Svar: Mor kan ikke putte - 10 mdr.

---

Kære A's mor

Tak for dit brev og velkommen til. Dejligt at høre, at du/I har fulgt med på sidelinjen og nu selv har fået lyst til at skrive til mig:)

Det lyder virkeligt hårdt og frustrerende, og jeg kan godt forstå, at du bliver ked af det. Det er svært ikke at føle sig afvist og også magtesløs, når du gør alt, hvad du kan for at hjælpe og alligevel ikke kan trøste lille A.

A går igennem separationsalderen nu. Denne fase ses og mærkes særligt i 8-10 måneders alderen, og A begynder nu at få en øget bevidsthed om, at han er adskilt fra sin mor. Motorisk øver han sig i adskillelse, han sidder ikke længere så meget på skødet, han begynder at kravle, øver sig i at rejse sig ved møblerne osv. og bevæger sig mere og mere ud i verden på egen hånd.

Samtidig med, at I har ramt denne alder, denne udviklingsfase, så er du startet på arbejde, og din kæreste har overtaget barslen. A oplever derfor, at du ikke er tilgængelig på samme måde som før, og det kan godt skabe en utryghed eller en ekstra stærkt trang til at holde fast i dig, når du endelig er der. Det er blandt andet derfor, at du oplever, at han nærmest virker limet til dig, når du kommer hjem. Det er hans måde at "tanke sit mor depot op", så han har noget at tære af, når I ikke er sammen.

Du spørger, om det kan have indflydelse på natten, at du lader ham hænge på dig om dagen - og ja, det kan det godt. Men ikke på en negativ måde. Hvis A føler, at han ikke har "fået nok mor" i løbet af dagen og aftenen, så kan det godt give ekstra uro om natten, og han kan godt føle, at han "mister" dig igen. Derfor er det vigtigt, at du giver ham den tryghed og nærhed, som han viser behov for dag og aften - for jo mere han er tanket op med sit morbehov, jo bedre vil han kunne give slip og sove roligt om natten.

At han ikke længere bliver ammet, kan naturligt også spille ind, og jeg tænker faktisk, at det måske har en noget større betydning, end du lige går og tror. Især hvis amning tidligere er blevet brugt meget til trøst, beroligelse og nærhed, så kan han naturlig godt savne brystet meget, og det kan godt skabe forvirring, at brystet ikke længere er der - f.eks. om natten, hvor han måske tidligere er hjulpet videre i søvnen med brystet og nu pludselig ikke længere får det.

Selvom han måske selv har sagt amningen fra, så er det ikke nødvendigvis tegn på, at han er følelsesmæssigt færdig med amningen. I amning ligger der også en masse regulering af følelser og en måde at finde ro på.

Du er for jeres dreng på mange måder den største følelsesmæssige trøst - og derfor også den største frustration, når det A søger ikke virker længere - f.eks. når du ikke længere ammer og ikke længere er fuldt tilgængelig i dagtimerne. Og det kan faktisk forstærke hans panik lidt, når du så er der. For når han "vågner" ulykkeligt og forvirret midt om natten, så føler han noget helt basalt, nemlig "når mor kommer, så bliver alt godt igen". Og du kommer jo - men du løser ikke problemet - du ammer ham f.eks. ikke, og så bryder hans forventning sammen. Han kan ikke ...

---

---

... forstå, hvorfor du ikke gør det samme som før.

Din kæreste derimod, har aldrig givet bryst, og A har derfor ikke samme forventning om en øjeblikkelig løsning her, og det er derfor lettere at falde til ro i din kærestes favn. Det kan naturligvis godt føles som en hård afvisning af dig, men det tror jeg faktisk ikke, at det er. Det kan godt være udtryk for en dyb tilknytning til dig, fordi A regner med dig og derfor også reagerer stærkest, når du ikke reagerer, som forventet. Og når det særligt sker om natten, så er det sandsynligvis, fordi A her ikke er rigtigt vågen. Han reagerer ud fra vaner og lyst og ud fra det, som plejer at være.

Det bedste I kan gøre, tænker jeg, er at forsøge at tage det roligt. Lad din kæreste tage over om natten lige nu, så der hurtigst muligt kommer ro på igen, og I alle kan sove, og hold så fast i det, som virker - at I begge fortsat putter ham om aftenen.

Lad endelig A være så tæt på dig som muligt om dagen og aftenen. Det er vigtigt, at du lader ham "lime", så han mærker, at du stadig er der helt tæt på, så hans mor-depot bliver fyldt op. Giv ham masser af fysisk kontakt og undgå at trække dig væk eller virke afvisende, for det vil skabe mere usikkerhed, og han har netop behov for bekræftelse, sikkerhed for, at du naturligt stadig er der.

Er det planen, at du fremover nogle gange er alene om natten? Hvis det er tilfældet, så er det naturligvis vigtigt, at du er tryg i at være dette, og ved hvad du kan gøre. Jeg tænker, at det generelt kan være en god idé at indføre en fast beroligende sætning feks. "jeg er lige her, mor passer på dig" eller lignende. Denne sætning vil han på sigt begynde at kunne forstå og lære hvad betyder.

---

---

---

Er der mulighed for at have en stol på hans værelse ved siden af sengen? Så kan du sætte dig på den, hvis han vågner om natten. Tag ham op, sæt dig med ham, hold ham ind til dig og sig din rolige sætning. Undgå for meget op-ned, hvis det kan gøre ham yderligere forvirret.

Det er en fase, og det går over - også selvom det ikke føles sådan lige nu. Jeres dreng bliver hele tiden ældre, hans hjerne udvikler sig, hans søvn ændrer sig osv. Han vil også vænne sig til de nye forandringer i hverdagen, at du er startet på arbejde, at amningen er stoppet osv. Og han vil naturligt finde ud af, at du stadig er der for ham og elsker ham højt, selvom du ikke er til stede hele tiden.

Det er ikke fordi, du skal begynde at amme ham igen eller stoppe med at gå på arbejde - det er helt okay, at du holder fast i disse ting, og han har ikke brug for at få det, som han plejede at få. Det, han har brug for, er at føle sig støttet igennem alt det nye, og det gør du netop ved at være der ekstra for ham om eftermiddagen og om aftenen - præcis, som du forsøger. Det er derfor rigtig dejligt, at du er helt okay med jeres nærhed og faktisk synes, det er super hyggeligt, når I er sammen efter adskillelsen i løbet af dagen.:)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, og at det også giver lidt ro din vej:)

Rigtig meget held og lykke fortsat:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---