Svar: Gråd i barnevogn - del 2

---

Kære K

Tak for dit brev, det er rigtig godt, at du skriver tilbage - jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig igen:)

Det lyder virkelig hårdt, og det er meget tydeligt, at du virkelig forsøger at gøre alt, hvad du kan, og giver masser af nærvær og omsorg. Der er dog naturligt grænser for, hvad du efterhånden kan holde til, og jeg kan godt forstå, at du synes det er svært og føler dig magtesløs - der er jo intet, du hellere vil, end at hjælpe din lille pige med at finde ro og sove godt.

Spørgsmålet er, hvorfor lillepigen reagerer så voldsomt og græder så meget, og jeg tænker, at der kan være lidt forskellige forklaringer. Det lyder både som om, at I er kommet ind i en lidt ond spiral, hvor din datter både er udmattet, fordi hun gennem flere uger ikke har sovet nok, og så lyder det også som om, at hun måske let bliver overstimuleret. Det betyder, at hun bliver ekstra følsom overfor indtryk, og det kan vise sig på forskellige måder - hun kan f.eks. få sværere ved at skifte fra vågen tilstand til at skulle sove, hun kan få svært ved at sortere i sanseindtryk, så selv blide kærtegn og berolignende nynnen kan være for meget, og hun kan få en øget tendens til at spænde i kroppen og afvise kontakt - måske oplever du, at hun nogle gange blive helt "flitsbue-agtig" i kroppen.

For de fleste børn vil nærhed, kærtegn, nynnen, beroligende ord osv. være det, som giver ro og hjælper barnet med at overgive sig til søvnen, men hvis din datter har et lidt overbelastet eller lidt følsomt nervesystem, så vil det ikke hjælpe hende, men kan derimod virke modsat. Sagt på en anden måde, så vil selv de mest kærlige og velkendte ting, som du helt naturligt gør, kunne virke som ekstra stimuli i stedet for beroligelse.

Derfor kan det være en god idé, at du forsøger med så lidt stimuli som muligt. Det betyder, at du kan forsøge ikke at nynne og ikke at gå rundt med hende eller lignende - bare lade hende være i din favn og mærke din rolige vejrtrækning.

Det betyder også, at det vil være rigtig godt, at du ikke skifter mellem f.eks. barnevogn, seng, favn, tilbage i barnevogn osv. For hver gang du forsøger noget nyt, hver gang du laver et skift, så sendes der nye stimuli til hendes nervesystem.

I stedet kan du sætte sig i en god stol, i sofaen eller i sengen, hvis du har støtte til din ryg og dine arme. Du kan lade lillepigen ligge op mod din brystkasse, så I er tætte sammen fysisk. Men uden at sige noget, uden at gå rundt med hende, uden at vugge hende osv. Blot være til stede.

Du kan også lade hende ligge tæt ved siden af dig i sengen, eller imens du sider i sofaen, så du stadig er støttet af puder osv. og selv sidder godt. Du kan holde en hånd roligt på hendes mave eller ryg - ikke stryge hende med dine hænder, ikke kærtegne hende, blot lade din hånd ligge på hende, så hun mærker dig og tyngden af din hånd. Undgå også at se hende direkte i øjnene, det er ikke øjenkontakt, hun mangler.

Hvis du kan klare det med din ryg, så kan du også vælge at tage hende i en bæresele. Hvis jeres datter sider i en bæresele, så vil hun føle sig omsluttet og tryg, fordi hun er tæt på dig, hun vil kunne høre dit hjerteslag og mærke din vejrtrækning - og du vil have armene fri til at lave noget praktisk. Du behøver ikke aktivt trøste, når hun sidder i en bæresele, du kan igen blot være til stede og lade kroppen gøre arbejdet.

Hvis det hjælper at gå lidt rundt med hende i bæreselen, så gør det, men undgå den konstante faste bevægelse. Undgå tv, snak i baggrunden osv. så der så vidt muligt ikke er for mange stimuli. Og igen - ingen nus, kærtegn, stryg med hånden osv. Bare lade hende være. Hvis hun falder i søvn, så kan du sætte dig ned med hende, så selen stadig støtter, og I kan begge få slappet lidt af.

Da du har rygproblemer er det naturligvis vigtigt at finde en bæresele, som har en god vægtfordeling, og som passer til dig. Sidder hun i en bæresele med ansigtet ind mod din krop, så vil hun naturligt også bedre kunne holde på sutten - og viser det sig, at hun ikke har behov for sutten, så er det naturligvis også helt okay. ...

