Svar: Hormonspray for nedløbseffekt mm.
Kære Louise
Tillykke med den lille dreng:o)
Man kan godt få en spray. Det hedder Syntocinonspray og man tager et pust i hvert næsebor lige inden man lægger til. Det er normalt ikke noget man anbefaler at bruge gennem længere tid, men det kan være en idé i en overgang. Medicinen hjælper på nedløbsrefleksen og at mælken løber hurtigere. Det er på recept.
Alternativet er tabletter Pimperan, som man også kan bruge for at øge mælkemængden. Her tager man 10mg x 3 i 7 dage. Det er også på recept og tages ikke i mere end 7 dage.
Men faktisk tror jeg ikke du skal tænke i medicinske baner. Du skriver at du ammer fra en side, skifter og lægger til samme side igen. Jeg synes du skulle prøve at lægge til modsatte side, når du lægger til anden gang. Jeg ved godt at du tænker at din lille dreng skal die længe fra den ene side, for at få den "fede" mælk med ud og det er også rigtigt, men nogle børn spiser hurtigere end andre og de kliklyde han laver behøver ikke nødvendigvis at skyldes det korte tungebånd. Måske laver han de lyde fordi mælken faktisk kommer hurtigt og han derfor skal synke meget. De lyder han laver behøver jo ikke at være luft han synker, måske er det mælk?
Kan du se om han har mælk i mundvigene og er der mælk, når du tager ham fra?
Jeg foreslår derfor at du lægger til den ene side, lader ham spise så længe han vil der, skifter ham og lægger til på den anden side. Nogle gange spiser han måske kun få minutter, andre gange længere tid - derfor er anden side et tilbud. Næste gang du ammer, så starter du der hvor du sluttede sidst, altså ...
... anden side, ammer her, skifter ham og tilbyder så modsatte bryst igen.
Ved at gøre sådan, så får du også stimuleret begge bryster ved hver amning og det giver mere mælk.
Om natten er det rigtig godt at ligge ned og amme. Du skal ikke holde dig vågen og du skal ikke tænke i ammestillinger og en masse stilleri. Hvis du kan ligge på siden og amme og sove videre eller blunde lidt, så er det bedst for jer begge. Det vil være godt at skifte mellem højre og venstre bryst også om natten, men her må han godt nøjes med et bryst af gangen og behøver ikke tilbud fra bryst nr. to.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Uroen i din drengs mave kan godt hænge sammen med hans måde at spise på. Men umiddelbart tænker jeg at det hjælper hvis du følger ovenstående princip. Ellers lyder det som de rigtige ting du gør, med lidt mavemassage mv.
Med hensyn til kort tungebånd, så gør man ikke noget ved dette med mindre det har betydning for din drengs sutteteknik, altså hvis han ikke kan finde ud af at spise korrekt ved brystet. I givet fald vil det jo vise sig på hans vægtøgning og det lyder ikke som om at det er et problem hos jer.
Sekretet i øjnene synes jeg du skal få podet hos lægen. Jeg foreslår at du bestiller en tid, hvor lægen kan pode, så man kan se om der er bakterier i det puds din lille dreng har siddende. Det kan godt være tegn på infektion og det lyder mere voldsomt end en tilstoppet tårekanal. En infektion skal naturligvis behandles og også med den alder han har, synes jeg det er vigtigt at tjekke ham ekstra.
Håber ovenstående hjælper dig lidt videre. Rigtig meget held og lykke med det hele:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
16. marts 2025 | Amning | 6 mdr.
Kære Helen, Først skal lyde et kæmpe TAK for dine råd og din vejledning ift....
24. februar 2025 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Min søn har nu faktisk hele sin levetid været vågen plus 10 gange...
29. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder - del 2
Hej Helen Mange tak for dit lange og uddybende svar til min udfordring...
28. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder
Kære Helen Jeg er mildest talt frustreret og ulykkelig over at føle mig...
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
Viden om børn:
Sundhedsplejerske
Alle sundhedsplejersker er uddannet sygeplejersker og har arbejdet på forskellige børneafdelinger i sygehusvæsnet samt i den kommunale pleje. Derudover har sundhedsplejersken taget en diplomuddannelse til sundhedsplejerske.
En sundhedsplejerske følger børnene fra de bliver født (nogle gange allerede i graviditeten) og indtil de går ud af folkeskolen.
Alle børnefamilier i Danmark får tilbudt at modtage besøg af sundhedsplejersken. Når et lille barn bliver født, så...
Indeklima
Et godt indeklima er vigtigt for vores helbred og for blandt andet at mindske risikoen for husstøvmideallergi. Miljøstyrelsen har følgende 5 råd til bedre indeklimavaner:
1. Luk luften ind. Sørg for gennemtræk 2x5 minutter hver dag. Luften indenfor kan være mere forurenet end luften udenfor, og der skal gennemtræk til, for at luften bliver skiftet ud. Vinduer på klem giver ikke samme effekt.
2. Gør hyppigt rent. Fjern støv en gang om ugen f.eks. ved støvsugning og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.