Svar: Opvågninger om natten - 8.5 måned

---

Kære forældre

Tak for jeres brev og fine beskrivelse af jeres lille datter - og velkommen til:) Jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med jer.

I fortæller, at jeres datter har været motorisk meget hurtig. Hun er kun 8.5 måned gammel, men hun har kravlet længe, rejser sig op og viser nu tegn på at ville gå. Det er naturligvis super dejligt, men der er ingen tvivl om, at det kan give lidt ekstra udfordringer - og det viser sig ofte netop under søvnen.

Når børn begynder at kravle tidligt, så vil de naturligt begynde at opleve verden på en helt ny måde. Pludselig har jeres datter selv kunne opsøge indtryk, hun har bevæget sig væk fra jer forældre, hun har været i stand til at udforske ting, som hun ellers kun har kunnet kikke på. Og det har alt sammen givet hende en masse oplevelser og stimuli i en alder, hvor hjernen måske ikke helt har kunne følge med kroppen. Det betyder, at hun har haft (og stadig har) svært ved at koble fra. Det er svært at finde ro og slippe dagen og alle oplevelserne, når hun skal sove, og det er også svært at sove sammenhængende, når hun endelig falder i søvn.

Det er ikke fordi, der er noget galt - tværtimod. Det er blot, fordi hun i en meget tidlig alder har oplevet mere med sin krop, end mange børn gør på dette tidspunkt. Hun har fået adgang til verden i et helt andet tempo, og derfor fået en masse indtryk, som hun naturligt har svært ved at bearbejde, fordi hun ikke er ældre. Mange børn kravler først i 9-12 måneder og går først efter 1 års alderen, og på det tidspunkt vil barnets hjerne og den følelsesmæssige udvikling være lidt mere med. Når man starter så tidligt, som jeres datter har gjort, så har hun fået en masse indtryk, der har skulle bearbejdes af et nervesystem og en hjerne, der stadig er lidt umoden. Og når det især sker om natten, så er det fordi, at alle oplevelser bliver bearbejdet om natten. Når jeres datter sover, så arbejder hendes hjerne på at bearbejde, sortere og lagre alle indtryk.

Når hun vågner om natten, og I ikke bare lige kan nusse eller nynne hende i søvn, så hænger det sandsynligvis sammen med, at hendes system stadig arbejder på højtryk - kroppen vil kravle, tumle, rejse sig, mens hendes hjerne forsøger at regulere og finde ro. Og når hun vågner af søvnen, så føles det for hende måske lidt som at være midt i en bevægelse, der bare fortsætter, og derfor kravler hun rundt, tumler og brokker sig, fordi hun ikke selv kan finde vej til bage til roen. Så det der virker er at blive løftet op i jeres arme, vugget eller ammet - det hjælper hendes nervesystem ned i gear. Og det er rigtig fint, at I har hjulpet hende på denne måde, det har hun højst sandsynligt haft behov for.

Jeg forstår dog godt, at I gerne vil have situationen ændret nu. Og til en vis grad er det også realistisk at arbejde på nogle ændringer, for selvom hun stadig er lille og også stadig er i separationsfasen, så er det helt okay at skabe nogle nye rutiner og vænne hende til en ny måde at falde i søvn på.

Når jeg ser på jeres dagsplan, så kan jeg se, at hun ammes før hver lur. Jeg vil anbefale jer, at amningen før formiddagsluren nu fjernes, og at hun i stedet tilbydes et mellemmåltid og vand af kop. Hun må stadig gerne blive ammet før sin middagslur, men det vil være rigtig godt, hvis hun ikke falder i søvn med brystet, men i stedet puttes uden bryst i sin barnevogn. I må meget gerne putte hende med en nusseklud eller lignende, der kan dufte af mor og være en substitut for brystet på sigt. At hun ikke har taget den til sig endnu, er helt normalt. Mange børn er mellem 12-18 måneder, før de begynder at bruge en klud, bamse eller lignende bevidst, men I må meget gerne bruge den fast i ritualet allerede nu.

Det kan være en overvejelse værd at give hende et bad om aftenen. Badet kan hjælpe hende med at finde ro i kroppen, hvis det ligger 30-60 minutter før hun puttes, og afsluttes med god frottering med håndklædet, blive smurt med lidt creme, få lidt massage osv.

Efter badet vil det være rigtig godt, hvis I kan indføre et godnatmåltid. Badet er med til at adskille godnatmåltidet fra aftensmaden, og et godnatmåltid må meget gerne være en grovere grød som flerkornsgrød eller mysligrød og evt. med lidt moset banan. Dette måltid vil være med til at mætte hende ekstra til natten, så I sikrer jer, at hun ikke vågner og søger brystet, fordi hun er sulten eller tørstig.

Amningen om aftenen før putning bibeholdes, og igen vil det være rigtig godt, hvis I kan arbejde på, at hun ikke falder i søvn med brystet i munden, men puttes over i sin seng før hun sover helt. Alternativt må mor meget gerne lægge sig med hende og amme hende liggende i sengen. Det kan være en rigtig god måde at vænne hende til at ...

