Svar: Børnehave og meget bestemt 3-årig

---

Kære Mor til H

Tak for dit brev og hvor dejligt at høre fra dig igen :)

Sikke en dejlig og levende beskrivelse af jeres dreng, det lyder som om, at H både er nysgerrig, selvstændig og fuld af fantasi - og som om, at han umiddelbart trives med børnehavelivet, og alt hvad det bringer med sig :)

Det er helt naturligt, at overgangen til børnehaven bringer nye reaktioner og følelser med sig - både for jeres dreng og også for jer forældre. Der er meget stor forskel på at være den ældste i vuggestuen, og en af de yngste i børnehaven, og det er naturligt et lidt svært skifte.

Det lyder helt naturligt, at han ofte vælger at lege med de lidt ældre børn. Da han er sprogligt stærk og fantasifuld, så er det helt naturligt, at han søger "opad" i alder. De lidt ældre børn inspirerer ham og giver ham naturligt mulighed for at lege på en måde, som han synes er rigtigt sjov og spændende. De udfordrer ham dog også - lidt ældre børn kan godt være lidt mere dominerende eller have nogle forventninger, som han ikke helt kan honorere endnu. Der sker rigtig meget med ham i løbet af det næste års tid, og han kan naturligt godt blive frustreret, hvis han ikke helt kan følge med, eller hvis de lidt ældre børn holder fast i, at tingene skal være på deres måde.

Det lyder dog som, at jeres dreng er god til at håndtere det. Når han bliver frustreret, fordi han ikke "får sin vilje", så trækker han sig fra legen, siger, at han ikke gider lege og går væk. Efter lidt tid, så er han parat til at lege igen, og de andre børn byder ham velkommen tilbage i legen - det lyder rigtig fint.

At det er svært for ham at vente på tur, dele legetøj, og lade de andre bestemme, lyder helt normalt for alderen. Når man er 3 år gammel, så er man rigtig godt i gang med at finde ud af, at verden ikke kun handler om en selv. I 3 års alderen er hjernen stadig under udvikling og de områder, der styrer følelsesregulering, empati og impulskontrol er ikke færdigudviklede. Følelser kan derfor blive voldsomme og overvældende samtidig med, at det kan være rigtigt svært at sætte ord på, hvorfor man har det, som man har det. Selvom jeres dreng er godt med sprogligt, så kan han ikke sige "jeg blev ked af det, fordi de andre ikke ville lege på min måde" eller "jeg bliver frustreret, når jeg ikke når at få gravkoen først". I stedet for ord, så kommer følelserne ud som vrede, råben eller ved at forlade legen, præcist som I oplever.

Jeres dreng er også i selvstændighedsalderen, og han viser naturligt mere og mere egen vilje. Han vil bestemme selv, og han siger det selv så præcist "du bestemmer ikke over mig". Det er et stærkt signal om, at han nu begynder at opleve sig selv som en selvstændig person. Det kan også ske, hvis han føler sig overrumlet eller presset. At sige højt, at han selv vil bestemme, er en måde at forsøge at få lidt kontrol. At han siger "du bestemmer ikke over mig" er derfor ikke et udtryk for, at han er uartig eller ikke viser jer respekt, det er en helt naturlig del af hans selvstændighedsudvikling.

Derfor er det ofte en god idé at reagere med anderkendelse af den følelse og samtidig give ham medbestemmelse. Et eksempel kan f.eks. være, hvis I skal ud af døren, og han skal tage jakke og sko på - og siger nej til dette, fordi han vil bestemme selv. Så kan du f.eks. sige: "Jeg kan godt høre, du gerne vil bestemme selv, det forstår jeg godt". På den måde føler han sig set og lyttet til. Derefter kan du så f.eks. sige "du må selv bestemme, om du vil tage skoene på først, eller jakken på først". På den måde vil han føle, at han har medbestemmelse, og at du ikke bestemmer det hele.

At han er enebarn betyder naturligvis, at han ikke har søskende at øve sig med, når der skal forhandles, ventes på tur, eller når legetøj og opmærksomhed skal deles. Men, det betyder ikke, at han dermed bliver forkælet eller ikke lærer at indgå i sociale relationer - det vil han f.eks. lære i børnehaven.

Nogle gange bliver enebørn kaldt "forkælede", "egoistiske", "gammelkloge" - men det er de ikke. Der er lavet flere undersøgelser, som viser, at enebørn trives rigtig godt både følelsesmæssigt og socialt. Enebørn klarer sig ofte rigtig godt, når det kommer til selvværd, intelligens og skolepræstationer. De virker ofte mere modne og er gode til at reflektere over tingene, fordi de er vant til mere individuel opmærksomhed. Og mange forældre til ...

