barnet væk fra en hund, være nok til at fortælle barnet at hunde kan være farlige.

For nogle børn vil frygten eller angsten fylde så meget at de bliver bange selv for billeder i en bog. For andre børn, vil det være dyret + lydende i fjernsynet og for atter andre børn foregår det mere i fantasien.

Det er meget svært for mig at vurdere, hvad der er tale om hos jeres datter. For beskrivelsen af hende og hendes måde at reagere på med skrig og panik, lyder jo som angst. Men samtidig ...

---

---

... forvirrer det jo billedet at hun, som du selv skriver, har tid til at finde sine sovedyr, inden hun søger jer.

Jeg tror dog det er meget vigtigt ikke at ignorere hendes angst, men derimod forsøge at holde hende til virkeligheden. Det kan være at hjælpe hende med at kigge under sengen, så hun kan se at der ikke er nogen løver. Der er også nogen som har glæde af at kalde "løven" ved navn, for på den måde at menneskeliggøre den og dermed gøre det hele lidt mere personligt. Så man f.eks. slutter dagen med at sige godnat til "løven Hannibal" og så samtidig bruger lidt tid på at snakke med jeres datter om, hvad det er for en hun drømmer om - hvis hun kan.

Der er sket rigtig meget i jeres lille piges liv og umiddelbart tænker jeg at der naturligt er en sammenhæng imellem hendes mareridt og det faktum at i bor i et fremmed land og at hun hver dag skal være et sted, hvor hun ikke aner, hvad de siger og har svært ved at gøre sig forståeligt. Det må være rigtig svært og virkelig være en stressfaktor for hende.

---

---

---

Samtidig er hun også blevet storesøster og det at skulle klare det pres, der ligger i at være "stor" og klare "skole", samtidig med at skulle finde sig til rette med den nye rolle hjemme, hvor hun også skal være stor - kunne måske gøre at hun netop nu har behov for at være lidt lille og det behov får hun dækket, når hun kommer ind til jer.

Jeg kan godt forstå at I synes det er anstrengende at have hende liggende midt i dobbeltsengen, men i stedet synes jeg I skulle have en madras på gulvet. Så kan hun komme ind til jer og få den tryghed hun beder om. Det vil være en okay løsning for jer alle tænker jeg.

Håber at du kan bruge lidt af mine overvejelser videre. Rigtig meget held og lykke med begge piger:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---