Svar: 2 år og søvnproblemer

---

Kære Anja

Du fortæller at jeres datter tidligere har været god til at falde i søvn og også tidligere har sovet godt om natten. Da det således er noget nytilkommet at jeres lille pige pludselig har svært ved dette, tænker jeg må tillægges angst, utryghed, generel uro og således ikke hysteri. Spørgsmålet er bare, hvad det så skyldes.

Hvis alt hjemme er som det plejer, at I forældre har det godt sammen og opfører jer som I plejer at gøre, må I prøve at se på om noget er ændret hvor hun passes. Når børn pludselig ikke vil lægge sig til at sove og bliver meget tryghedssøgende, så kan det ofte være en god idé at se på, hvad ændringer børnene kan opleve i løbet af dagen.

Er der f.eks. sket et eller andet, som kunne gøre hende bange for at I ville blive væk, at hun selv måske kunne blive væk fra jer. Er der kommet nye pædagoger i institutionen, så den hun plejer at føle tryghed ved pludselig er forsvundet. Man kan jo godt forestille sig at hvis hun altid har vist at hun skulle gå til en bestemt person, når hun faldt, var ked af det eller ligende og denne person så rejste, så kunne det være svært for hende at vide til hvem hun så skulle gå.

Det kan også være ting, som foregår mellem de andre børn, er der nogen som driller hende, er hun glad og leger med de andre, vil hun gerne af sted? Børn på 2 år er jo ikke i stand til verbalt at kunne beskrive helt hvad der foregår i deres tanker, men det vil være en god idé at I medtænker om verden omkring hende på en eller anden måde er ændret, siden hun pludselig reagerer sådan.

Derudover kan I overveje om hun skal ligge i en juniorseng. Nogle børn bliver ulykkelige over at blive puttet bag tremmer, da de føler sig spærret inde og ikke kan komme ud. Hvorimod hvis man så lægger madrassen på gulvet, giver dem en juniorseng eller lignende og dermed giver dem mulighed for at kunne komme, når de ...

---

---

... har behov, så giver det dem tryghed nok til at kunne blive liggende.

Jeg er ikke tilhænger af at man sætter sig med ryggen til sit barn, eller at I på en eller anden måde sidder i lokalet uden at tage jer af hende, når hun græder. Det tror jeg slet ikke hun kan forstå. I nogle familier virker det I gør, men det lyder ikke som om det er sagen i forhold til jeres datter.

Jeg plejer at foreslå at man i stedet stiller sig og laver noget praktisk i nærheden. Det kan være på værelset eller i gangen lige uden for døren. Det kan være at lægge tøj sammen, eller at stryge alt vasketøjet. Det at være i nærheden og lave noget, giver lidt hjemlige lyde og jeres datter kan så ligge og kigge lidt, høre at I er der, og I kan være til stede uden at give hende 100 pct. opmærksomhed. Samtidig er I igang med noget og kan stille og roligt bare betrygge hende ved et: "Jeg er lige her, nat nat".

---

---

---

Som alternativ til at ligge i dobbeltsengen, kan I have en madras på gulvet. På den måde giver I hende lov til at hun kommer i soveværelset, hvor hun kan få tryghed og nærhed og således ikke føler sig alene, men hvor hun samtidig lærer at sove selv.

Min tanke er således at jeres datter ikke umiddelbart prøver jer af og at I må forsøge at finde ud af, hvorfor hun pludselig reagerer så voldsomt. Hvis I finder grunden til det, så kan det nogle gange være lettere at finde en løsning og nogle gange vil det så løse sig af sig selv.

Dernæst må I prøve at gøre hende tryg og det kan I prøve ved at forsøge at få hende ud fra tremmerne, så hun ikke føler sig låst fast, men lærer at hun kan komme, når der er behov. Og så må I prøve at give hende roen ved at være til stede, men hvor I samtidig laver noget andet, så I ikke "bare sidder" uden at "ville tage jer af" hende. Og tilsidst kan madrassen på soveværelsesgulvet være en mulighed.

Rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---