Svar: Amning og ammestop dreng 20 mdr
Kære Villads´ mor
Først vil jeg gerne have lov til at kondolere, det gør mig ondt at du allerede har mistet din mor.
Detnæst vil jeg gerne sige tak for din meget flotte beskrivelse af, hvor svært ammestop kan være og hvor tæt det knytter mor og barn:o)
Som du skriver, er det en beslutning, som ligger hos dig og du kan ikke regne med at Villads ønsker det skal stoppe. Derfor er det meget vigtigt at du, når du tager den beslutning, også i dit hjerte mener at det er nu det slutter og at du så holder fast i den beslutning. Der er alt for mange grunde til at lægge ham til en ekstra gang, og det duer ikke mere. Når det er slut, så er det slut.
Det er bestemt ikke nemt, men det kan godt lade sig gøre. Og du skal vide at det ikke er ondt at stoppe amningen, men det er okay nu. I kan og vil stadig være tæt knyttet, den fysiske kontakt vil stadig være der og der vil være plads til masser af kærtegn, brystet er bare ikke længere måden man får trøst eller får slukket sin tørst.
Da Villads var helt lille var brystet og du et. Men nu er han så gammel at han godt ved at det er to forskellige ting. Brystet er en ting, mor er noget andet. Og det er mor han nu har brug for, at du er der for ham og det kan jeg høre at du er 100 pct. Super.
Så når du føler dig klar, så er amningen slut og det er både om dagen og om aftenen. Fuldstændig ligesom når du sidder med ham på skødet og kigger i en bog, bogen klappes sammen og du siger slut - der er ikke mere historie. Eller når du giver ham mad eller noget at drikke og der ikke er mere - slår ud med hænderne og forklarer ham at det er slut.
Gør det til en vane at bruge denne gestikuleren i hverdagen. Når noget stopper og der ikke er mere - slå ud med hænderne og sig slut, også ...
... når han beder om at få en kiks ekstra - nej, ikke flere kiks - slut. Eller hvad det nu kan være.
Dette slut overfører du til brystet. Når han beder om bryst, så er det slut og du slår ud med hænderne på samme måde.
Da I sover i samme seng, skal du naturligvis sove med en T-shirt på, som han ikke lige kan hive op. Der er jo ikke nogen grund til at ligge med "attributterne" fremme:o).
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Når han puttes og beder om mælk, så tilbyd ham et alternativ, som hedder en tår mælk af kop. Han må gerne få mælk, men ikke fra mor, fra køleskabet. Du kan evt. lune det lidt i begyndelsen, hvis han har det bedst med det. Denne vane kan du så stille og roligt ændre til en tår vand, lige nu handler det om at stoppe amningen, så et skridt af gangen.
Trinnene for dit ammestop lyder altså:
Først skal du lære din dreng betydningen af ordet slut, ved at bruge det i dagligdagen om andre ting, som er slut og som han ikke kan få mere af.
Så tage beslutningen om at nu er det slut. Du skal tage beslutningen og du skal ville det fuldt og helt.
Så holde fast i din beslutning. Det er ikke noget andre gør for dig og det er i princippet ikke noget du kan få hjælp til. Det er dig og kun dig der kæmper denne kamp.
Tro på det og tro på at det ikke ændrer ved jeres tilknytning til hinanden. I har hinanden altid og du vil stadig være mor, den bedste i verden også selvom du ikke ammer.
Tag en bluse på, så det bliver lettere for ham at undvære. Brug evt. en stramsiddende BH for at stoppe mælkeproduktionen.
Giv ham et alternativ til brystmælk, f.eks. en kop mælk, som du stille og roligt også vænner ham fra, men det er først om noget tid.
Krydser fingre for at det lykkes for dig denne gang. Sender dig et knus og troen på at det selvfølgelig går:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
Viden om børn:
Håndudmalkning
Hvis man har brug for at malke mælk ud til sit barn, så kan man gøre det med håndudmalkning. Når man bruger sine hænder, skal man være ekstra opmærksom på hygiejnen - men ellers er håndudmalkning normalt den mest skånsomme form for udmalkning af brystet.
- Begynd med at vaske dine hænder og klem en lille smule mælk ud af brystet, som kasseres.
- Malk ud i en ren skål, som mælken let kan sprøjtes ned i
- Læn dig forover, massér brystet blidt ned mod...
Øjenbetændelse
Øjenbetændelse kaldes også conjunctivitis. Det er betændelse i øjets bindehinde, som dækker indersiden af øjenlåget og det hvide af øjet.
Der er to former for øjenbetændelse - en mild og en svær.
Den milde øjenbetændelse opstår ofte hos forkølede børn. Øjet bliver let rødt, det løber i vand, og der kommer "gule klatter" i øjenkrogen, især efter søvn. Denne form for øjenbetændelse skyldes virus, som kun er lidt smitsom, og børn med denne form for øjenbetændelse må...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.