Annonce

Annonce

Brev:

Meget afbrudt søvn 8 mdr.


2. juli 2006

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Meget afbrudt søvn 8 mdr.

Jeg har læst nogle af dine andre gode svar, men vil som mange andre gerne have et svar, der passer specifikt på min situation. Jeg er nemlig alene med min datter og det er hårdt, når hun vågner hyppigt om natten! Det har stået på en måneds tid, hun vågner meget hyppigt. Før tog hun 3-4 t. i træk mindst én gang. Jeg er ganske træt om dagen og er desværre derfor også mindre ’på’.

Min datter, Anna på 8 mdr. begynder som regel allerede at være træt ved 18-tiden, sover typisk kl. 19 og vågner igen kl. 20, 21, 22-23, 1, 3, 5, 6 eller nogle gange hver time! Jeg begyndte i sidste uge at bruge Pantleys ”Sov igennem uden gråd” og det er for tidligt at sige, om det virker, men det tegner godt. Vi sover i samme rum, men Anna sover i egen seng.

Jeg tager hende som regel op i min seng ud på natten/morgenen, når jeg må have mere ro… Det passer mig dog fint, hun sover i egen seng, for jeg kan godt have brug for at være lidt ’alene’. Jeg har kort overvejet at prøve at sove i et andet rum, men soveværelset er det bedste rum at sove i af hensyn til støjniveau… Der er pænt mørkt i soveværelset og det er ikke så slemt med lydene fra børn, som leger i baggården, men så er vinduet også lukket - trods varmen udenfor.

Jeg har lavet en rutine med ting, hun godt kan lide, men ”hittet” er stadig brystet og dét der får hende til at falde rigtig til ro. Rutine: amme kl. ca. 18 (hvis vi ikke starter med det bliver hun ’umulig’), læse to godnatbøger i min seng, lege/sige godnat til bamserne, lidt massage (har hun ikke altid ro til) og nattøj på, vælling (jeg ved, den er dum med tænderne…), slukke lyset, synge godnatsang og amme.

Jeg ammer hende, når hun vågner om natten og fjerner brystet før, hun falder helt i søvn. Jeg kan tage hende fra brystet tidligere og over i hendes egen seng nu end for en uge siden. Til aften lå hun roligt i egen seng og faldt i søvn der, mens jeg vuggede hende og sagde ”shh”.

Det går også lidt svært med at sove om dagen efterhånden. Det bliver til ca. 3/4-1 t. om formiddagen og 3/4-1½ t. om eftermiddagen (hvis jeg lægger mig med hende). Og det tager også om dagen min. ½ t. at falde i søvn.

Hvis jeg prøver at se tilbage på, hvad der skete for en måneds tid siden, så fik hun (flere) tænder (hun har fået 8 allerede); det har været rigtig varmt; hendes far og jeg er blevet uvenner og er uenige om hans samvær.

Anna ser sin far og er glad for ham, men han vil ikke hjælpe med søvnen.

Hun spiser heller ikke så meget længere og jeg tænker, hun kan være sulten om natten. Nogle gange kan jeg høre hendes mave knurre ved 2-3-tiden om natten.

Da hun var 6 ...


Annonce

... mdr. startede jeg med at give hende grød og frugtmos, senere også grøntsagsmos, meget modne bløde frugtstykker og tvebakker. Det begyndte at gå fint indtil for en måneds tid siden. Eks i dag har hun spist:

- et par made-ske-fulde sveskemos + næsten 1/1 moden nektarin uden skind til morgenmad (efter morgenluren). Nektarinen var klart det eneste interessante
- fem-seks ske-fulde blendet grøntsagslasagne + max. 1/4 nektarin til frokost
- 1/4 moden og blød avokado til aften
- 3/4 dl. vælling før natten

De sidste par dage har hun i stedet spist ca. ½- 1 dl. risgrød med mos til frokost og aften.
Ca. 2 – 2 1/2 dl. i alt de sidste døgn?

Jeg ønsker at amme ved siden af overgangskosten. Det har jeg selv lyst til og det anbefaler sundhedsstyrelsen også. Jeg venter som regel med at amme til min. ½ t. efter et måltid.

Anna drikker vand af en kop til måltiderne, men ikke de store mængder.

Jeg har overvejet at give hende sutteflaske med vand om natten, men hun kan ikke rigtig finde ud af at bruge sutteflaske med vand om dagen og jeg er jo også i tvivl om, hvorvidt hun er sulten…

Ifølge den lidt upræcise badevægt har Anna ikke rigtig taget på de sidste par mdr., men hun ser sund og rask ud. Der var lidt fedtdepoter at tage af.

Jeg har prøvet med nogle forskellige ”gulerødder”: ske, nektarin eller en kammerjunke i hendes egen hånd (men så bliver det ved det), snakke/synge lidt for at det ikke skal være så madfokuseret, høre radio, lege – ikke-lege ved bordet (synes hun skal have lov til at lege lidt, hvis vi sidder der ½ t.), leger ”flyver” med skeen, spise med af hendes skål, lade som om jeg er ligeglad med om hun spiser, give hende de sødere færdiglavede glas, udelukkende ting (jeg tror) hun godt kan lide, mm.

Når Anna er sammen med sin far, spiser hun heller ikke særligt meget. Sådan har det været hele tiden.

Jeg vil lige tilføje, at dejlige Anna er en meget glad, aktiv og nysgerrig pige. Hun er lige begyndt at krybe, så nu sker der virkelig noget og det synes hun er sjovt.

Mit hovedspørgsmål går som sagt på nætterne. Jeg ved, det er svært at vurdere, når du ikke har set hende, men kan/bør Anna være sulten? Har du nogle råd til, hvad jeg kan gøre?

Dernæst: Kan hun klare sig med det mad, hun får? Og har du nogle råd til at få hende til at spise noget mere overgangskost?

Min egen sundhedsplejerske er på ferie og kommer først om to uger, så jeg vil også lige høre, om jeg skal/kan prøve at give Anna lidt fastere kost nu hun er 8 mdr.?

Jeg ønsker som sagt stadig at amme ved siden af.

På forhånd mange tusinde tak!
Med venlig hilsen
Kristine

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Vil ikke skemaden

Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....

Læs hele brevet og Helens svar


21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger

Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...

Læs hele brevet og Helens svar


19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

Natamning - snart 8 mdr.

Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...

Læs hele brevet og Helens svar


18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Putning og for meget natamning

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?

Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Dagtilbud til børn

Vi har i Danmark kommunale dagtilbud til vores børn.

Dagtilbud omfatter:

- Vuggestuer og dagplejeordninger for ½-3 årige
børn

- Børnehaver for 2-6-årige

- Aldersintegrerede institutioner for flere aldersgrupper

- Fritidshjem

- Skolefritidsordninger (SFO) for børn i skolealderen.

Aldersopdelingen kan variere lidt fra kommune til kommune.

Hvis I ønsker at få jeres barn...

Læs mere i Babylex

Orlov

Som børnefamilie i Danmark, har I særlige rettigheder i forhold til at få orlov.

I har f.eks. begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.

Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg ved, at du ikke kan træffe beslutninger på vores vegne, men alligevel vil jeg meget gerne høre dine tanker ud fra din erfaring og viden om børn ...

Dine tanker har tidligere hjulpet os med en afklaring og en beslutning, som set i bakspejlet var den helt rigtige - for os alle tre.

Håber, du igen kan hjælpe os videre mod en beslutning.

Mange varme hilsner,
Hønemor


Annonce