---

---

... falde i søvn liggende, og uden at hun skal op i favn, vugges og gås rundt med. Gradvist kan mor trække brystet til sig, før lillepigen sover helt, og meget gerne nå dertil, hvor hun ammes, slipper brystet, smiler til mor, triller om på siden og falder i søvn. Kan hun allerede nu ammes og puttes direkte i sin bedside, før hun sover helt, så vil det være det allerbedste.

Og sen aften, vil det også være naturligt, at hun bliver ammet. Det man kalder for en drømmeamning. Tag hende f.eks. op, når mor selv går i seng og am hende godt af her, og put hende så tilbage i bedsiden, hvor hun så kan sove videre. Hvis hun i løbet af natten kravler ud og søger mors nærhed, så må hun naturligvis gerne dette. Husk dog på, at det ikke er ensbetydende med, at hun skal ammes. Det er godt, hvis mor kan sove med en t-shirt eller lignende på om natten, så lillepigen ikke selv kan finde brystet.

Der er også den mulighed, som I tidligere har forsøgt, at mor sover i stuen, og far tager over efter drømmeamningen sen aften. Far kan sove sammen med jeres datter, give masser af nærhed og tæt kontakt, lade hende tumle omkring osv. men holde fast i, at brystet ikke er en mulighed. Hvis hun har spist og drukket godt hele dagen igennem, så mangler hun ikke mælk om natten.

Mit forslag til en dagsplan, lavet ud fra jeres angivne tider, ser således ud:

Tidlig morgen 06-07: Vågner og dagen begynder stille og roligt

Morgen 7.30: Havregrød med sveskemos, vand af kop.

Formiddag 9: 1/2 bolle med smør, ost, frisk blød frugt i hånden, bær, frugtmos, vand af kop.

Puttes til formiddagslur ca. 9.30 - uden at blive ammet først. Puttes i barnevognen som nu.

Frokost 12: Bløde hapsere af bondebrød med forskelligt smørbart pålæg, suppleres med kogte grøntsager, godt kogt pasta, indmaden af en frikadelle (linse, kød eller fiskedelle) eller lignende. Brug meget gerne rester fra aftensmaden. Vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur - puttes før hun falder i søvn, så hun ikke falder i søvn med brystet i munden. Puttes som nu i sin barnevogn ca. kl. 14.

Alt efter, hvornår hun vågner om eftermiddagen, og hvor lang middagsluren er, så kan hun godt have behov for et lille mellemmåltid her - f.eks. lidt frugt, bær, lidt bolle med smør eller lignende. Samt vand af kop. Det er vigtigt med vand.

---

---

---

Aften 17: Aftensmad - udgangspunktet er familiemaden. Der skal være fingermad og også moset mad. Kød, fisk, bælgfrugter, kartofler, grøntsager, pasta... Vand af kop.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme, får lidt massage og gøres klar til natten.

Tilbydes godnatmåltid ca. kl. 18.30 - gerne grød med moset banan. Vand af kop.

Får børstet tænder, hvis hun har fået tænder.

Ammes og puttes til natten ca. kl. 19 som nu.

Sen aften 22: Drømmeamning og skal herefter begynde at lære, at hun ikke behøver mælk i løbet af natten. Nærheden og den fysiske kontakt, kan hun dog stadig have behov for.

At jeres datter ikke er en putte-nusse-baby, som I skriver, giver mening. Netop fordi hun motorisk er så aktiv, og hendes nervesystem arbejder lidt på højtryk, så vil det at ligge stille og blive nusset og vente på søvnen, virker frustrerende for hende. Derfor vil mange af de klassiske søvnstricks ikke virke på hende - ikke fordi, der er noget galt med hende, tværtimod, men fordi hun har brug for mere hjælp til at komme ned i gear.

Derfor vil et bad og massage f.eks. kunne hjælpe. Det kan man kalde for et overgangsritual, og ikke blot et søvnritual. Man kan sige, at der skal en overgang til mellem den aktive og den rolige tilstand.

At amme hende til hun bliver søvnig og slap i kroppen og derefter lægge hende over i seng, kan på samme måde hjælpe hende videre. Det kan regulere hende ned, uden at det er den eneste måde at falde i søvn på.

Om natten, når hun vågner og ikke kan nusses i søvn, så kan I f.eks. forsøge med lidt vuggen eller rytmiske bevægelser i stedet. Ikke fordi I skal gå rundt med hende, men imens hun ligger ved siden af jer, kan I prøve at vugge hende lidt, holde hendes hænder, være tæt på. Så hun lulles ind i søvnen med lidt bevægelse, men uden at hun vænnes til at skulle op, gås med eller skulle have brystet. Når hun vågner om natten, så er det fordi hendes krop er urolig, rastløs. Hvis I hjælper hende med at bevæge kroppen lidt mere rytmisk og forudsigeligt, så sender det et signal til hendes hjerne om, at hun godt kan slappe af, at alt er okay og trygt. Så hun på den måde begynder at kunne slappe af og dermed falde tilbage i søvnen.

Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre, og at det også giver lidt forklaring på, hvorfor jeg mener, at I oplever de udfordringer med søvnen, som I gør:)

Rigtig meget held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---