Svar: Ingen søvn uden gråd, 5 mdr.
Kære forældre
Det lyder rigtigt opslidende og jeg kan godt forstå at I er frustrerede. Det er jo jer alle som efterhånden har brug for sammenhængende søvn, ikke kun Christian men også jer, ellers er det svært at finde overskud.
Jeg er helt enig med jer i at det ikke er optimalt at lade ham græde sig i søvn. Jeg er ret sikker på at det virker. Det ved jeg, det fortæller forældrene; men jeg stiller spørgsmålstegn ved hvorfor det virker. Jeg mener nemlig at børnene holder op med at græde, fordi det ikke nytter noget - mor og far kommer jo ikke alligevel, og jeg synes ikke det er omsorg for så lille et barn.
Jeg tror på, at hvis man er der og reagerer på sit barns gråd, så vokser barnet op med en tillid til forældrene om, at vi lytter til dem og gerne vil hjælpe dem. Det er helt essentielt også for de større børns tillidsforhold til deres forældre, og det er efter min mening medvirkende til at de, også som større, kommer hjem og fortæller, hvis der er noget de er kede af.
Nå men det var lidt om det. Ellers så tænker jeg at jeres lille dreng jo tilsyneladende har haft svært ved at sove hele tiden. Han har altså en erfaring med sig om, at det er svært at overgive sig til søvnen og han har også en erfaring med om, at det er svært at holde sig sovende særligt længe. Med erfaring så mener jeg ikke at han er bevidst om det, men mere at hans krop husker at sådan skal det være.
Det er lidt ligesom folk der fortæller, at de har haft en periode hvor de har været meget stressede, det har medført at det var svært at sove og efterfølgende, hvor stressen er fjernet, så har de stadig svært ved at sove. Simpelhen fordi kroppen har en erfaring om at det er sådan den skal reagere, når den bliver lagt ned i sengen.
Det ...
... betyder for jer, at det tager lidt tid at få ændret på, men det kan godt lade sig gøre. Det handler om at give kroppen en ny erfaring, en ny måde at finde ro.
Nu kender jeg jo ikke jeres dreng og kan ikke se hvor opmærksom han er. Men mange af de børn som er meget på og gerne følger med i alting, de har brug for hjælp til at slappe af og komme ned i gear. De siger ikke selv fra, men her er det en forældreopgave at sige fra, så børnene ikke stimuleres for meget. I kan derfor overveje om I kan skærme jeres dreng mere eller på en anden måde i løbet af dagen.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Samtidig dog i en balance med at han også skal stimuleres for at få mental træthed og også meget gerne stimuleres motorisk for at få fysisk træthed. Nogle gange kan der ske det, at man faktisk kommer til at beskytte barnet for meget og har for meget ro på, netop for at skærme for indtryk. Jeg ved ikke hvilken rådgivning I har fået tidligere, men hvis I har været meget opmærksomme på at skærme jeres dreng, så kunne det være at han nu skal ud og netop gøres mere træt både fysisk og mentalt?
Derudover så vil det være en god idé, at I begyndte med noget skemad. Det tager tid at nå op på en mængde som kan mætte ham godt og der er umiddelbart ikke spor i vejen for at starte i en alder af 5 mdr. Min tanke er, at fastere føde netop ofte kan være med til at give så meget mæthed, at han kunne få følelsen "nu trænger jeg til at lægge mig og slå mave", som vi voksne kender. Man sover bedst på fuld og mæt mave og skemaden kunne være det som ville vende billedet hos jer, simpelthen fordi det ville give hans krop en ny erfaring.
Jeg håber ovenstående giver jer lidt idéer om hvad jeg tænker og at I kan bruge det videre frem. Rigtig meget held og lykke. Skriv endelig igen:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
22. april 2025 | Sovevaner | 14 mdr.
Nu 14 måneder og i seng på anden måde - del III
Hej Helen, Det er ikke lykkedes for os.. i to aftener fald han i søvn...
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
Viden om børn:
Passiv rygning og børn
Små børn er særligt sårbare overfor passiv rygning, da deres organer endnu ikke er færdigudviklede.
Vi ved i dag at børn, som udsættes for passiv rygning, bliver oftere syge, og ofte også rammes hårdere af sygdomme. Børn, som udsættes for passiv rygning, har langt større risiko for at udvikle astmatisk bronkitis, astma, lungebetændelse og mellemørebetændelse.
Undersøgelser viser også at børn, som udsættes for passiv rygning i fostertilstanden og efter fødslen, vil...
Røgede fisk og børn
Grillede og røgede fisk kan have et højt indhold af PAH (tjærestoffer), som kan være kræftfremkaldende. Derfor bør man ikke spise store mængder røget og grillet fisk, men det kan indgå som en del af en varieret kost.
Til børn er det en god idé at følge disse råd:
- Anvend så vidt muligt koldrøgning, fremfor varmt røgede fisk.
- Undgå røgeksponering af spiselige flader. På grillen bør fisken pakkes ind i folie.
- Vær opmærksom på at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Igen må jeg ty til dig som fantastisk hjælper og rådgiver.
Min skønne søn på 11 måneder skal starte i dagpleje i morgen og jeg er virkelig i krig med mine følelser.
Øv altså. Helen, jeg har virkelig brug for et ærligt råd og jeg har brug for at få sat sindet lidt på lavt blus.
Mange kærlige hilsner
Mor til dreng på 11 måneder