---

---

... Sut er ikke noget, hun behøver få. Den skal kun ses som et hjælpemiddel.

Når dette er sagt, så vil jeg også lige nævne, at der er nogle ting, som tyder på, at din datter måske er det, man kalder for high-need baby. Det er ikke en diagnose, og der er ikke noget galt med hende, men det er en meget beskrivende betegnelse for babyer, som har et meget aktivt og intenst nervesystem. Man kalder også disse babyer for signalstærke børn.

Det der blandt andet kendetegner disse børn er, at de er meget intense i deres følelser. Når de græder, så græder de meget højt og længe. De er ikke bare pylrede, og almindelig trøst som sang, vugning og sut hjælper ofte ikke. På samme måde er de ofte meget glade, når de er glade, glæden kan næsten virke helt overvældende. Det er som om, at der ikke rigtigt ligger noget mellem at være helt ulykkelig og ekstremt glad.

Disse børn sover ofte også mindre end gennemsnittet, de har svært ved at overgive sig til søvnen, og når de endelig sover, så sover de ofte kortere tid ad gangen. De falder sjældent i søvn af sig selv, de har brug for hjælp til at finde ro - men de har også svært ved, hvis andre end mor vil putte. De sover bedst i mors favn, og de kan blive dybt ulykkelige, hvis andre forsøger at tage over.

De er følsomme overfor skift i hverdagen, og samtidig så trives de ikke ret godt med faste rammer - og det er en af årsagerne til, at det kan være rigtig svært at hjælpe dem. For ofte vil du som forælder opleve, at de rutiner, som I har haft, og som har fungeret i et par dage, de fungerer pludselig slet ikke, og du er nødt til at tænke på nye måder at hjælpe på. Ofte er du nødt til at vurdere og gøre det, som du fornemmer, vil virke bedst i den pågældende situation.

---

---

---

Når jeg læser beskrivelse af din lille pige, så kan jeg ikke lade være med at tænke på, om hun måske er det, man kalder high-need eller signalstærk. Der er mange tegn i den retning. Du gør alt det rigtige, men du ser bare ikke de resultater, som de andre i mødregruppen oplever - og det er ikke, fordi du gør noget forkert, det er blot, fordi din datter har et lidt mere følsomt og intenst nervesystem. At hun foretrækker mor er normalt - men det er vigtigt, at du også får pauser, så sørg for at bruge far og lad ham tage over en gang imellem, så du ikke brænder ud. Måske kan far tage hende i en bæresele og gå en tur med hende, hvor hun så får sovet, og du får lidt ro:)

Det kan måske hjælpe dig at læse om andre forældre, som oplever det samme. Og det kan måske også hjælpe dig at vide, at det går over - eller det bliver i hvert fald bedre. Lillepigens hjerne og nervesystem modnes hele tiden, og hun vil i løbet af de næste 1-2 måneder lære at fornemme træthed på en anden måde. Hun vil også begynde at forstå, hvordan du hjælper hende, vil kunne genkende og bruge rutiner bedre. Hendes motoriske færdigheder øges, så hun bedre kan bevæge sig, skifte stilling osv. Hun vil sandsynligvis blive mindre sårbar overfor støj, lyde, lys osv.

Der vil naturligt kunne være nogle personlighedstræk, som altid vil være der, men for de fleste forældre vil tiden arbejde lidt for dem:)

Og så med hensyn til søvnbehov, så ja - hvis baby f.eks. sover 10 timer om natten, så vil der naturligt være afbrydelser, hvor den lille får mælk. Rigtig mange børn har i 3 månedersalderen stadig brug for mælk hver 3-4 time. Nogle børn vil naturligt kunne sove et længere søvnstræk, men det er ikke alle.

Nogle forældre oplever, at modermælkserstatning mætter mere, hvorfor barnet vil sove længere på en flaske med erstatning, end hvis barnet bliver ammet. Hvis barnet er vant til at blive ammet og derfor har spist hyppigere, så oplever nogle forældre dog, at barnets ammemønster følger med flasken, og de oplever således ikke nødvendigvis en ændring, når barnet går fra bryst til flaske. Da jeg ved, at du både har ammet og givet flaske, og nu er overgået helt til flaske, så kan mønstret altså tegne sig lidt forskelligt, men ja, hun skal stadig have mælk i løbet af de 10 timers nattesøvn.

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---