Svar: Opvågninger om natten - 22mdr

---

Hej med dig

Tak for dit brev - det lyder som en svær og opslidende situation for jeres lille familie - og det er naturligvis ikke godt, hvis jeres ældste datters afbrudte nattesøvn gør, at hun mangler overskud til at lege og ikke rigtig trives i vuggestuen, som hun jo ellers er glad for.

Der kan være flere forklaringer på, hvorfor jeres datter reagerer, som hun gør, og jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig - og så må du selv vælge til og fra, hvad du tænker, at du kan bruge:)

Du nævner, at jeres datters søvnproblemer begyndte, da hun var ca. 14 måneder gammel. I denne alder gennemgår børn en separation-gentilnærmelses-fase, som ofte hænger sammen med, at de begynder at gå rundt og derfor oplever verden på en ny måde. Og det samme sker faktisk lidt i den alder, som jeres datter har nu. Udviklingsmæssigt kan der godt komme lidt separationsangst hos jeres datter nu, og det kan naturligt blive forværret af store forandringer, som f.eks. at få en lillesøster. Det kan være meget overvældende, og mange børn reagerer netop om natten, hvor følelserne får frit spil. Forklaring følger længere nede:)

Du fortæller, at de hyppige opvågninger om natten påvirker hendes dagssøvn og gør, at hun også sover dårligere om dagen. Hvis hun mangler søvn og er overtræt, så vil det kunne forstærke hendes tendens til at vågne op om natten. I kan altså godt komme ind i en ond cirkel, hvor hun vågner hyppigere og sover dårligere og dårligere. Det bliver pludselig hendes mønster at have alle disse opvågninger.

Sygdom, øreproblemer også kan naturligt også spille ind. Det har I dog tjekket, og der er ikke tegn på at dette skulle være forklaringen hos jer - så langt, så godt!

Natteskræk kan dog godt være en mulighed. Det ses ofte i denne alder, og da du fortæller, at hun vågner med skrig og ikke er rigtigt vågen, så kan det godt være tegn på natteskræk. Men, der er dog nogle andre kendetegn, som jeg umiddelbart tænker ikke passer helt på jeres situation.

For det første så kommer natteskræk først på natten, ofte inden for nogle timer efter, at barnet er faldet i søvn, og ofte har barnet kun et til to tilfælde af natteskræk. Og I fortæller, at jeres datter vågner op til 10 gange hver nat.

For det andet, så vil et barn med natteskræk ikke trøstes, og når man som forældre forsøger, så bliver man afvist og skubbet væk. Og I fortæller, at jeres datter gerne vil trøstes af far, og det lyder som om, at hun derfor er bevidst om, hvad der foregår, når hun afviser mor og foretrækker far.

Derfor er det højst sandsynligt ikke natteskræk, at I oplever, men snarere urolige opvågninger på grund af alder og udvikling - f.eks. på grund af separationsangst, eller f.eks. en reaktion på at skulle dele mor og far med lillesøster, ligesom vaner naturligt også kan spille ind.

Med hensyn til, at jeres ældste datter foretrækker sin far, når hun skal puttes, og når hun har brug for trøst, så er det ikke unormalt, at børn i perioder vælger den ene forælder frem for den anden - selvom det er hårdt. Jeres datter afviser dig ikke, fordi hun ikke kan lide dig, men sandsynligvis fordi du symboliserer noget, som har ændret sig - det er dig, som har været gravid, dig som sidder med baby, dig som generelt er mindre tilgængelig. Du har naturligt ikke kunnet løfte og lege med hende, som du kunne tidligere, og pladsen på dit skød er blevet mere og mere trang, og nu er den ofte overtaget af lillesøster.

Far har taget mere og mere over - og det er helt naturligt, at storesøster godt kan være lidt vred, ked af det eller forvirret over alle de ændringer. Hun er jo stadig selv et meget lille barn, som ikke forstår, hvorfor mor pludselig er sammen med lillesøster og ikke hende. Det er en kæmpe omvæltning for en pige på 22 måneder, da hun selv kun lige er ved at finde fodfæste i verden og stadig er i gang med at udvikle sin identitet, tryghed og tilknytning. Hun vil naturligt have svært ved at forstå, at mor som før var "min" nu pludselig også er "en andens". Og selvom hun elsker dig, så kan hun sagtens afvise dig og feks. skubbe til dig, fordi hun på den måde forsøger at sige "gå væk" eller "far skal gøre det!". Hun kan også begynde at råbe, slå eller skrige, hvis du forsøger at trøste. Det er ikke, fordi hun elsker far mere end dig, men er mere et udtryk for, at du som sagt bliver symbolet på det, der har ændret sig.

Samtidig vil jeres datter i en alder af 22 måneder mærke, at hun ikke selv er en baby mere - der er forskel på hende og på babysøster - men hun er stadig også så lille, at der er rigtig mange ting, som hun endnu ikke mestrer, og hvor hun har brug for jeres hjælp. Det er også svært - det er svært at være i en alder, hvor hun på den ene side skal være stor og på den anden side stadig er lille. Og her bliver nattesøvnen som sagt ofte ramt, fordi hendes hjerne arbejder på højtryk med alle de følelser, og fordi hun har brug for at føle sig tryg igen og igen og igen i, at hun stadig er elsket, og at I naturligvis stadig er der 100% for hende.

Det kan hjælpe dig og hende, hvis I en gang imellem kan lave noget, som kun er for netop jer to. En slags "dig og mig-tid" - ...