---

---

... enebørn er rigtig gode til aktivt at opsøge forskellige sociale sammenhænge, så barnet har rig mulighed for at opbygge venskaber. Så i forhold til dette vil jeg tage det helt roligt:)

Jeres H skal dog, som alle andre børn, naturligvis lære at dele, vente på sin tur og lege på andres præmisser. Det tager tid at lære, og han er ikke mere end lige 3 år gammel, og de fleste børn lærer det i 3-5 års alderen.

I kan hjælpe ham derhjemme ved at lege turtagningslege, hvor I f.eks. skal skiftes til at køre med bilerne ned ad en rampe. Du kan f.eks. sige "nu er det min tur med den røde bil, og bagefter er det din tur. Vi skiftes".

Det er også en god idé at bruge situationer fra hverdagen. Når I feks. står i supermarkedet og venter i en kø, så sæt ord på "Nu står vi i kø, og det er ikke vores tur endnu", så han bliver bevidst om, at I også nogle gange må vente på jeres tur, og at I kan vente sammen. Andre situationer fra hverdagen kan f.eks. være, når I venter i trafikken på, at lyset skal skifte fra rødt til grønt, eller når I sidder ved bordet og skal vente på at maden bliver serveret eller at "først tager far, så mor og så dig, det går efter tur" eller lignende.

Når I skal have gæster eller legeaftaler, kan det være en god idé at tale med ham om, hvem der kommer, og hvordan det skal foregå. Du kan f.eks. sige "Når V kommer, vil han sikkert gerne lege med noget at dit legetøj. Vil du vælge 2-3 ting, som V ikke må lege med - og resten må vi dele?" eller lignende. Hvis H er meget glad for sin gravko, og netop har fået den i 3års fødselsdagsgave, så er det måske en god idé at stille den op på en hylde og så lave en aftale om, at den kan han lege med, når gæsterne er gået hjem. Det er helt okay, at V ikke må lege med den, for den er noget særligt, men V skal selvfølgelig have lov til at lege med de andre ting.

Når det er sagt, så vil der naturligt stadig kunne opstå konflikter, og her er det vigtigt, at begge børn føler sig lyttet til, anerkendt og mødt. Når du skal hjælpe 3 årige igennem en konflikt om f.eks. en bil, så kan du f.eks. gøre følgende:

Sæt dig ned i øjenhøjde, tal stille og roligt og sig f.eks. "hov, jeg kan høre, at der er noget, I er blevet uenige om" - det viser, at du gerne vil hjælpe dem med at løse problemet.

Giv dem mulighed for at sætte ord på. Sig f.eks. til H: "Fortæl mig, hvorfor du bliver vred lige nu?" eller "Er det svært, når V leger med den bil?". Hvis han har svært ved at sætte ord på, så sig "Er det fordi, du gerne vil lege med den bil selv?". På den måde lytter du og anerkender, at det er svært for ham.

---

---

---

Giv også V mulighed for at sætte ord på. Sig f.eks. til V: "Du vil rigtig gerne lege med en bil, ikk?". Så han også føler sig set og mødt, og så H også hører, hvorfor V. f.eks. bliver ked af det eller holder stædigt fast i bilen.

Herefter kan du forsøge at hjælpe dem med en løsning:

- Du kan f.eks. sige til H. "Jeg ved godt, at du er glad for den bil. Kunne det være ok, at V lige leger med den i to minutter, så får du den igen bagefter? Jeg hjælper med at holde øje". Eller "jeg ved, at det er dine biler, men nogle gange er det godt at dele lidt. Skal vi tage tid, så får du den snart igen".

- Du kan også inddrage H i løsningen og f.eks. sige til ham: V vil rigtig gerne lege med en af dine biler - du bestemmer selvfølgelig, hvilken bil du vil dele. Hvilken bil tror du, V gerne vil lege med?".

- Du kan foreslå, at de leger sammen med bilen. f.eks. "Prøv at se her, bilen kan køre frem og tilbage imellem jer" eller "H, du styrer bilen, og V er den der bygger vejen - så hjælpes I ad".

Du har naturligvis ret i, at en løsning også nogle gange kan være at flytte legeaftaler ud af hjemmet, og at det kan nedsætte konflikterne. Hvis I nogle gange leger i en park, på en legeplads, i en skov, tager til stranden eller lignende, så bliver legen ofte mere ligeværdig - der er ikke nogen, der "ejer" gyngen, sandkasse, skoven eller stranden, og så kan det være lettere at lege sammen, og at dele det der er.

Samtidig vil børnene få nogle gode oplevelser med at lege sammen - uden de store konflikter. Det styrker forholdet mellem dem, og det kan sagtens være med til at gøre, at det så også går bedre med at lege, når de en dag skal lege hjemme.

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, og at jeg er kommet lidt omkring det hele:)

Rigtig meget held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---