Brev:
8 mdr og flytning
Kære Helen
Endnu engang tak for et godt fagligt og brugbart svar ang. vores natteroderi. Det var en stor støtte at læse, at vi var på rette vej. Midt i trætheden kan vi let miste overblikket og troen på os selv.
Du spurgte ind til mine smerter ved amning. Det tog desværre de første 4 mdr! Jeg fik disse "anfald" ca. ½ time efter en amning, som varede i timer. De kom ikke efter hver amning. Oven i dette fik jeg en omgang brystbetændelse og vores søn havde/har en rigtig dårlig sutteteknik. Smerterne forsvandt heldigvis lige pludselig. Jeg satte mig hele tiden små mål - at jeg skulle holde ud til han blev 1 mdr, 2 mdr, 3mdr, 4 mdr og lige pludselig gik det uden smerter.
Om 3 uger flytter vi tilbage til dejlige Danmark :o) I denne forbindelse vil vi gerne høre dine tanker omkring vores søn, som på daværende tidspunkt vil være 8½ mdr. Hvordan takler vi bedst denne store forandring for ham? Tro mig der er virkelig en verden til forskel...
Min mand har taget 2 ugers ferie efter hjemkomsten, så vi begge er hjemme ved ham i starten. ...
... Men vi har også købt et hus, som skal sættes i stand og der vil nok komme en del besøgende og hilse på... Især de første dage med selve flytningen af møbler m.m. vil være ret kaotisk. De ting han kender herfra, vil først ankomme efter en uges tid. Vi vil selvfølgelig tage en del med på flyveren hjem, så der er noget han genkender f.eks. det tæppe han leger på, ting som hænger ved hans seng, legetøj m.m.
Vores søn er jo MEGET nysgerrig og indoptager alt. Han er ikke god til at lukke af og finde ro og bliver let overstimuleret, da han gerne vil det hele.
Et tillægsspørgsmål i denne forbindelse er, om vi skal flytte ham direkte på eget værelse eller om vi skal lade ham sove i sin egen seng i vores soveværelse, som han har gjort indtil nu? Vi er meget i tvivl om, hvad der er mest trygt for ham. Han skal på sigt på eget værelse, men hjemflytningen falder også sammen med en alder, hvor seperationsfasen måske er der.
Det vigtigste i alt det her er at han er tryg!
Vi glæder os til at høre fra dig.
Mange hilsner
fra familien i Moskva
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
9. april 2025 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen. Tak for et godt forum med mange gode input. Vi har en datter,...
9. april 2025 | Sovevaner | 8 mdr.
Opvågninger om natten - 8.5 måned
Kære Helen. Vores datter er 8.5 måned og er i 5 måneders tid vågnet hver...
23. marts 2025 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores dreng, som nu er blevet 10 måneder, er startet i dagpleje....
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
Viden om børn:
Fedtcreme - fedtprocent
Der findes rigtig mange forskellige cremer på markedet, og til behandling af børneeksem er det en god idé at vælge fedtcreme. Jo højere fedtprocent cremen har, jo mere fedtet og klistret vil den ofte være - og dermed også for mange mere ubehagelig. Derfor er det en god idé at vælge så fed en creme som muligt, som samtidig virker behagelig - og til behandling af børneeksem i ansigtet er det ofte en god idé at vælge en creme med en fedtprocent omkring 30-40%. Det er ofte også en god idé at...
Røgede fisk og børn
Grillede og røgede fisk kan have et højt indhold af PAH (tjærestoffer), som kan være kræftfremkaldende. Derfor bør man ikke spise store mængder røget og grillet fisk, men det kan indgå som en del af en varieret kost.
Til børn er det en god idé at følge disse råd:
- Anvend så vidt muligt koldrøgning, fremfor varmt røgede fisk.
- Undgå røgeksponering af spiselige flader. På grillen bør fisken pakkes ind i folie.
- Vær opmærksom på at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.