---

---

... nogle gange kan det bare være 15 minutter, som kun er for jer, og hvor lillesøster ikke er med. Det kan være, at I bager sammen, bygger med klodser, læser en bog eller måske går en tur - noget, hvor jeres ældste datter mærker, at hun er vigtig, og hvor hun bliver valgt til. Har du mod på at tage væk med hende i lidt længere tid, så kan det også være, at I f.eks. tager i svømmehallen sammen, fordi netop svømmehalsture giver masser af tæt kontakt og nærhed - noget af det, som hun måske savner, og som naturligt også betyder noget for dig. Er du alene med hende i vandet, så vil hun naturligt ikke kunne afvise dig, og hun vil søge nærhed og trøst hos dig, så det kan være godt for jer begge:)

Det kan være en god idé, hvis du og far kan deles lidt om putningen. Så du f.eks. læser godnathistorien, og bagefter kommer far ind og hjælper hende med at overgive sig til søvnen. Det er også en rigtig god idé, hvis du kan gøre nogle af alle de ting, som leder op til putning om aftenen - at det f.eks. er dig, som giver hende bad, smører hende med creme, hjælper hende med ren ble og nattøj, børster hendes tænder osv., og derefter tager far så over. Jo mere du gør alt det, som leder op til putning, jo lettere vil det naturligt være for dig at tage over selve putningen på sigt. Samtidig vil dette også give far mulighed for at have lidt tid med lillesøster, hvor de to er alene sammen.

Når I gerne vil hjælpe jeres datter til at sove bedre og vågne færre gange, så er det en god idé, at I medtænker følgende:

- Sørg for, at hun har en god rytme dagen igennem og følg den samme rytme, uanset om det er hverdag eller weekend. Det vil sige, at hun skal op til samme tid hver morgen, hun skal spise på samme tidspunkter, sove middagslur til samme tid osv. Følg meget gerne vuggestuens rytme, så det er så ensartet som muligt.

- Undgå overstimulering sidst på dagen. Det vil sige, at det vil være rigtig godt med dæmpet lys, rolig leg og forudsigelige rutiner. Sørg for, at der ikke er skærm før sengetid. Det vil være rigtig godt, hvis hun ikke ser skærm (heller ikke fjernsyn) 1-2 timer før sengetid. Blåt lys fra skærme hæmmer udskillelsen af søvnhormonet melatonin, så hun får svære ved at falde i søvn og lettere bliver overstimuleret. Det vil sige, at hvis hun f.eks. skal sove kl. 19-19.30, så bør sidste skærmoplevelse være senest kl. 17-17.30. I stedet kan I lege rolige lege, indføre bad, eller f.eks. gå en lille aftentur udenfor.

- Indfør en fast rutine aften efter aften. Det er vigtigt, at det hele sker i samme rækkefølge, da det er med til at fortælle hende, at nu skal hun sove. Det kan f.eks. være:

---

---

---

I spiser aftensmad
Hun kommer i bad
Hun får ren ble og nattøj på
Får børstet tænder
Puttes i seng
Får læst to faste godnathistorier
Får sunget godnatsang

- Så kan det også være en god idé, at I øver, at far ikke behøver være hos hende hele natten. Lige nu ligger far sammen med hende, men måske kunne I øve, at far ligger på sengen ved siden af hende, imens hun ligger i sin egen seng. Derefter kunne far måske begynde at sidde ved siden af hendes seng. Stadig det samme ritual med godnathistorier og godnatsang, så selve putteritualet er ens, men den fysiske afstand mellem far og datter øges gradvist, og hun vænnes til at sove i sin tremmeseng. Jeg synes det er en god idé at holde fast i, at hun naturligt lærer at sove i egen seng. I har allerede indført dette, og jeres soveværelset giver ikke mulighed for samsovning.

- Når hun vågner og græder om natten, så gå ind til hende, roligt og stille. Tænd ikke lys og snak ikke for meget. Hvis I siger noget, så sig f.eks. "mor/far er her. Det er nat, sove nu. Sshh-sshh" eller lignende. Hvis hun sidder op, så læg hende ned, hold hænderne beroligende på hende, så hun mærker, at I er der, og så hun trygt kan sove videre. Hun må meget gerne få sin sut, bamse, putteklud eller lignende. Så hun lærer, at der ikke sker noget om natten, hun kan lige så godt sove.

- Med hensyn til sutten, så giv hende ekstra sutter ned i sengen og koble også gerne en sut på en klud, så den er lettere at finde. Vis hende hver aften "her ligger dine sutter, så kan du selv finde en i nat" - og prøv så at guide hende til om natten selv at finde sutten, når og hvis hun vågner og har behov for den. Og øv også dette om dagen - hvis hun selv kan finde sin sut og komme den i munden om dagen, så vil hun naturlig også have lettere ved det om natten.

På sigt kan det være godt, at hun vænnes til at bruge en klud, puttekanin, bamse eller lignende i stedet for sin sut - men hun har sutten, og den er vigtig for hende. På sigt kan hun få en anden tryghedsting, men det lyder ikke som om, at det er sutten, som I skal fjerne lige nu, da den er med til at give tryghed i alt det nye, som naturligt sker i hverdagen. Så løsningen hos jer tænker jeg ikke er at fjerne sutten, men i stedet at gøre hende i strand til selv at finde den.

Jeg håber, at du/I kan bruge disse tanker lidt videre, og at det giver lidt idé om, hvorfor jeres ældste datter måske vågner rigtig meget om natten :)

Rigtig meget held og lykke med bedre og mere sammenhængende nattesøvn! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---