Svar: Spiseglæde og mad til snart 7 mdr. pige
Kære Marianne
Hvis din datter er glad for den neutrale risgrød, så kan du godt gå tilbage til den for en kortere periode. Risgrød har den fordel at den faktisk kan bruges som basis også for grøntsager, således at du ikke bruger frugtmos som topping, men i stedet bruger f.eks. gulerodsmos som f.eks. topping. Det lyder måske ikke så lækkert, men det kan være en måde at få barnet til at skifte fra grød til mos.
Når det er sagt, så synes jeg også at din datter trænger til nye smagsoplevelser og hun er så gammel nu, at hun skal have mad som smager af noget. Jeg vil i første omgang foreslå dig at du prøver at lave en basismos selv, som f.eks. kartoffelmos. Herpå putter du så noget af det mad, du kan købe på glas. Vælg de kød- og grøntsagsprodukter som er fra 6 mdr og se hvad hun siger til det.
Stille og roligt lader du din egen mad udgøre mere af hendes mad og får ændret på konsistensen, så det passer til din datters udvikling. I løbet af den næste månedstid, vil hun kunne spise mere og mere af din mad og du kan således begynde at give hende f.eks. pastaskruer, når hun er ca 8 mdr gammel og skal øve sig lidt i at tygge.
Havregrød om morgene kan være en god grød, da den er grovere i konsistensen og giver en anden mæthed. Øllebrød kan være godt til frokost, da det kan være en fin overngang til at skulle have rugbrødshapsere, når hun begynder at kunne tygge.
Mad der smager af noget er rigtig godt og du må ...
... derfor gerne krydre det lidt med f.eks. timian og oregano. En ret med pastaskruer, tomatsovs lidt krydderi og lidt ost kan være lige sagen, når hun bliver lidt ældre og er kommet igang med det med grovere kost.
Hvis din datter er meget interesseret i din tallerken så lade hende prøve at smage lidt af dit. Hun må spise rigtig mange ting med den alder hun har. Kød og fisk bør være lavet i ovnen eller være kogt - altså uden stegeskorpe, hun kan få sovs lavet med sødmælk eller fløde eller sovs lavet af grøntsager, grøntsagsmos kan laves af stort set alle slags grøntsager, prøv f.eks. at lave mos af gulerod, knoldselli, persillerod og pastinak. Husk altid fedtstof i hjemmelavet mad.
Der findes en amerikansk kogebogsforfatter, som hedder Annabel Karmel - hun skulle lave nogle fine retter til børn. Flere af hendes kogebøger skulle også være oversat til dansk.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Fortsæt med at give din datter mad, som hun kan sidde med i hånden, så hun selv deltager så meget som muligt. Prøv også at putte maden på en gaffel, som hun selv fører til munden, hvis det er mere interessant.
Tilsidst vil jeg lige sige at du skal være opmærksom på at ud ikke får skruet amning op, så hun får for meget mælk hos dig. Hun skal stadig have en del mælk, men det er jo svært at vurdere indtaget, når man ammer og måske får hun så meget at det tager pladsen og lysten til at spise?!
Håber ovenstående hjælper dig lidt videre. Fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Jordemoder
En jordemoder er uddannet til at hjælpe gravide, fødende og nye familier. Når du bliver gravid, så skal du i første omgang kontakte din læge. Lægen vil herefter automatisk sørge for at give besked til dit fødested, og dermed en jordemoder, som så vil indkalde dig til undersøgelse.
Som gravid er du, så vidt det er muligt, tilknyttet een jordemoder i hele graviditetsforløbet. Du (og din partner) vil blive kaldt til samtale og undersøgelser løbende gennem hele graviditeten, og I...
Bleudslæt
Bleudslæt ses som rødme på numsen. Det kan være små røde pletter, men det kan også være store røde skjolder på huden. Der kan gå hul og komme sår, hvis det er rigtig slemt.
Bleudslæt opstår ofte, hvis barnet har haft en ble på for længe, der har været for våd af tis eller afføring. Det er syren i urin og afføring, der så ødelægge barnets hud. Børn kan også blive røde i numsen i forbindelse med diarré, hvor man måske ikke når at opdage at barnet har noget i bleen og derfor ikke...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.