Svar: Hører ikke efter og sut

---

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Jeg kan godt forstå, at I bliver både bekymrede og frustrerede, når jeres datter løber sin vej, når I f.eks. handler eller er andre steder. Når hun løber direkte ud af butikken, imens du er ved at betale, så har du jo ingen mulighed for at kunne løbe efter hende, og det kan jo potentielt blive en farlig situation, hvis der f.eks. er biler på vejen, eller hvis hun ikke kan finde tilbage. Derfor er vi naturligvis nødt til at finde en løsning på det:)

Det er dog vigtigt, at I ved, at børn på 3 år naturligt handler de meget impulsivt, også selvom de har fået at vide mange gange, at de f.eks. ikke må løbe deres vej. Når man er 3 år gammel, så er man meget lyststyret og har ikke evnen til at stoppe sig selv. Så selvom hun sandsynligvis godt ved, at hun ikke må løbe væk, så kan hun i den pågældende situation ikke lade være. Verden er så spændende, og hun må bare undersøge, hvad der sker. Måske har hun fået øje på et andet barn, som hun må følge for at se, hvad de skal, måske løber hun bare, fordi hun kan, og det skal prøve af. Hun kan simpelthen ikke tænke fornuftigt eller overveje, hvad konsenvenserne er, det er hun stadig for lille til at kunne, hendes hjerne kan det ikke endnu.

Jeg vil anbefale jer, at I laver nogle klare og enkle regler, når I er nogen steder. Det kan være, før I går ind i butikken, så siger I f.eks.: "Når vi handler, holder du mor eller far i hånden (eller holder du fast i indkøbsvognen her). Hvis du slipper, så stopper vi og går ud igen". Gentag det hver gang, så hun direkte hører, at det er sådan, det foregår, og så det bliver en rutine for hende og jer. I kan evt. købe en strop, som I kan sætte i indkøbsvognen, som hun kan holde i, det bliver meget konkret.

Det er også en rigtig god idé, hvis I kan formulere jer sådan, at I fortæller hende, hvad hun skal gøre i stedet for, hvad hun ikke skal gøre. Altså i stedet for at sige "du må ikke løbe væk", så sig f.eks. "du skal holde mig i hånden", "du skal blive tæt på os" eller lignende. Det er lettere at følge jer, hvis hun får at vide, hvad hun skal gøre.

Inddrag hende i de ting, som I skal. Når I handler, vil det være super godt, hvis hun er jeres indkøbsassistent og en vigtig hjælper. Jo mere hun kan deltage, jo bedre. Hvis hun har en aktiv rolle, så vil hun koncentrere sig om dette, og det vil nedsætte behovet for at løbe væk. Samtidigt har 3 årige behov for at røre ved ting, bevæge sig og bruge deres krop, så at lade hende finde varer på hylderne og komme dem i vognen eller indkøbskurven vil være godt. Det kan f.eks. være at bede hende om at "finde mælken", "tage posen med kartofler", "vælge æbler, I skal bruge 4" osv. Hvis hun er med til at finde varer, så vil hun naturligt skulle slippe jer eller indkøbsvognen, men forhåbentlig vil det, at hun koncentrerer sig om at finde de pågældende varer, være med til at gøre, at hun ikke løber væk.

Når varerne skal pakkes sammen, er det også en god ide at bede hende hjælpe. Her kan I f.eks. spørge "vil du lægge varerne i posen sammen med mig?", "kan du finde alle de firkantede varer", "de her ting er dine, dem kan du styre" eller lignende. Og så vil det være en rigtig god idé bede hende om at holde øje med varerne, mens mor betaler. Her kan I f.eks. sige "kan du holde øje med ...

---

---

... varerne, så de ikke falder ned af bordet, mens jeg betaler?". Så får hun naturligt en vigtig rolle i situationen, selvom mor kikker væk et øjeblik, og hendes behov for at løbe væk bliver mindre.

Med hensyn til sut, så lyder det som om, at I her allerede har nogle gode vaner. Hun får som udgangspunkt kun sutten, når hun skal sove til middag og om aftenen, og hun har en bamse, som hun er meget knyttet til. Det er super godt. Det giver dog god mening, at hun bliver ked af det og frustreret, når hun er træt eller overvældet og ikke får sin sut. Den har jo været hendes tryghed hele livet. Det er sutten, som hun altid har brugt, når hun har følt sig træt eller presset, og hun ved, at den hjælper hende, det er hendes tryghedsstrategi - så derfor søger hun den.

Jeg tænker, at I skal se det som en proces, og at det er vigtigt at vænne hende fra sutten med små skridt. Sutten skal ikke fjernes fra den ene dag til den anden, den skal gradvist trappes ud.

Jeg vil forslå, at I lader hende få sutten, finde ro - og så skal hun aflevere den igen. Det giver hende mulighed for at bruge sutten en overgang, men samtidig øve at give slip, lidt efter lidt. Det vil samtidig gøre hende stolt af sig selv, når hun efter et par minutter faktisk oplever at være klar på at slippe sutten.

I skal f.eks. sige "du må gerne få sutten i 5 minutter, og så lægger vi den på plads". Det er generelt en god idé at give sutten en fast plads, hvor den bor, og hvor hun selv kan lægge den. Her kan hun også hente den, når hun skal sove, og når hun vågner, så lægges sutten der, hvor den så venter, til hun skal sove igen.

---

---

---

Der er også den mulighed, at I lader hende være med til at kassere sutterne en ad gangen. Sutter bliver naturligt gamle og mørnede, de skal smides ud, og nogle børn har rigtig stor glæde af at være med i den proces. I kan også binde de gamle mørnede sutter sammen med henblik på senere at aflevere dem på et suttetræ eller lignende. Det vigtigste er, at hun siger farvel til sutten en ad gangen.

I kan finde et hyggeligt tidspunkt og lade hende vælge "Er det den blå eller lilla sut, vi siger farvel til i dag?" og så smide den ud eller lægge den sammen med de andre aflagte sutter og sige "tak for hjælpen" til sutten. I kan markere det med et lille ritual, hvor I klapper eller laver en lille suttedans eller lignende. På et tidspunkt, vil der naturligt kun være to sutter tilbage og derefter én. Og når hun har sagt farvel til alle sutter, så kan I f.eks. besøge et suttetræ og hænge dem på suttetræet sammen.

I skal naturligvis ikke købe nye sutter mere, det er vigtigt, at sutterne gradvist naturligt vil forgå. I kan undervejs vise jeres datter "sutten er i stykker, den kan vi ikke bruge mere". Det kan også være, at hun selv kommer med en sut, fordi den er i stykker eller ikke længere føles rar i munden. For nogle børn er det lettere at slippe sutten, hvis de selv er med i processen og ikke af forældrene får at vide, at nu er det slut med sut.

Derudover er det en rigtig god idé at læse bøger om at skulle sige farvel til sutten. At læse om andre, som synes, det er lidt svært, kan være rigtig rart. Samtidig kan det styrke jeres datters fornemmelse af, at det nok er ved at være tiden nu :)

Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre:)

Rigtig god påske herfra :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---