Svar: 2 år og søvnproblemer
Kære Anja
Du fortæller at jeres datter tidligere har været god til at falde i søvn og også tidligere har sovet godt om natten. Da det således er noget nytilkommet at jeres lille pige pludselig har svært ved dette, tænker jeg må tillægges angst, utryghed, generel uro og således ikke hysteri. Spørgsmålet er bare, hvad det så skyldes.
Hvis alt hjemme er som det plejer, at I forældre har det godt sammen og opfører jer som I plejer at gøre, må I prøve at se på om noget er ændret hvor hun passes. Når børn pludselig ikke vil lægge sig til at sove og bliver meget tryghedssøgende, så kan det ofte være en god idé at se på, hvad ændringer børnene kan opleve i løbet af dagen.
Er der f.eks. sket et eller andet, som kunne gøre hende bange for at I ville blive væk, at hun selv måske kunne blive væk fra jer. Er der kommet nye pædagoger i institutionen, så den hun plejer at føle tryghed ved pludselig er forsvundet. Man kan jo godt forestille sig at hvis hun altid har vist at hun skulle gå til en bestemt person, når hun faldt, var ked af det eller ligende og denne person så rejste, så kunne det være svært for hende at vide til hvem hun så skulle gå.
Det kan også være ting, som foregår mellem de andre børn, er der nogen som driller hende, er hun glad og leger med de andre, vil hun gerne af sted? Børn på 2 år er jo ikke i stand til verbalt at kunne beskrive helt hvad der foregår i deres tanker, men det vil være en god idé at I medtænker om verden omkring hende på en eller anden måde er ændret, siden hun pludselig reagerer sådan.
Derudover kan I overveje om hun skal ligge i en juniorseng. Nogle børn bliver ulykkelige over at blive puttet bag tremmer, da de føler sig spærret inde og ikke kan komme ud. Hvorimod hvis man så lægger madrassen på gulvet, giver dem en juniorseng eller lignende og dermed giver dem mulighed for at kunne komme, når de ...
... har behov, så giver det dem tryghed nok til at kunne blive liggende.
Jeg er ikke tilhænger af at man sætter sig med ryggen til sit barn, eller at I på en eller anden måde sidder i lokalet uden at tage jer af hende, når hun græder. Det tror jeg slet ikke hun kan forstå. I nogle familier virker det I gør, men det lyder ikke som om det er sagen i forhold til jeres datter.
Jeg plejer at foreslå at man i stedet stiller sig og laver noget praktisk i nærheden. Det kan være på værelset eller i gangen lige uden for døren. Det kan være at lægge tøj sammen, eller at stryge alt vasketøjet. Det at være i nærheden og lave noget, giver lidt hjemlige lyde og jeres datter kan så ligge og kigge lidt, høre at I er der, og I kan være til stede uden at give hende 100 pct. opmærksomhed. Samtidig er I igang med noget og kan stille og roligt bare betrygge hende ved et: "Jeg er lige her, nat nat".
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Som alternativ til at ligge i dobbeltsengen, kan I have en madras på gulvet. På den måde giver I hende lov til at hun kommer i soveværelset, hvor hun kan få tryghed og nærhed og således ikke føler sig alene, men hvor hun samtidig lærer at sove selv.
Min tanke er således at jeres datter ikke umiddelbart prøver jer af og at I må forsøge at finde ud af, hvorfor hun pludselig reagerer så voldsomt. Hvis I finder grunden til det, så kan det nogle gange være lettere at finde en løsning og nogle gange vil det så løse sig af sig selv.
Dernæst må I prøve at gøre hende tryg og det kan I prøve ved at forsøge at få hende ud fra tremmerne, så hun ikke føler sig låst fast, men lærer at hun kan komme, når der er behov. Og så må I prøve at give hende roen ved at være til stede, men hvor I samtidig laver noget andet, så I ikke "bare sidder" uden at "ville tage jer af" hende. Og tilsidst kan madrassen på soveværelsesgulvet være en mulighed.
Rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Frysning af babymad
Du kan fryse grøntsagsmos, frugt- og bærmos ned i mindre portioner. Rens grøntsager og frugter grundigt, kog sammen med lidt vand i en tykbundet gryde, blend med kogevandet og frys ned.
Mosen bør kommes i små bægre, der er beregnet til frysning af babymad og som er fri for skadelige stoffer.
Når grøntsags- eller frugtmosen skal bruges, bør den optøs direkte i gryden. Derved bevares vitaminer og mineraler bedst.
Grøntsagsmos kan du med fordel fryse...
Jern - jerntilskud præmatur
Børn, der er født for tidligt, har behov for jerntilskud, da de har mindre depot af jern ved fødslen og større væksthastighed. Jern tilskuddet startes 6 uger efter fødslen:
Fødselsvægt < 1500 gram: Ca 8 mg jern dagligt i 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: ca 8 mg jern dagligt til 6 måneder
Børn, som får mere end halvdelen af deres ernæring som modermælkserstatning, skal have ½ dosis jern, dvs. ca. 4 mg hver dag eller 8 mg hver anden dag.
Det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.