Brev:
Skole parathed
Hej Helen.
Jeg har en pige der skal starte i skole i år. Hun er født i slutningen af september 2019 i uge 36 og har altid været et følsomt barn, med behov for god/kendt struktur, god søvn samt at have omsorgsfulde voksne omkring sig. Hvis disse betingelser ikke er opfyldt, fornemmer jeg at hendes nervesystem belastes. Det viser sig som regel i at hun går ind i sig selv og ikke ønsker at tale eller også i udbrud med vrede/ked af det hed, hvor hun har svært ved at komme ud på den anden side igen.
Hun er et barn der i løbet af hendes børnehave tid, ikke har fundet “bedste veninden”. Hun har knyttet sig meget til de voksne på stuen, men har også leget godt med de børn der har været på stuen. Men hun har igen nævnt, aldrig haft den her tætte veninde, som jeg har oplevet at mine andre børn har haft. Og jeg sidder med en følelse i maven om at hun sommetider er ensom. For pigerne omkring hende er meget etablerede i deres relationer og åbner ikke op for hende.
Hun er desuden et genert barn og hun er hvad jeg vil betegne som introvert. Hun har ikke modet til at tale/interagere med nye børn som hun ikke kender og hun inviterer heller ikke selv til leg, ved de første møder med nye børn. Hun har brug for at lukke et menneske ind af gangen, for at opleve tryghed og derefter tage flere ind.
Rent kognitivt er hun godt ...
... med og er interesseret i både tal/bogstaver og har et stort ordforråd på både dansk og engelsk. Men hun har desværre også et stort behov for at være perfekt, så hun tør ikke altid at tegne i “offentligtheden” i frygt for at hun tegner udenfor stregerne.
Vi har talt med hende om at det er vigtigt at man selv henvender sig til børn og at man skal turde fortælle hvad man hedder, når folk henvender sig. Og jeg ved at hun gør hvad hun kan, men det er svært.
Så jeg er meget bekymret for om hun/hendes nervesystem er klart til de krav som der bliver stillet socialt og følelsesmæssigt fra skolens side. Børnehaven fortæller at de ser hendes udfordringer som en del af hendes personlighed og de synes at det er synd at skole udsætte hende. Men det er også synd at placere hende i en skoleklasse, hvis hun ikke kan få den rette hjælp til at komme ud og etablere relationer. For jeg er af den optik, at man ikke kan lære, hvis ikke man trives.
Hvad vil du anbefale os at gøre?
Skal vi udsætte hende, gå i dialog med hendes kommende klasselærer allerede nu eller kan vi gøre andet.
Min mavefornemmelse fortæller mig at hun er rigtig sej og holder på sig selv når hun er ude, og reagerer hjemme. Og hvis hun fik den rette hjælp til at få et stærkt og trygt venskab, så ville meget blive lettere for hende.
Kærlig hilsen
Mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
30. september 2024 | Renlighed | 5 år
Kære Helen. Vores dreng F. er lige fyldt 5 år. Han smed bleen for ca. 2 år...
8. august 2024 | Opdragelse | 5 år, 7 mdr.
Hej Helen! Det er noget tid siden jeg har skrevet, men vi har en problematik...
22. juni 2024 | Sovevaner | 5 år, 7 mdr.
Pige på 5.5 år kan ikke falde i søvn
Kære Helen. Jeg er far til en pige på 5.5 år, som har meget svært ved at...
22. maj 2024 | Opdragelse | 5 år
Familie logistikken hænger ikke sammen
Kære Helen, Jeg har to overordnede spørgsmål som jeg søger råd på....
Viden om børn:
Boel-prøve
Boel-prøven blev indført i Danmark tilbage i 1970´erne og var en fast del af sundhedsplejerskernes arbejde. Sådan er det ikke mere, - nogle kommuner laver stadig boel-prøver på børnene, andre kommuner har anskaffet dette. Denne ændring kom samtidig med at man begyndte at hørescreene alle børn ved fødslen.
Boel-prøven er en screeningsmetode, hvor man ser på hele barnet. Man ser på barnets evne til at have kontakt, til at styre sin motorik, til at vælge fokus og man observerer...
Orlov
Som børnefamilie i Danmark, har I særlige rettigheder i forhold til at få orlov.
I har f.eks. begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.
Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.